Har sagsøgt staten: Heine mener, EU-regler er fejltolket
Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord
Kontrasten på klinten er stor. Hvor den er beskyttet med hård kystsikring er den frodig, mens den er gold og rå, hvor den er ubeskyttet.
En borgergruppe har sagsøgt staten for ikke at leve op til dens forpligtelse. Efter syv år har sagen endnu ikke været for retten.
Skal naturen have lov til at gå sin gang? Eller skal naturen beskyttes mod sig selv med stenrev, så unikke habitater ikke forsvinder for altid?
Det er kernen i en tvist mellem en gruppe borgere fra Lønstrup og Kystdirektoratet.
De to parter er ikke enige om, hvad det vil sige at beskytte området, som EU kræver beskyttet som Natura2000.
Det er en strækning på lidt mere end en kilometer langs kysten, som modsat resten af kysten ikke er beskyttet med hård kystsikring. Kystdirektoratet har nemlig givet afslag på, at det må sikres med stenrev, fordi de ikke er sikre på, om det vil ødelægge det dynamiske og naturlige i den fredede klint.
Foreningen For Kystsikring Lønstrup Syd-Vest mener dog, at det er en fejl. De mener ikke, at det er det er klitten i sin naturlige form, der er beskyttet af EU, men derimod de planter og den naturtype, som er på klitten - eller snarere var, for meget af vegetationen er forsvundet, fordi havet og vinden spiser af klinten.
- Fredningen er jo for at passe på de her naturtyper, så ikke de forgår. Kystsikrer man foran klinten, så får den ro, og det vil sige, at den begynder at vegetere, siger Heine Madsen, der er formand for foreningen.
Han mener, det er gået galt i oversættelsen af den oprindelige EU-tekst til dansk.
- Det er en udpegning af kyst, klint og klippe med vegetation - på originalsproget vegetated sea cliffs - og det harmonerer ikke specielt godt med den fredning, man praktiserer her, hvor man på en eller anden måde har skiftet vegetation ud med dynamik.
Et åbent sår
Står man på stranden, er forskellen let at få øje på. På strækningen, der er sikret med sten både i vandet og ved foden af klinten, er klinten grøn og frodig. Bevæger man sig hen på den ubeskyttede strækning, er sandet på stranden omkring en meter lavere, fordi der ikke sandfodres nær så meget, og klinten er bar og rå.
- Det er et åbnet sår, hvor det bare står og gnaver, og det næste skred, det kommer lige om lidt, siger Heine Madsen.
Det åbne sår gør især ondt på de lokale, fordi mere og mere af området forsvinder i havet sammen med huse og natur. Derfor har de stævnet staten for ikke at leve op til forpligtelsen med at beskytte Natura2000 området.
Det er faktisk syv år siden, men begge parter har løbende indleveret nyt materiale, og det har forsinket sagen.
Senest har borgergruppen modtaget et svar fra EU, der bekræfter, at forskellige typer vegetation i området skal beskyttes. Heine Madsen håber, at netop det kan være med til at afgøre sagen.
- Vi vil rigtig gerne bare have afklaret det her spørgsmål. Gør de det, de er pligtige til som medlemsstat? Det er det, vi skal have afklaret. Og hvis retten vurderer, at de gør det, så er det sådan her, det skal være, siger Heine Madsen.
- Bolden ligger hos dem selv
Ansvaret for kystsikring lå tidligere hos Kystdirektoratet, men ligger nu hos Hjørring Kommune. Den har givet samme svar som Kystdirektoratet, men er ifølge udvalgsformanden for teknik- og miljø åben for at se på løsninger.
- Vi har valgt at sige, at det her ser vi på med åbne øjne.Vi har jo 60 kilometer kystlinje i Hjørring Kommune, som vi gerne vil passe på over det hele. Men vi er også død og pine klar over, at når vi snakker Natura2000-området, så er det bare så specielt, at det ikke er noget, vi bare lige kan sidde og bestemme hen over et skrivebord, siger Søren Homann (K).
Han mener, at det er lodsejerne i området, der har bolden, hvis området skal kystbeskyttes.
- Det kan ikke lade sig gøre for skattekroner, så hvis der er nogen, der vil ud og lave det her, så skal man altså gøre det selv som lodsejer. Så næste skridt ligger faktisk ovre ved dem selv i, at de skal have søgt de undersøgelser hjem, man skal have lavet, inden man kan lave en hård kystsikring, siger Søren Homann.
Ifølge Heine Madsen er det dog urealistisk, at lodsejerne selv kan betale den nødvendige undersøgelse, da prisen på sådan en typisk ligger fra omkring en kvart million.
Formanden for den lokale borgerforening håber derfor, at retten vil afgøre, at ansvaret for at passe på området og lave hård kystsikring var Kystdirektoratets.
Begge parter er nu færdige med at indlevere dokumentation, så Heine Madsen regner med, at sagen snart kan komme for retten. På de syv år, der er gået, er der forsvundet adskillige meter klint og vegetation.
- Hvis ikke vi kystsikrer, er der et tidspunkt, hvor der ikke er noget, der hedder Lønstrup mere. Og der vil jeg ikke hen, siger Heine Madsen.
Hverken Kystdirektoratet eller Miljøministeriet har ønsket at stille op til interview i sagen.