- Jeg fandt min hylde.

Sådan siger Johanne Birkemose, der netop er startet på uddannelsen til smed.

Efter hun startede på grundforløbet, blev hun bidt af smedefaget.

- Efter at have prøvet det i et godt stykke tid, så var jeg nærmest forelsket i det, og jeg fandt ud af, at det var lige noget for mig, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil gerne have noget praktisk i gang, så bare det at jeg kan få noget mellem hænderne, altså skabe noget, pille ved noget, mærke det og føle mig frem, det gør en stor forskel.

Fordoblet optaget på fire år

Mandag var der første skoledag på erhvervsuddannelsen til smed på Techcollege Aalborg. Og hvor de sidste år var 44 elever, da det ringede ind til første skoledag, var det tal vokset til 60 i år.

- Det er rigtigt positivt. Både for os som skole, men også for de nordjyske virksomheder, som står og mangler den type unge mennesker til at gå ind i en erhvervsuddannelse, siger Jesper Frydkjær Pedersen, der er uddannelseschef på Techcollege i Aalborg.

Mens nogle erhvervsrettede uddannelser de senere år har haft svært ved at tiltrække unge, ser det anderledes ud på smedeuddannelsen. Her er optaget fordoblet siden 2019.

Det skyldes blandt andet et fokus på branding og brobygning.

- Jeg tror, at det vigtigste for os, det er egentligt det her med at være med til at levere noget arbejdskraft til Nordjylland og til Danmark, så det er egentligt der, vores fokus er. Vi er her jo for at uddanne nogle unge drenge og piger i det fag, så det er jo det, vi ser frem til.

Og den store efterspørgsel på arbejdskraft, ser de studerende som noget positivt.

- Når man er eftertragtet og er kommet ud, så synes jeg også, at der er en større mulighed for at finde det job, man gerne vil have.

- Hvis man ser den vækst, der gerne skal blive fremadrettet, viser alle rapporter, at vi har behov for rigtig mange, så på den måde håber jeg selvfølgelig på, at det fortsætter.

Også Johanne Birkemose håber på, at flere vælger den erhvervsfaglige vej.

- Det synes jeg lidt er ærgerligt, at det egentlig er sådan en trend nærmest. At på grund af, at alle andre tager på gymnasiet, så er der ikke nogen, der vælger erhvervsuddannelser. Det er egentlig bare overraskende, at man ikke vælger det, man selv vil, eller kommer ud og prøver noget.

- Det er bekymrende og skræmmende, at han er blevet genvalgt som præsident. Jeg bliver virkelig ked af det, når jeg følger med i nyhederne de her dage.

Karina Stevenson er dansk amerikaner og er oprindeligt fra Alaska, men har siden 2011 boet i Nibe, hvor hun er gymnasielærer.

Selvom de danske tv-kanaler tirsdag går all-in på dækningen af indsættelsen af USAs 47. præsident, Donald Trump, er hun ikke en af dem, der sidder klinet til skærmen.

For der er altså ikke meget at fejre, hvis man spørger hende.

- Jeg følger med i en minimal grad, fordi det gør mig virkelig ked af det. Så vil jeg heller være her til kor (i Vejgaard, red), hvor jeg bliver fyldt op med glæde og positivitet, når vi synger om fred og mange gode ting, som man kan have et håb for i forhold til fremtiden, siger Karina Stevenson og fortsætter:

- Det bekymrer mig, at han har nogle ideologier, som egentligt hører til i fortiden. Og det bekymrer mig i forhold til fremtiden.

I flæng nævner hun ønsket om at opkøbe verdens største ø og ønsket om at opkøbe Panama kanalen, og at han ikke vil afvise at bruge magt som middel for at nå målet.

- Nu han har den post, han har, er man nødt til at samarbejde med ham. Og jeg synes, at Mette Frederiksen gør det rigtig godt i forhold til at holde en god diplomatisk tone med ham på trods af, at der er så mange værdier, der i hvert fald i hans person strider helt imod danske værdier. Så jeg synes, hun gør det rigtig godt i forhold til at holde det helt diplomatisk. Det er man nødt til, for at det ikke skaber flere større konflikter i fremtiden.

Stormløb burde have diskvalificeret

Og Karina Stevenson er ikke den eneste dansk amerikaner i Nordjylland, der ikke følger med i indsættelsen. Flere af dansk-amerikansk afstamning har givet udtryk for det samme.

Mark Lewis er amerikaner, men har siden 2013 boet i Strandby. Han afholder sig også fra at følge med i indsættelsen.

- Jeg prøver at lade være med at se med  under indsættelse af Donald Trump som præsident for at skåne mit nervesystem. Jeg kan ikke lade være med at være bange for de trusler, han kommer med. For eksempel om Grønland, siger han.

