Jens mistede sit job sammen med 40 kollegaer: Nu giver søstervirksomhed håb

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Jens Nørmark er en af de værftsmedarbejdere, der har sikret sig nyt arbejde.

Smed og familiefar en af dem, der har sikret sig nyt arbejde.

Familie, to børn og fast job i Hirtshals. Sådan var virkeligheden indtil starten af oktober for smed Jens Nørmark.

Men så blev det besluttet at lukke værftet Hirtshals Yard, der er firmaet bag byens eneste flydedok.

- Vi er stadigvæk kede af det, men man skal jo videre, siger Jens Nørmark.

Nu er Jens Nørmark en af de 12 medarbejdere fra Hirtshals Yard, der har fået job i søsterselskabet Vestkajens Maskinværksted.

- Det er jeg glad for. Jeg skulle ud og have en ny bil, hvis jeg skulle udenbys, så der var lidt, der skulle omstruktureres, forklarer Jens Nørmark.

Lukningen af Hirtshals Yard og byens flydedok ender med at koste 40 medarbejdere deres job. De sidste har kontraktudløb i starten af foråret 2025, og Vestkajens Maskinværksted vil ikke afvise, at de kan tage endnu flere, end de 12 medarbejdere, de har fået fra Hirtshals Yard.

- Vi må se, hvad fremtiden viser, fortæller afdelings direktør i Vestkajens Maskinværksted Morten Mikkelsen til TV2 Nord.

Så der kan være lidt håb for de opsagte folk?

- Måske ikke til 20 mand, men fem er vel bedre end ingen, uddyber Morten Mikkelsen.

Vestkajens Maskinværksted overtager også en del af havneområdet, der hvor flydedokken ligger i dag. Foto: Michael Schmidt Thomsen

Alle lærlinge er garanteret

Vestkajens Maskinværksted har garanteret alle lærlingene fra Hirtshals Yard, at de kan fortsætte deres læretid hos dem. En vigtig detalje i en tid, hvor der er hårdt brug for faglært arbejdskraft.

- Der skal noget fornyelse ind til fremtiden. Det er godt. Det er det helt sikkert, påpeger direktør Morten Mikkelsen.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Hirtshals Yard lukker endeligt ned. Alle ordre bliver gennemført, og der er stadig cirka 20 medarbejdere tilbage.

Jens Nørmark er glad for, at han har sin fremtid på plads. Det er kun firma navnet på kedeldragten, der skifter.

- Det kan også være, at han (Vestkajens Maskinværksted, red.) får noget godt ud af det. Det kan vi håbe, og man måske kan få nogle af de sidste kolleger med, siger Jens Nørmark.

Se hvordan de kæmper for at få flere opsagte medarbejdere i nyt job.

Ikke set siden mandag: Droner og helikopter søger efter Jacob

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nordjyllands Politi kan kontaktes med henvendelser i sagen på 114.

Familien har ikke hørt fra 52-årige Jacob siden mandag, og de er meget bekymrede for ham.

Derfor er Nordjyllands Politi på sagen, og de leder efter den 52-årige mand, der sidst er set i Rørbæk ved Nørager.

Fredag formiddag lidt i 11.00 ankom politiet til Rørbæk.

- Der er blevet sendt hunde og patruljeværk afsted, lyder det fra vagtchefen hos Nordjyllands Politi Ole Buus.

Ifølge TV2 Nords mand på stedet i Rørbæk har seks hundepatruljer, drone og helikopter meldt deres ankomst i eftersøgningen på Jacob.

Fredag formiddag er der fuldt gang i eftersøgningen. Video: Per Frank Paulsen/TV2 Nord

Den savnede mand er bosat er i Ravnkilde ved Nørager, men eftersøgningen centrerer sig i øjeblikket primært i Rørbæk nord for Hobro og i selve Hobro by.

- Det er her, vi aktuelt har lagt tyngden i vores eftersøgningsindsats. Det skyldes, at vores undersøgelser indtil videre peger i retning af, at han kan opholde sig de pågældende steder, siger politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard, der er lederen af politiets eftersøgningsarbejde.

