Grundlovsdag markeret efter at have stået i skyggen af valg og corona
Flere grundlovsmøder var lørdag tilbage i deres traditionelle form for første gang i tre år.
De seneste to år har de traditionelle arrangementer på grundlovsdag flere steder været aflyst eller nedskaleret - først på grund af et folketingsvalg på grundlovsdag i 2019 og siden grund coronapandemien, som sidste år betød, at mange fysiske grundlovsmøder blev erstattet af virtuelle.
Lørdag var der dog igen indbudt til mere klassiske grundlovsmøder med taler og fællessang flere steder i Nordjylland.
På Vrå Højskole var Rasmus Prehn (S), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, på talerstolen.
- Danmark skal simpelthen i bedre balance, sagde ministeren blandt andet i sin grundlovstale, hvor han uddybede det udspil, Socialdemokratiet for nylig har præsenteret i et forsøg på at sikre uddannelsesmuligheder og udvikling i alle dele af Danmark.
I Vodskov var den tidligere næstformand i Venstre, Inger Støjberg, der nu er løsgænger, en af talerne.
- Der er ingen tvivl om, at vores frihedskamp i dag i høj grad handler om at bevare det fundament, som generationer før os har lagt, lød hendes budskab.
Dejligt at være på @VraaHojskole og holde #grundlovsdag igen 🌹🇩🇰
— Rasmus Prehn (@RasmusPrehn) June 5, 2021
Dansk ytringsfrihed og folkestyre er værd at fejre! #dkpol pic.twitter.com/nontO1SVkj