Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En værdig afsked: Regionshospital har fået kølende babylift

Hvert år gennemlever cirka 200 forældrepar i Danmark enhver forælders værste mareridt. De bliver forældre til et dødfødt barn. På Regionshospitalet i Hjørring skal et nyt redskab nu være med til at gøre afskeden blot en smule mindre ubærlig.

Den ligner på afstand en babylift som så mange andre. Men apparatet og slangerne, som følger med, afslører hurtigt, at ”Cuddle Cot” ikke er nogen almindelig babylift. Den er nemlig designet til at kunne nedkøle et dødfødt spædbarn.

- Det er jo for at man kan få sagt ordentligt farvel, fortæller Kirsten Houbak Andreasen.

Hun er social- og sundhedsassistent på fødegangen på Regionshospitalet i Hjørring. Her bliver der hvert år født mellem tre og fem dødfødte børn. Men hvor forældre til dødfødte børn hidtil har været nødsaget til at tage afsked med deres barn på enten en fødestue eller i sygehusets kapel, giver køleliften nu mulighed for, at de kan have deres afdøde barn med hjemme – og dermed tage afsked på deres egne præmisser.

- Og man kan låne den med hjem i nogle dage eller hvad man nu har lyst til, så man kan få sagt ordentligt farvel, fortæller Christina Højmark Østergaard, afdelingssygeplejerske på fødegangen.

Andre steder i landet, hvor man har den i forvejen, har den allerede været i brug.

Christina Højmark Østergaard, afdelingssygeplejerske

Den nye ”Cuddle Cot” har kostet 20.000 kroner og er doneret af den lokale Odd Fellow-loge i Hjørring. ”Cuddle Cot” findes allerede på de fleste hospitaler i USA og England, men er stadig ny i Danmark. Og selvom ingen ønsker det, er Christina Højmark Østergaard er ikke i tvivl om, at den ”Cuddle Cot,” som fødegangen i Hjørring nu har fået, en dag kommer i brug.

- Det er jeg helt sikker på. Andre steder i landet, hvor man har den i forvejen, har den allerede været i brug, fortæller hun.

Mistede sin datter

At det er vigtigt at tage afsked med sit afdøde barn på egne præmisser, kan Christa Broundal fra Nykøbing Mors tale med om. I maj 2015 blev hun og hendes mand forældre til en dødfødt datter.

- Det havde været megasvært at komme videre, hvis ikke jeg havde gjort det ordentligt, siger hun.

Lige efter fødslen havde Christa egentlig mest lyst til at forsøge at glemme, at det hele nogensinde var sket. Men blandt andet den lokale sognepræst hjalp den lille familie til at få taget afsked med deres datter, som de navngav Ingeborg. Og i dag er Christa glad for den tid, hun trods alt fik med hende.

- Jeg ville ikke bytte de timer, hvor Ingeborg var der, for noget!

Det havde været megasvært at komme videre, hvis ikke jeg havde gjort det ordentligt.

Christa Broundal, mor til dødfødt datter

Ved fødslen blev hendes datter taget ved kejsersnit og Christa Broundal var derfor indlagt i de følgende dage. Men havde hun haft muligheden, ville hun gerne have taget afsked med sin datter i mere hjemlige omgivelser.

- Jeg tænker, at det ville have været godt at have hende med hjemme i vores eget hjem. Så havde det lidt mere været ”vores afsked.” Det er ikke på sygehuset, det er i vores rammer. Der skulle hun jo have boet sammen med os, siger hun.

Hun kan derfor sagtens forstå, at andre forældrepar, som står i samme situation som den hun selv stod i for knap fem år siden, vælger at benytte tilbuddet om den kølende babylift.

- Jeg forstår godt, at det kan virke lidt mærkeligt eller bizart. Men det er en proces og det er ikke det samme, som når man skal sige farvel til sin gamle mor eller et andet familiemedlem, som har levet et ”fuldt liv.” Her er det et lille barn, som går glip af det hele. Så den lille bid af tid, man har – den skal man bruge, siger hun.

Christa Broundal og hendes mand er desuden forældre til en dreng på knap fire år og en pige, som snart skal starte i skole.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.