Jacob Kaarsbo sover for tiden alt for lidt. 

For der er rift om den 51-årige vendelbo, som lige nu er mest kendt i offentligheden som tidligere analytisk chef i Forsvarets Efterretningstjeneste og partner i risikorådgivningsfirmaet Bischoff Advisory. 

Han er med andre ord ekspert i sikkerhedsvurderinger og risikoanalyser, og den viden er der lige nu brug for. 

- Det er faktisk lidt pudsigt, at jeg kommer fra mange år i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor jeg har lært at arbejde på en måde, så så få som muligt lægger mærke til os, og nu handler det om at blive set. 

Vigtig viden at formidle

Medierne kimer ham ned for at høre hans vurdering af terrortrusler og risikovurderinger, efter den militante islamiske bevægelse har skabt ragnarok i Afghanistan. 

Jacob Kaarsbo fra Bjergby stiller op i tv morgen, middag og aften og fortæller gerne som sine mere end 20 år med sikkerhedsvurderinger, erfaringer fra terrorbekæmpelse og international politik generelt.

- Det kræver tilvænning, men det er en del af gamet at formidle viden. Det er supervigtigt at få fortalt på et så ikke akademisk sprog som muligt, hvad det her handler om, siger Jacob Kaarsbo.

Besøg af mor og far

I dag bor Jacob Kaarsbo i Holte nord for København sammen med sin hustru og deres tre børn på 15, 20 og 21 år. 

Og i disse hektiske dage har familien også lige besøg af forældrene fra Hjørring.

- Min far skal til et eller andet her på Sjælland, så de kom lige forbi, fortæller Jacob Kaarsbo i telefonen til TV2 Nord i en af de få pauser, han lige nu har fra at være på tv-skærmen og kommentere på den aktuelle situation i Afghanistan.

- Lige et øjeblik, afbryder han i telefonen og vender tilbage til interviewet:

- Det var lige min gamle tandlægefar, og han fortalte, at jeg lige skal hente min ældste datter, fordi hendes cykel er punkteret, lyder det fra sikkerhedseksperten, der begyndte dagen 12 timer tidligere med at være på direkte landsdækkende tv hjemme fra haven i Holte.

Han indrømmer, at han nok ikke får sovet helt så meget lige nu, som han burde, men det er - som han udtrykker det: "nu det hele er noget skrammel". 

- Det er tragisk for afghanerne, det der sker, og det er problematisk for os andre, siger Jacob Kaarsbo.

Øget terrortrussel - også i Nordjylland

Allerede tilbage i maj forsøgte Jacob Kaarsbo at gøre Danmark og de danske politikere opmærksom på, at det var ved at gå galt i Afghanistan. 

Man ville hente de sidste danske tropper hjem, og Jacob Kaarsbo skrev det, han selv kalder en advarsel om konsekvenserne. Dels ved den danske plan og dels den amerikanske tilbagetrækning.

- Jeg kiggede på data - evidens - hvad andre havde skrevet og analyseret. Også Forsvarets Efterretningstjeneste havde skrevet. Og det er sådan set ikke raketvidenskab, at det ville gå galt, siger han og fortsætter: 

- Det er tankevækkende, at hele verden har kigget med det blinde øje, når det handler om Afghanistan, siger han og tilføjer, at eftertiden må vise, hvor fejlene er sket. 

Større terrortrussel

Selv er han ikke i tvivl om, at nogen har sovet i timen. Og det får konsekvenser - også i Nordjylland, når der er sket en ændret magtsituation i Afghanistan.

- Kapaciteten til at begå terror er steget, da flere militante vil rejse dertil og dygtiggøre sig, og hensigten til at ramme Vesten er uændret, forklarer han og tilføjer, at eneste formidlende omstændighed kan være, at Taliban ikke interesseret i at gøre så meget lige nu og dermed risikere en ny invasion.

- Men deres hensigt er at ramme os, så terrortrusselbilledet vil ændre sig.

Hjemme i Bjergby - og udlandet i avisen

Det var i Bjergby lidt nord for Hjørring, Jacob Kaarsbo kom til verden i 1970, og det var derfra, hans verden gik - og senere ud i hele verden.

De første mange år af Jacob Kaarsbos liv var der geografisk ikke så stor afstand fra A til B eller C – nemlig hjemmet, skolen og idrætsklubben.

Det var de tre vigtigste elementer i den unge sikkerhedseksperts liv, som i høj grad var præget af sport; fodbold, håndbold og badminton – og så et udsyn ud mod den store verden.

- Mine forældre holdt avisen, Vendsyssel Tidende, og jeg kan huske, når jeg om eftermiddagen havde hentet avisen i postkassen, så kastede jeg over avisens sportshistorier og nyheder fra udlandet, fortæller Jacob Kaarsbo.

- Hvorfor jeg var interesseret i udlandet, ved jeg faktisk ikke, men jeg synes ikke det, der skete i Hjørring var så spændende, fortsætter han.

Han erkender, at skolearbejdet nok ikke fyldte så meget, og der skulle da også gå lidt tid, før han satte kursen mod Aarhus og universitetet der for at læse statskundskab.

Interesse for international politik vakt

I Aarhus blev interessen for udlandet og ikke mindst international politik vakt.

På det tidspunkt i begyndelsen af 1990´erne var debatten om Europapolitik hed i Danmark. Det var op til den danske folkeafstemning om Maastricht-traktaten. Ved årsskiftet 1993 trådte Maastricht-traktaten i kraft og EF, Det Europæiske Fællesskab, skiftede navn til EU.