Men det er egentligt ikke det, som burde have diskvalificeret den nuværende præsident fra at blive indsat i embedet igen. For særligt en hændelse fik Mark Lewis til at sætte sit kryds ved demokraternes Kamala Harris, da der var valgdag i USA 5. november.

- Det er pinligt, at han er valgt igen. Stormløbet på Kongressen burde have været diskvalificerende, siger Mark Lewis, der fortæller, at han også afholder sig fra at gå på sociale medier, fordi mange af hans amerikanske venner er Trump-støttere:

- Det er ikke en fejringsdag. Jeg vil hellere markere Martin Luther King.

- Man skulle næsten tro, at det var mig, der havde opfundet krisen omkring Grønland.

Sådan siger stifter og direktør i Space Inventor, Karl Kaas, til indvielsen af firmaets nye 4400 kvadratmeter store fabrik i Forskerparken i Aalborg.

Man kan da også godt forstå dem, der mener, at Karl Kaas har en lidt bedre krystalkugle end andre erhvervsledere i Danmark.

For siden Donald Trump kastede Danmark ud i en geopolitisk krise først ved at lufte ideen om at købe Grønland og siden ved ikke at afvise, at han både vil kaste økonomi og militær magt ind i ligningen, har gode råd været dyre i forhold til, hvad der egentligt skal ske med Arktis.

Men ikke for Karl Kaas. Hans firma Space Inventor har løsningen. På fabrikken er de nemlig i gang med at bygge Danmarks første operationelle satellit, der hedder Bifrost.

Den rigtige fabrik på det rigtige tidspunkt

For hvordan overvåger et land, der har et samlet areal på knap 43.000 kvadratkilometer et område på to millioner kvadratmeter hav?

- Den satellit, der står her, er en model af en satellit, som vi blandt andet bygger til det danske Forsvar, som skal holde øje med skibstrafik i vores to millioner kvadratkilometer store arktiske farvande omkring Grønland, siger Karl Kaas og fortsætter:

- Det ser jeg store perspektiver i. Mange andre lande i verden er i gang med at lave nogle lignende ting. USA har et kæmpe militær-satellitnetværk, som vi i øvrigt også er leverandør til. Danmark har brug for noget, der er næsten lige så omfattende, fordi vi har det her meget store ansvar omkring at sikre farvandene omkring Grønland i det, at stort set alle, som NATO har tænkt sig at engagere sig med i nutiden og kommende fremtid, bruger de farvande meget aktivt.

Satellitten har taget ti år at udvikle, og i følge Karl Kaas skal Danmark kun bruge ti af dem for at overvåge et to millioner kvadratkilometer stort område.

Det betyder, at prisen for at overvåge Arktisk løber op i en halv milliard kroner. Et beløb der i sammenhængen må betragtes som peanuts, når man tænker på, at forsvarsforliget for 2024-2033 løber op i svimlende 143 milliarder kroner.

Trump på godt og ondt

Også den danske forsvarsindustriattaché i Washington, Prins Joachim ser store perspektiver i de satellitter, der skal produceres på Space Inventors nye fabrik, som han mandag er i Nordjylland for at indvie.

- Arktis er enormt og den overvågning, der skal til, skal foregå fra de øverste rumlag og hele vejen ned igennem nedenunder vandoverfladen. Så det her er et meget stort bidrag tul overvågning af Arktis som helhed, og det er jo også derfor, at det ikke bare er en kapacitet, som Forsvaret indhenter hos den, der kan bygge det. Det er en dansk kapacitet, der er bygget til formålet, lyder det fra Prins Joachim, der ikke tøver med at kalde projektet for patriotisk tilsat en god portion nordjysk fornuft.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er arbejde nok til os alle sammen, og derfor tager jeg det her med relativ ro. Det jeg er sat i søen for i USA, det er at fremmede danske muligheder for samarbejde, underlevere eller direkte levere til den amerikanske forsvarsindustri.

Og mens overdragelsen af nøglerne i det Hvide Hus fortsætter i USA, og for nogle seere skaber en vis ængstelse, er det ikke helt forbundet med samme følelser hos Karl Kaas.

- På godt og ondt, så ser jeg muligheder idet. Vi skal helt sikkert nok få styr på Grønland, uanset om politikken går den ene eller den anden vej. Jeg ser et ret stort dansk industriperspektiv i det også. Vi er jo ikke de eneste i Danmark, der leverer teknologi, når vi bygger sådan en satellit. Der er mange underleverandører og partnere indenfor software og computere i det her satellitter, vi bygger, siger Karl Kaas og fortsætter:

- Så set som industrivirksomhed har det noget potentiale og set som en stor politisk udfordring, der har vi løsningen, slutter Karl Kaas.

Efter planen skal Bifrost sendes op til juni.

Der er 'større problemer' af betydning for patientsikkerheden.

