Ekspert reagerer på Røge-sagen: - Kommuner taler stadig ikke med børnene
Foto: (Privatfoto)
Nanna Røge og Michelle Røge.
Til trods for at lovgivningen er skærpet, så er der stadig problemer med kommunernes sagsbehandling i børnesager. Det fastslår en ekspert i kølvandet på dokumentaren "Ingen kære kommune", der netop er sendt på TV 2.
Det er en grundlæggende rettighed, og den er langt fra ny, men ifølge lektor i børneret Anne Mørk bliver den stadig ikke overholdt.
Retten til at blive hørt.
Hvis du sidder med alt for mange sager, så når du ikke at tage ud til den børnesamtale. Du når ikke at ringe tilbage, når barnet ringer.
Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Børn skal høres, hvis en kommune modtager en underretning om, at de bliver vanrøgtet. Men kommuner undlader stadig ofte at tale med børnene, viser Ankestyrelsens praksisundersøgelser.
- Det er almindeligt kendt ud fra de undersøgelser, vi kan se fra praksis, at børn og unge ikke er blevet hørt i tilstrækkelig grad efter det, som følger af lovgivningen. Det har været meget tydeligt i lovgivningen, hvornår børn skal inddrages og høres, og det kan vi se, at de ikke er blevet, forklarer Anne Mørk, der er lektor i børneret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
En uhørt genganger
I dokumentaren "Ingen Kære Kommune", der netop er blevet sendt på TV2, fortæller Michelle Røge om sin barndom med stofmisbrugende og voldelige forældre i Hirtshals i 00’erne.
Hirtshals Kommune og siden Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, hvad der foregik i hjemmet. Men de fjernede ikke Michelle Røge og kommunen talte aldrig med Michelle Røge, selvom det også dengang var lovpligtigt.
Jeg kan godt være bekymret for, at det kan være svært at måle på, om de så rent faktisk bliver hørt i tilstrækkelig grad
Anne Mørk, lektor i børneret
I 2011 rystede Brønderslevsagen hele landet. To forældre med 10 sammenbragte børn blev dømt for mishandling, vanrøgt af børnene og i farens sag også voldtægt. Brønderslev Kommune blev kritiseret for at svigte børnene ved at være for langsomme til at gribe ind.
Sagen førte til, at Folketinget vedtog ”overgrebspakken” i 2013, der medførte en række ændringer i lovgivningen. Nu skal kommuner reagere på en underretning om børn indenfor 24 timer. Kommunerne har nu også pligt til at revurdere indsatsen, når der kommer nye underretninger.
- Man har i forhold til underretningsproblematikken rent faktisk gjort noget for at sikre, at man får handlet på de underretninger, der kommer ind, og at der bliver handlet hurtigt, siger Anne Mørk.
Kan de voksne høre mig?
Når børn som Michelle Røge stadig ikke bliver hørt i dag, så kan det skyldes, at sagsbehandlerne er for pressede, lyder det fra socialrådgivernes forkvinde. Der er nemlig ikke noget loft over, hvor mange sager en socialrådgiver må sidde med. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet.
- Hvis du sidder med alt for mange sager, så når du ikke at tage ud til den børnesamtale. Du når ikke at ringe tilbage, når barnet ringer. Det er nogle ting, vi egentligt godt ved er virkeligt vigtige for barnet, siger Signe Færch, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Tidligere var der helt faste rammer for, hvornår børn skulle høres. Med indførslen af Barnets lov i januar 2024 blev det lavet om til, at børn skal høres løbende. Det skal ikke længere ske på faste tidspunkter, og det foruroliger Anne Mørk.
- Jeg kan godt være bekymret for, at det kan være svært at måle på, om de så rent faktisk bliver hørt i tilstrækkelig grad, siger Anne Mørk.