Den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel er et kerneområde for de danske kongeørnepar, og i 2024 er flere af områdets ørnereder kommet i brug.

Fem kongeørnepar har i år fået unger - i alt syv nye kongeørne er kommet til verden i Nordjylland.

- I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson. På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.

Der er blevet udklækket to unger i både Hals Nørreskov og Hals Sønderskov samt en unge i henholdsvis Store Vildmose, Lindenborg Ådal og Tofte Skov i Lille Vildmose.

Hør Hans Christophersen fortælle mere om de nordjyske kongeørne:

Plads til flere kongeørne

I Danmark skønnes der ifølge Dansk Ornitologisk Forening at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder.

Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er sammen med Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel - blandt andet området ved Jyske Ås og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde - kan komme yderligere i spil som ørneterræn.

Klaus Aage Bengtson driver til daglig et økologisk landbrug ved Ulsted sammen med sin søn.

Han kigger ind i en fremtid, hvor dele af landbrugsmarkerne skal omdannes til 250.000 hektar skov og natur, efter et flertal i Folketinget har landet Grøn Trepart.

Men Klaus Aage Bengtson og hans søn kan ikke få fuld erstatning for værditabet for deres jord, hvis vi vælger at omdanne det til skov. Det slog minister for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), fast i dagens Jyllands-Posten.

Og netop den udmelding frustrerer Klaus Aage.

- Vi kan ikke leve med det. Jord med skov er halvt så meget værd som landbrugsjord, så vi er nødt til at have kompensation for den værdiforringelse der er, siger han.

Ifølge den politiske aftale vil landmændene få et tilskud på 75.550 kroner per hektar jord til skovrejsning.

Men ifølge beregninger af foreningen Hedeselskabet vil værdien af en hektar landbrugsjord gennemsnitligt falde med 70.000 kroner, hvis en landmand tager imod tilskuddet.

Og det værditab må landmædene selv æde, lyder det fra ministeren.

- Der er ikke dækning af værditabet, men det er derfor, vi arbejder med mange forskellige ordninger. Hensigten er ikke, at det er staten, der skal eje jorden. Princippet er, at landmanden holder fast i ejerskabet, men går fra at dyrke jorden til at være naturforvalter, forklarer til Jeppe Bruus (S) Jyllands-Posten.

Kan leve med ejerskifte

Hvis det stod til Klaus Aage Bengtson, vil han helst, at staten købte jorden af landmændene.

- Vi kan sagtens leve med ekspropriation. Og vi kan sagtens leve med den grønne omstilling, for den går vi fuldt ind for. Men vi kan ikke klare en halvering af vores værdier, fordi vi skal servicere vores banker og kreditforeninger, siger han og tilføjer:

- De penge de tilbyder os nu, dækker de omkostningerne til at plante og vedligeholde skoven. Og så kan vi nok få et EU-tilskud tildet, der bliver plantet. Men det bliver cirka til et par tusinde, og jordprisen er på 200.000 kroner. Det er ét procent, og det kan vi jo ikke betale vores gæld med.

I et forsøg på at få politisk indflydelse har Klaus Aage Bengtson taget kontakt til politikerne. Her han fået at vide, at det er Grundloven, der bestemmer, om der kan ske ejerskifte af jorden.

Selv vurderer han, at han har omtrent 100 hektar jord, som kan omdannes til skov. Men det vil kunne mærkes på regnskabet.

- Det kommer til at betyde ekstremt meget for os, når vi har 100 hektar jord, som bliver halveret i værdi.

Kobber er blevet en eftertragtet vare for tvye.

Antallet af tyverier på kirker og kirkegårde er nemlig steget markant de seneste år, og i Nordjylland ser man nu to-tre gange så mange tyverier som bare for få år siden.

En af dem, der mærker den stigning, er Skagen Sogn. De har været udsat for to tyverier i år, og det ærgrer dem:

- Vi kan komme i knæ, hvis det sker igen og igen, siger Betina Tidemann Jensen, administrativ leder i Skagen Kirke.

Fund under træerne

I nattens mulm og mørke blev Hulsig Kirke i Skagen plyndret for kobbertagrender og -nedløbsrør.

Da kirkegårdsassistent John Pedersen næste dag kom på arbejde, blev han mødt af det kedelige syn. Og ikke lang tid efter modtog kirken et opkald fra en retskaffen hundelufter, der havde fundet dele af tyvekosterne.

Under nogle grantræer i en skov nogle kilometer fra mandens hjem fandt han tagrender og nedløbsrør. Han tog dem med hjem, hvorefter han ringede til kirkegårdskontoret.

- Jeg tog ud til hundelufteren, der havde taget kobberet med hjem, for at se, om det var kirkens kobber, der var tale om, siger John Pedersen.