Det var netop EU-politikken, som Jacob Kaarsbo på det tidspunkt kunne se sig selv i - ikke som politiker, men som embedsmand. Hans speciale på universitetet var da knap hevet ud af printeren og afleveret, før han tog afsted til Bruxelles.

- Jeg havde billetten i hånden og et job som assistent for Bertel Haarder, fortæller Jacob Kaarsbo.

Det blev til arbejde i både EU Kommisionen og EU Parlamentet, inden han begyndte at få hjemve - ikke mindst fordi han hjemme i Danmark havde sin kæreste Mette. 

- Hun er ikke nordjyde, men har nordjyske forældre, så det er måske derfor, hun stadig kan holde mig ud, lyder det fra Jacob Kaarsbo.

Fik et ja fra både Mette og FN

Det var dog stadig det internationale, der trak. Derfor søgte han igen et job som rådgiver for FN.

- Det var som juniorrådgiver, og jeg tror, jeg tænkte, at FN har jeg ikke prøvet før. Det lyder spændende. Så jeg søgte sådan lidt fra hoften og vidste egentlig ikke, hvad jeg havde søgt, men jeg blev kaldt til samtale, fortæller Jacob Kaarsbo.

Og virkeligheden begyndte at gå op for ham. For selvfølgelig ville han væk fra Danmark igen, men denne gang ikke uden sin Mette. Håbede han.

- Jeg friede til hende aftenen, før jeg skulle til samtale i FN, fortæller Jacob Kaarsbo.

Og han fik et ja både fra Mette og fra FN.

- Jeg kan huske, at vi sad i mine forældres sommerhus i Aalbæk og ventede på telefonsamtalen fra FN om, hvor i verden vi så skulle hen. Det kom, og vi fik besked på, at vi skulle flytte til Mozambique, siger han og fortsætter: 

- Vi kiggede på hinanden, og jeg var helt blank, men jeg mente, at det var nede i Afrika, og så tog vi mine forældres gamle Fiat 127 og kørte til biblioteket i Frederikshavn og lånte alle bøger om Mozambique, fortæller Jacob Kaarsbo.

Tre år i Afrika - og tre børn rigere

Det blev til tre år i det sydøstlige Afrika, hvor han stod for FNs minerydningsprogram.

Og det var også i de år, parrets to døtre begge kom til verden.

- Det var nogle mega spændende år, og vi lærte en masse, som vi ikke på forhånd kunne forberede os på, vi lærte, siger han.

Tilbage i Danmark bød arbejdslivet på job i Udenrigsministeriet, men det varede ikke længe, før det store udland igen trak. Denne gang var det New York, hvor han var sendt afsted som diplomat og sad i FNs sikkerhedsråd i to år. 

Han er også flere gange stemplet ind i Irak på kortere visitter i kraft af sit job, og i 2007 vendte familien Kaarsbo atter hjem til Danmark. Jacob Kaarsbo havde, som han selv kalder det "ved et lykketræf", havde fået job i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

- Det var et drømmejob og superspændende, fortæller han.

Han var udover mellemste chef i FE også Irak-analytiker. Han kunne benytte sig af sine erfaringer fra blandt andet Afrika, hvilket  betød viden inden for terrorbekæmpelse - som på det tidspunkt var blevet aktuelt ud for Somalias kyst.

Men efter 10 år i jobbet valgte han at stoppe. 

Sagde jobbet op - og var far

Familien havde i mange år måttet indordne sig efter hans job og hans rejser, og nu havde hustruen fået et jobtilbud i England. 

Så i 2017 rejste familien igen fra Danmark. Nu var døtrene blevet så store, at de ikke ville med. De blev i Danmark, hvor de gik på gymnasiet og på efterskole i Oure.

Far, mor og søn tog afsted. Til Manchester i England. Og mens mor passede arbejdet, var Jacob Kaarsbo far. For første gang i mange år havde han ikke travlt med job.

Det blev til et par år i det engelske, inden familien igen valgte Danmark. Ikke Nordjylland, men nord for København. 

Fodbolden triller fortsat

Tilbage i Danmark og nu i Holte gik han ind i risikorådgivningsfirmaet Bischoff Advisory som partner, men han har aldrig sluppet passionen for bold - fodbold. 

I dag er han ud over jobbet i Bischoff Advisory også sportschef for ”Det Blå Fodboldnetværk” i Lyngby Boldklub. Det er rammen for klubbens samarbejde med andre klubber, hvis formål er at hjælpe klubberne til at opnå et højere sportsligt niveau og flere unge medlemmer.

- Det arbejde ligger meget stille denne uge, siger han med henvisning til, at uroen i Afghanistan tager mange af hans vågne timer.

Fodbolden fylder meget

Mens bolden rullede tilbage i Bjergby i 1970erne og 80erne, fordi der ikke var så meget andet at lave som barn og ung der end at spille fodbold, håndbold og badminton, er fodbolden i dag et bevidst tilvalg i den travle hverdag som international sikkerhedsrådgiver. 

Sønnen spiller nu på Lyngbys U17-hold, mens Jacob Kaarsbo selv spiller old boys. 

Og han slår endnu en gang fast over for TV2 Nord, at han i mange år har været fodboldtræner. Med passion - og succes for næste generation på banen.

- Det var stort, da mit hold fra Frederikssund vandt Dana Cup i Hjørring. Vi slog dem fra Peru, der plejer at vinde det hele, lyder det med stolthed, der ikke er til at tage fejl af; den er nordjysk, og den er ægte.