Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommunen skal spare - Nikolaj frygter det ændrer hans liv

Hjørring Kommune skal spare 60 millioner, og derfor foreslås det at lukke tre ud af fire væresteder inden for socialpsykiatrien.

- Jeg er bange for, at jeg bliver indlagt på Brønderslev Psykiatriske Skadestue, hvis de lukker det her (værestedet, red.) Det ville være forfærdeligt - det er altså ikke et rart sted at være. Det her værested er hele mit liv. 

Sådan lyder det fra Nikolaj Møller Pedersen, som lider af skizofreni og derfor er fast bruger af værestedet Huset i Overgade i Hjørring. 

Han og andre psykiske sårbare borgere er nervøse for kommunens sparekatalog for de kommende budgetforhandlinger, hvor et af udvalgets forslag er at lukke tre af de fire væresteder, der er i kommunen. Foruden Hjørring er det Hirtshals, Sindal og Vrå.

- Jeg nyder at komme der og har min daglige gang der. Det ville ændre mit liv drastisk på en negativ måde, siger Nikolaj Møller Pedersen. 

Hverdagen på værestedet

Hver eneste dag bruger Nikolaj Møller Pedersen værestedet Huset i Overgade. Her kommer han primært for samværet med de andre sindslidende. De sludrer, drikker kaffe, spiller pool, laver mad og deler stort og småt.

- Jeg er der hver dag fra ni til 15, og så er min dag ligesom reddet. Bagefter kan jeg gå hjem og se fjernsyn og være mig selv med ro i sjælen, lyder det fra værestedsbrugeren. 

Det er på Huset i Overgade, at Nikolaj Møller Pedersen har stiftet de fleste af sine bekendtskaber, ligesom han også har fundet sin kæreste på værestedet. 

- Det er guld værd for mig den dag i dag, og jeg begynder næsten at græde ved tanken om, at det vi har der, det skulle stoppe, siger han. 

Forstår bekymringen

Udvalgsformand Claus Mørkbak (V) har været rundt på værestederne i kommunen, og han kan godt forstå brugernes bekymring. 

- Jeg forstår absolut, at de er nervøse. De væresteder er jo livskvalitet for borgerne. Hvis det er det håndtag her, vi griber i, så tror jeg vi, skyder os selv i foden. Så skal borgerne jo i et andet tilbud, som bare er dyrere. Men vi er jo desværre nødt til at se, hvad vi kan gøre, når vi får opgaven at spare på de forskellige poster, siger han. 

Claus Mørkbak forklarer forslaget med, at udvalget skal finde besparelser for 2,5 procent af budgettet, hvilket betyder, at der skal spares for 34 millioner. Han understreger dog også, at  de reelle besparelser kan ende med at blive markant mindre.  

- Det er ikke et mål i sig selv at lukke de her væresteder. Vi ved, de er vigtige. Men vi har en budgetproces, hvor vi skal reducere vores samlede budget med 60 millioner på tværs af hele det kommunale system. I det udvalg er der lange lister med ting, man kan skære ned på. Det betyder ikke, at vi har interesse i det, lyder det. 

Hvad er et værested?

Et værested er et opholdssted hvor man kan komme forbi og mødes med ligesindede. Det kan være til fællesaktiviteter og diverse arrangementer, hvor fokus er på socialt samvær og personlig udvikling. 

Huset i Overgade er et aktivitets- og samværstilbud, et fristed der lægger stor vægt på brugerindflydelse. De brugere der ønsker det inddrages i flest mulige beslutninger og aktiviteter i og omkring Huset.

Her kan de psykisk sårbare borgerne hente støtte og hjælp til at udvikle og forstærke personlige ressourcer, så de får mulighed for at mestre din tilværelse på nye måder. Huset i Overgade skriver følgende på deres hjemmeside: 

"Huset rummer kontorer og arbejdsrum for både personale og brugere, spille- og legerum samt caféen, hvor der er mulighed for at komme og opholde sig som cafégæst og købe eller lave et billigt måltid mad.

Du har også tilbuddet om, at deltage i vores forskellige planlagte aktiviteter og arrangementer om eftermiddagen og aftenen. Vi arrangerer f.eks. fællesspisning, spiller spil og holder hyggeaftener. Vi tager også på museum eller går i biografen. Du er selvfølgelig meget velkommen til at komme med forslag eller selv planlægge aktiviteter og arrangementer.

På værestedet inddrages man i beslutninger og praktiske opgaver efter lyst og evne. Huset tilbyder at være det væksthus, hvorfra du i dit eget tempo og ud fra dine individuelle personlige kompetencer kan få hjælp til at forbedre din livssituation.

Derudover tilbyder Huset også vores brugere motion, da vi indgår i et samarbejde med idrætsforeningen IFS-Hjørring. IFS-Hjørring er en idrætsforening drevet af og for mennesker med sindslidelser og psykisk sårbarhed. Aktiviteterne spænder vidt lige fra det stillesiddende til mere fysisk betonede aktiviteter."

Kilde: hjorring.dk 

185 sindslidende borgere

I foreslaget om at lukke de tre væresteder, står der, at kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. På det socialpsykiatriske område udgøres det tilbud af fire væresteder i henholdsvis Vrå, Hirtshals, Sindal og Hjørring.

Målgruppen er voksne borgere med psykiske lidelser, og der er ansat 14 medarbejdere i de fire tilbud.

I samme dagsorden estimeres det, at der er 25 borgere tilknyttet værestedet i Sindal, 35 tilknyttet Bøjen i Hirtshals og 45 borgere tilknyttet Stokrosen i Vrå, mens 80 kommer i Huset i Overgade i Hjørring. Det er i alt 185 sindslidende borgere.

- Der er ikke ret meget, der taler for, at vi skal lukke det tilbud, siger Claus Mørkbak og fortsætter: 

- Der er nærmere noget, der taler i mod. Vi gør deres liv dårligere, samtidig med at vi kommer til at bruge flere penge. Men når vi samlet skal finde så store besparrelser i byrådet om året på driften, så er vi også nødt til at undersøge, hvor der er penge at spare, lyder det.

Værestederne er forebyggende

Det foreslås kun at bevare værestedet i Hjørring by. Besparelsen udgøres på den måde af driftsbudgetterne for de tre nedlagte væresteder samt lønudgifter, her foreslås det til gengæld at lægge flere krafter ind, da man er opmærksom på vigtigheden af værestederne: 

- De er i karakteren af forebyggende, for at borgeren ikke kommer over i en situation, som vi kunne komme til at tage hånd om senere, siger Claus Mørkbak. 

Men det er usikkert, hvor mange flere borgere, der vil komme i Huset i Overgade i Hjørring, hvis de øvrige væresteder lukkes. Spørger du Nikolaj Møller Pedersen, er det usandsynligt at mange rykker med: 

- Jeg tror ikke, at personerne i de små væresteder vil komme herind og bruge tilbuddet. Mange af os er jo vanemennesker. Vi har brug for struktur, og jeg synes, det er synd, at det er her, de overvejer at spare penge, lyder det.  

Nikolaj Møller Pedersen er bange for, at en lukning af værestederne ville kræve flere indlæggelser for de psykisk syge: 

- På værestederne er der fantastisk samvær, vi støtter hinanden, bakker hinanden op og bekymrer os for hinanden, som ingen fagperson kan. Det er et helt forkert og farligt sted at spare penge, siger han.

Den endelige beslutning om besparelser i kommunen bliver truffet i løbet af oktober.  

TV2 Nord besøgte Nikolaj Møller Pedersen på værestedet i 2013. Se indslaget her: 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.