Foto: Privatfoto
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Anmeldelsen fik Nordjyllands Politi torsdag klokken 10.00 og i den forbindelse opfordrede Nordjyllands Politi borgere til at give en hånd med i eftersøgningen.

- Vi håber på, at folk i området vil kigge i skure, garager eller lignende i håb for at finde ham, da han kan være søgt i ly for vejret. Vi har selv ledt efter ham siden anmeldelsen, men det er svært, når vi ikke har meget at gå ud fra. Mandag er lang tid siden, så vi håber på at få hjælp, lød det torsdag fra vagtchefen René Kortegaard.

Da Jacob frosvandt var han iført en blå dunjakke og grå/blå joggingbukser, og hvis man har set Jacob eller ved, hvor han befinder sig, kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.

Nordjyllands Politi har et klart råd, hvis man ser den savnede.

- Bliv hos ham og ring straks på telefon 114, så sender vi med det samme en patruljevogn frem til stedet, pointerer politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard.

Natten til fredag blev en 91-årig kvinde også eftersøgt ved hjælp af droner og helikopter - hun blev fundet i god behold. Du kan læse mere i artiklen herunder.


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskerne føder for få børn, og det skal der laves om på. I hvert fald hvis du spørger den danske regering.

I Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024 fik særligt et emne lov til at fylde. Nemlig retten til at få hjælp til barn nummer to.

Og ti måneder skulle der gå, før tilbuddet stod klar.

En aftale mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået i juni og fra søndag den 1. december træder aftalen i kraft. Region Nordjylland udvider dermed behandlingsmulighederne, så Fertilitetsenheden på Aalborg Universitetshospital kan hjælpe ufrivilligt barnløse til at få barn nummer to.

- Vi er klar til at håndtere den øgede efterspørgsel, både ved at styrke hospitalet og ved at udnytte samarbejdet med private aktører, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V). 

Indtil nu har ufrivilligt barnløse, der har ønsket barn nummer to, selv skullet betale for fertilitetsbehandling i det private, hvis de ville have en lillesøster eller lillebror.

Økonomisk håndsrækning

15 millioner kroner er afsat til at dække udgifterne til det øgede antal henvendelser i regionen. På landsplan forventes fertilitetsbehandlingen at koste 150 millioner kroner årligt.

- Familier, der tidligere har været økonomisk forhindret i at få hjælp til et andet barn, får nu nogle nye muligheder, siger Mads Duedahl.

Og det er det, det hele handler om. At par med nedsat frugtbarhed, at enlige kvinder og at andre parkonstellationer kan få flere børn.

For at imødekomme den øgede efterspørgsel har man på både Fertilitetsenheden og på hospitalet ansat flere sygeplejersker, speciallæger og andet fagpersonale. Derudover skal den private kapacitet udnyttes, hvorfor op mod 90 kvinder eller par årligt henvises til private fertilitetsklinikker. Det gør man for at sikre fleksibilitet og kort ventetid.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Torsdag aften væltede en næsten 190 meter høj kran.

Kranen var i færd med at løfte en vindmøllevinge fra Siemens. Kranens fører er en 23-årig mand fra lokalområdet i Thisted.

Det oplyser Lokalpolitiet i Thisted.

- Manden blev kørt på skadestuen efter, at han var blevet kontamineret med dieselolie, siger Rene Carlsen, politiassistent ved Lokalpolitiet i Thisted.

Den 23-årige mand fik olien udover sig selv - hvor også øjnene blev ramt. Politiet oplyser, at manden er okay efter omstændighederne. 

BMS fortæller fredag morgen til TV MIDTVEST' reporter Nanna Dam, at der ikke er nogen tilskadekomne ved uheldet. Der er kun materielle skader. De har ikke yderligere kommentarer til ulykken, før Arbejdstilsynet har kigget på sagen. 

TV MIDTVEST' reporter fortæller videre, at kranen er væltet ind i et skovområde, sådan at dele af kranen er skjult bag grantræer.

