Frist for at fjerne ulovlig kystsikring fra fredet skrænt udløb tirsdag. Hjørring Kommune vil ikke betale for oprydning.
Det har ligget der siden 2016. Det beton, sand og de 650 tons norsk granit, som fire sommerhusejere er blevet dømt for at hælde ud over skrænten ved Lønstrup i et desperat forsøg på at forhindre havet i at æde mere af skrænten, og deres sommerhuse i at dratte i vandet.
De fire sommerhusejere fik i august i år et påbud fra Hjørring Kommune, der sagde, at den ulovlige kystsikring skulle være fjernet inden 28. oktober, men dagen efter påbuddet skulle være imødekommet, ligger den ulovlige kystsikring fortsat på skrænten.
Det får nu Hjørring Kommune til at overveje at politianmelde de fire sommerhusejerne.
- Jeg tænker, det er rigtigt ærgerligt, fordi der ingen vindere er i den her sag. Vi står jo alle sammen tilbage som tabere. Det, der er faktum er, at når det (kystsikringen red.) bliver kendt ulovligt, så skal det ryddes op, og når man får et påbud fra kommunen, så skal man jo efterkomme det. Hvis man vælger ikke at følge det påbud, som kommunen giver, så kan det jo gå hen og være en politianmeldelse for at få det færdiggjort, lyder det fra Søren Homann (K), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune.
- Det er jo et udvalg, der skal snakke om, hvad er det næste skridt i det her, men det er jo nu engang sådan, at det er forureneren, der betaler her i Danmark, og det er jo ikke kommunekassen og fællesskabet, der skal betale for oprydningen.
De fire sommerhusejere er af flere omgange blevet dømt for at foretage den ulovlige kystsikring. Senest i januar 2023 stadfæstede Vestre Landsret byrettens dom, og de fire personer blev dømt til at betale i alt 425.000 kroner i bøde for at overtræde kystbeskyttelsesloven.
Skrænten, som de i sommeren 2016 og december 2017 hældte granit og beton ned af, var nemlig en fredet Natura 2000-klint samtidigt med, at der ikke var tilladelse til at foretage den form for kystsikring, der betegnes som hård kystsikring.
Virker det?
Hvis man i dag kaster et blik på skrænten nedenfor det område, hvor der er blevet lavet den ulovlige kystsikring, ser det ud til, at den ulovlige kystsikring virker. Der er i hvert fald spist mere af stranden både nord og syd for området.
Men det gør den ikke ifølge udvalgsformanden.
- Når man laver en kystsikring, flytter den kraft, der kommer ind mod kystsikringen, ud til begge sider, og det betyder så, at der bliver spist en smule mere af klinten ved siden af det her ulovlige anlæg, så det er rigtig ærgerligt.
Kan man så ikke bare lave det her langs hele kysten?
- Det, vi gerne vil have, det er en stor, flot strand, hvor man kan komme på som gæst i vores kommune. Vi har lidt andre ambitioner med vores strande, siger udvalgsformanden.
Men hvorfor egentlig ikke? Hvis norsk granit er det, der gør, at kysten ikke bliver spist?
- For det første, så er norsk granit rigtigt, rigtigt dyrt at lægge op. Kystsikring generelt er dyrt. Men det vi egentlig rigtig gerne vil have, det er, at der kommer meget mere sand på vores strande, i stedet for at vi kommer til at lave det her. Uanset hvad vi gør, så kommer havet jo til at æde af vores strand.
Men hvis det er vigtigt nok, så skal det vel ikke handle om penge?
- Det er jo bare sådan, at i kommunaløkonomi, der handler det jo om penge. Og vi har altså ikke penge afsat til at skride op efter andres favorit. Altså jeg synes jo, at vi har brugt rigtig mange år på det her. Jeg håber, at vi forholdsvis hurtigt kan komme videre. Nu er der jo afsagt en dom, der er fundet ud af, hvem det er, der har gjort det her. Nu er der kommet et påbud. Nu står vi med næste skridt. Jeg håber, det kan komme til at gå stærkt det her, slutter Søren Homann.
- Det her er ikke en opgave for fællesskabet at skulle betale for den her oprydning. Det er dem, der forurener, altså laver den her ulovlige kystsikring. Det er dem, der skal betale for at rydde op.