Sådan lyder den kontante besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter et tilsyn 19. november sidste år hos Tofthøj Øst Hjemmepleje i Aalborg Kommune.

For ifølge tilsynet er der en lang række ting, som ikke er foregået efter bogen. Rapporten fastslår, at der i enkelte tilfælde har været tvivl om, hvornår borgere har fået tildelt deres medicin, hvor insulinbehandlingen er blevet givet, og samtidig om medicinen i det hele taget er blevet givet eller ej.

'Vi tager det meget alvorligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at der er forhold, som udgør en risiko for patientsikkerheden, og vi er naturligvis kede af, at der er sket fejl. Det er vigtigt for os at sikre høj kvalitet i hjemmeplejen, og vi ser påbuddet som en anledning til at forbedre vores praksis', skriver Stine Norlen, der er fritvalgschef i Aalborg Kommune i et skriftligt svar til TV2 Nord.

Vil genskabe tillid

Foruden er der blevet givet medicin for gammel medicin.

'Når det gælder medicin med overskredet holdbarhedsdato, kan vi desværre bekræfte, at der i en enkelt sag er blevet dispenseret medicin, som var for gammel. Det er en beklagelig fejl, som absolut ikke er gængs praksis. Vi har efterfølgende skærpet vores fokus på korrekt medicinhåndtering', lyder det fra Stine Norlen.

Påbuddet har gjort, at de hos Tofthøj Øst Hjemmepleje har skærpet deres fokus på instrukser og arbejdsgange. Det inkluderer blandt andet yderligere oplæring af personalet samt øget kontrol med medicinhåndtering.

'Vi ser det som vores ansvar at bruge denne situation som en anledning til forbedring og til at genskabe tilliden til vores indsats', lyder det fra Stine Norlen.

Det fremgår af tilsynsrapporten, at Tofthøj Øst Hjemmepleje kommer ved cirka 155 personer.

Læs hele rapporten her.

250 medarbejdere og en milliardomsætning om tre år.

Det er, hvad ambitionen er hos det Aalborg-baserede satellitfirma, Space Inventor. Og som led i den plan, blev firmaets nye 4400 kvadratmeter store fabrik i Aalborg indviet mandag af blandt andre Prins Joachim, der var tilstede i kraft af sin rolle som forsvarsindustriattaché.

Han ser store perspektiver i Space Inventor i en forsvarsammenhæng.

- Det er nogle teknologier, som kan samles her på fabrikken i at bygge de her satellitter, som der er efterspørgsel på bredt set i militær rum-forstand. Men vi har fra dansk side et helt specifikt område, som er under vores ansvar, og det er det, som Karl Kaas også hjælper til, lyder det fra Prins Joachim.

Musk hjalp

Fabrikken skal være med til at indfri Space Inventors højtflyvende drømme - og forventninger - ved blandt andet at fremstille den satellit, som firmaet har brugt de seneste ti år på at udvikle.

For mens deres produktion af satellitter var på fire om året i 2024, skal den med den nye fabrik gerne vokse til 20 i 2025.

Ordrerne begyndte at vælte ind hos firmaet, efter det lykkedes dem i april 2023, at sende verdens mindste geostationære kommunikationssatellit ud i 36.000 kilometers højde med en af SpaceXs Heavy Falcon-raketter.

- Det har vist sig at være den rigtige beslutning. Vi har siden etableringen af Space Inventor aldrig oplevet så massivt et optage af nye ordrer, og jeg er, sagt på nordjysk, temmelig stolt af, at vi både skaber nye vidensarbejdspladser og masser af omsætning i de virksomheder, vi handler med, sagde Karl Kaas dengang til TV2 Nord.

Skal vækste 100 procent

Det var Karl Kaas, der etablerede Space Inventor i 2015, men han var på det tidspunkt ikke ny i branchen. Han var nemlig en af de tre stiftere af GomSpace, der fremstiller nanosatellitter, men i oktober 2015 solgte han sin del af firmaet til fordel for at satse fuldtid på Space Inventor.

Og der er måske ikke så skidt endda, at han gjorde det.

For fire år siden havde Space Inventor 17 ansatte, men i 2024 var det tal steget til 85. Og nu er ambitionen, at firmaet skal omsætte for milliarder indenfor tre år

- Siden vi startede firmaet har vores vækst været ganske stor procentmæssigt. Sidste år voksede vi 50 procent, og i år planlægger vi at vokse 100 procent. Så egentligt følger vi bare en meget naturlig vækstkurve for den slags skaleringsvirksomhed, som vi er, lyder det fra Karl Kaas.

Danmarks første operationelle satellit, der har fået navnet Bifrost, bliver i øjeblikket produceret hos virksomheden.

Satellitten laves til Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, og planen er, at den skal sendes op i juni.