Ved siden af kranen ligger en vindmøllevinge monteret. Der er ikke tegn på, at den er blevet tabt. Det kunne derfor tyde på, at kranen skulle til at løfte vingen op, da ulykken skete. Men det har ikke været muligt at få uddybet hændelsesforløbet fredag morgen fra BMS. 

Kranen blev totalsmadret i faldet, og arbejdstilsynet kommer forbi i løbet af dagen. Deres opgave er at undersøge, om alle foranstaltninger var i orden. 

- Vi ved endnu ikke, hvornår kranen bliver fjernet, oplyser Rene Carlsen. 


Dyster togmelding: - Ingen umiddelbar bedring er i sigte

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Togkaosset fortsætter ind i weekenden, da Banedanmark ikke ved, hvad løsningen er.

Togdriften har været præget af store problemer torsdag og fredag, hvor der har været udfordringer med signalsystemet.

Og nu bliver weekenden også påvirket af problemerne.

- Meldingen er, at der ingen umiddelbar bedring er i sigte, lyder det fra direktøren hos Nordjyske Jernbaner, Martin Sort Mikkelsen, om et strategimøde, der netop er blevet afholdt hos Banedanmark.

- Banedanmark ved ikke, hvad problemet er, og de kan derfor ikke sige, hvad løsningen er, og hvornår den er fundet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Udfordringerne og den dystre melding, at løsningen ikke er lige om hjørnet, betyder, at der vil være timedrift hele fredagen og resten af weekenden.

For Nordjyske Jernbaner har det ikke så stor betydning i weekenden, hvor stort set al togdrift - med undtagelse af enkelte afgange - i forvejen er timedrift, men hvis problemet ikke bliver løst, fortsætter de store udfordringer igen fra på mandag.

- Vi kan ikke køre, hvis ikke de (Banedanmark, red.) løser det, men jeg har en forventning om, at de får det løst i weekenden, forklarer Martin Sort Mikkelsen.

- Mit håb er, at vi mandag morgen starter op helt normalt.

Direktøren forklarer, at de fortsætter timedriften i weekenden for at skabe ro for passagerne, og de dermed ved, hvad de kan regne med.

Nordjyllands Trafikselskab har samme ærgerlige melding om timedrift fredag, lørdag og søndag.


Aalborg Pirates har fundet ny direktør: - Han ved meget lidt om ishockey

Foto: Aalborg Pirates / Pressebillede

Ishockeyklubben Aalborg Pirates har fundet afløseren for den midlertidige direktør Claus Holstein.

- Han ved meget lidt om ishockey.

Sådan skriver Aalborg Pirates indledende i deres pressemeddelelse, hvor klubben fortæller, hvem den nye administrerende direktør bliver.

- Til gengæld ved han rigtig meget om at drive virksomheder og udtænke underholdende koncepter, skriver klubben dog yderligere om den nye mand.

Og den nye direktør er 38-årige Martin Grønning, der tiltræder allerede om et par dage 1. december 2024.

Aalborg Pirates roser den midlertidige direktør Claus Holstein for at have fået ryddet op og lagt et fundament, mens den nye direktør skal kunne genstarte Aalborg Pirates kommercielt.

Martin Grønning har en helt anden baggrund end fra sportsverdenen.

Han har blandt andet i en årrække været selvstændig i det aalborgensiske natteliv, hvor han blandt andet har drevet natklubber og vinbarer, ligesom han for år tilbage stod bag lanceringen af en række franchisebutikker med yogurt-is.

Senest har han arbejdet som salgskonsulent for en landsdækkende importør af øl og drikkevarer.

- Jeg finder det rigtig spændende, at jeg hos Aalborg Pirates får mulighed for at kombinere min erfaring fra oplevelsesbranchen med min kommercielle erfaring. Jeg er vant til at tænke i arrangementer og gode kundeoplevelser, og jeg vil gøre mit til, at vi får tilgodeset og aktiveret både sponsorer, frivillige, fans og tilskuere mede nye tilbud og oplevelser, lyder det fra den kommende direktør Martin Grønning.