Og det var det. John Pedersen sendte derefter medarbejdere ud for at hente det og tilkaldte politiet. Politiet kiggede på sagen, men på grund af de mange fingeraftryk, der sidenhen var plantet på de stjålne genstande, var meldingen klar:

- Alle spor er væk.

Chancerne for at finde gerningspersonen eller personerne blev derfor minimale.

Mindested blev til gerningssted

Og Skagen Sogn skulle da ikke slippe med et enkelt tyveri. Det skete nemlig igen. Nu på Skagen Assistens Kirkegård. Tagrender fra kapellet blev flået af og et kobberbelagt monument til ære for nogle fiskere, der aldrig kom i land igen, vanæret. Heller ikke her kunne politiet stille meget op.

Det blev derfor en sag for forsikringen. Med en selvrisiko på 15.000 kroner i begge tilfælde er det en økonomisk mavepuster for et sogn med en i forvejen stram økonomi.

- Det betyder, at vi i år må spare andre steder, fordi der er jo kun de penge, der er, siger Betina Tidemann Jensen, administrativ leder i Skagen Kirke.

Kobber look-alike

Begge steder er det stjålne kobber erstattet af nyt, men de frygter, at det gentager sig.

Hvad gør I så for at forhindre, at lignende tilfælde sker igen?

- Det er svært at gøre ret meget. Vi må ikke overvåge kirkegården, fordi hvert gravsted i princippet er små private haver, siger Betina Tidemann Jensen.

I Skagen Sogn har de dog overvejet, om man bør sætte et andet materiale op, hvis det sker igen.

- Hvis det sker igen, så bliver der sat noget look-alike kobber op, der ikke har nogen værdi, afslutter kirkegårdsassistent John Pedersen.

I disse dage er det muligt at se kometen, der har fået navnet C/2023 A3 eller blot Tsuchinshan–Atlas, på aftenhimlen med det blotte øje.

Det lykkedes for blandt andre Birgitte Mathiasen fra Voerså, som fandt kameraet frem og fangede et billede af den.

Kometen kommer fra den alleryderste del af solsystemet og har været 80.000 år undervejs. Det har været muligt at se kometen på den sydlige halvkugle siden slutningen af september, men nu gæster den altså den nordlige halvkugle.

- Hvis man kommer for sent ud, så er kometen kommet ned under horisonten, så den er bedst at se tidligt på aftenen. Omkring klokken 20 er et godt tidspunkt. Kig i retning mod vest og lavt mod horisonten. Man kan med fordel observere den fra et mørkt sted, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejr.

Michael Svoldgaard lavede en timelapse, da han tirsdag så kometen fra Rødhus Strand.

Kometen, som er en sværm af små islegemerkommer, fra Oortskyen i den alleryderste del af vores solsystem.

Den bliver kaldt 'århundredets komet', fordi den foreløbig er den mest lysstærke i det her århundrede.

Det er ikke en helt nem operation, der tages hul på mandag 21. oktober på Sallingsundbroen, der forbinder Mors med Salling. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Her begynder Vejdirektoratets entreprenør at udskifte lejer under brodækket, og for at kunne komme til at gøre det, skal broen hæves nogle få millimeter.

'På den måde er det muligt at fjerne de gamle lejer og placere de nye. Broløftet er planlagt til 21. oktober og tre uger frem til 11. november,' skriver Vejdirektoratet.

De seneste fire år er oversiden af Sallingsundbroen blevet renoveret med ny belægning, ny fugtisolering, nye støjdæmpende fuger og nyt autoværn. Nu er turen så kommet til de lejer, som brodækket hviler på.

Beklager gener

Udskiftningen af lejer vil foregå i to etaper med en etape hen over efteråret og næste etape i foråret 2025. I år udskifter Vejdirektoratets entreprenør et leje på landpillen på Salling-siden og de tre landpiller på Mors-siden følger i foråret 2025.

'I forbindelse med broløftet er det vigtigt, at trafikken kører som normalt i de to spor i midten af broen, og at køretøjer ikke kommer ud på cykelstien. Derfor vil der blive opsat kegler mellem kørebane og cykelsti ud for den søjle, der skal have skiftet leje, så biler ikke kommer til at trække ud på cykelstien over den bropille, der arbejdes på,' skriver Vejdirektoratet.

Der skal bygges et stillads op omkring bropillen med en platform på toppen, hvorfra entreprenørens folk kan stå og arbejde. Når broen bliver hævet med hydrauliske donkrafte, kan udskiftningen af lejer ske.

Vejdirektoratet forventer ikke, at arbejdet som sådan vil genere trafikanterne, men beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.