Anna Vind Andersen er 28 år og fra Hjørring. Hendes kunstnernavn er AVA, og lige nu er hun koncertaktuel i Aalborg. Foto: Henriette Maj Pedersen Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Der er stor forskel på at synge "I love you" og "jeg elsker dig"

Nordjysk stjerneskud er rundet af revykæmpe, men drømmer om Roskilde.

Hun hedder Anna Vind Andersen. 

Hendes kunstnernavnet er AVA.

Hun er 28 år og lige nu hjemme i det nordjyske, hvor hun i morgen lørdag 2. marts indtager Skråen i Aalborg, hvor hun og hendes band giver koncert.

Til dagligt studerer hun sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus,  og drømmen er at leve af at skrive sange.

Hun stammer fra Hjørring, hvor hjemmet i høj grad er præget af sang og musik.

Som datter af Henrik Baloo Andersen, kendt som direktør og kapelmester for Hjørring Revyen, og en mor, der igennem mange år er rundet af korsang, så er det at synge og spille musik kommet ind med modermælken. 

Nu står hun på egne ben som sanger og sangskriver AVA.

Dansk er det ærlige

Og hun har noget på hjertet - og det er på dansk.

- For mig er det naturligt at skrive og synge på dansk. Det er der, jeg kan lege med ordene,  siger Anna Vind Andersen.

Dermed skriver hun sig ind i en bølge af danske sangskrivere, der netop skriver på dansk.

- Det er det ærlige for mig, og jeg synes, der er stor forskel på at synge "I love you" og "jeg elsker dig", lyder det fra  Anna Vind Andersen, der er stolt af, at hendes sange nu bliver spillet i landsdækkende radio.

- Det er helt vildt, lyder det.

Du kan se indslaget med Anna Vind Andersen - aka AKA her.

Længes hjem

Teksten til sangen Længes Hjem, som er en af hendes første udgivelser, er ligesom hendes øvrige sange, der ligger på digitale musiktjenester,  en åben invitation til en ærlig og sårbar verden, som Anna Vind Andersen håber, at man som lytter kan tage noget med sig og bruge i sin egen verden. 

- Længes Hjem er en sang, der handler om en relation, der er ved at ende, og man står på en skillevej og løber lidt mod noget, som man ved ikke hvad er. Så kan man bare godt længes hjem til der, hvor man hører til, der hvor man har sin plads. 

- For mig er det selvfølgelig inde i sig selv og hjemme, hvor man har det godt, der hvor familien er, siger Anna Vind Andersen.

Sjovt i skriveboblen

For hende er det at skrive sange være en sjov og lærerig proces, hvor samler interessante sætninger, observationer og ideer ind i sin skriveboble.

- Nogle gange er der bare noget, der slår klik og så er den der bare, andre gange skal man arbejde lidt hårdere for, at tekst og musik er der, men jeg tror, det er vigtigt at have det sjovt og godt i processen, der godt kan være en rutchebane af følelser, siger hun.

- Hvis ikke man er i humør til det, så tror jeg ikke, man får skrevet det der hit, som man gerne vil, lyder det fra Anna Vind Andersen.

Drømmer stort

Det er hårdt arbejde at nå ud til publikum, og mange af hendes aftener og weekender tilbringer hun i øvelokale med sit band - eller rundt i landet på på musikscener, hvor hun giver koncert.

- Lige for tiden giver jeg mig tid til at drømme stort, og så kunne det da være fedt at spille på Vega eller Roskilde Festival, men der går nok lidt tid endnu, lyder det med grin fra Anna Vind Andersen. 


Pindsvinemor havde nok at se til med otte unger, der skulle flyttes. Foto: Kristian Pedersen

Usædvanligt syn - men forstyr ikke, ellers gør mor noget slemt ved ungerne

De små piggede unger er ikke til at stå for, men en ekspert maner til forsigtighed.

Det er lige nu højsæson for pindsvineunger, og Kristian Pedersen fra Hurup har været så heldig at støde på en mor med hele otte unger i sin have.

Han har delt en video med TV MIDTVEST af ungerne, som ligger og dier ved deres mor.

- Pindsvinemor kom med hele otte unger, som skulle have lidt at spise, inden de trængte til en lur i solen. Lidt usædvanligt med et kuld på otte unger, skriver han.

En pindsvineforsker giver ham ret i, at det er lidt flere unger, end de fleste pindsvin får. Sophie Lund Rasmussen forsker i pindsvin på både Aalborg og Oxford Universitet, og ifølge hende får pindsvin i gennemsnit tre til fem unger, men op til 11 er dokumenteret.

- Det er usædvanligt, men der er dievorter nok til otte. Det kræver bare dobbelt så meget næring for moderen, så de må bo et godt sted, siger hun.

Et pindsvin parrer sig med alle mulige, og derfor kan unger i samme kuld have forskellige fædre, forklarer pindsvineforskeren videre.

Forstyr ikke – ellers spiser mor sine unger

Det er dog meget vigtigt ikke at forstyrre reden med pindsvin, understreger forskeren. Gør man det, kan moderen finde på helt at forlade reden eller endda spise ungerne, hvis de er små nok.

- Moderen kan være meget følsom, og det kan stresse hende, hvis man forstyrrer. Så vil hun forlade ungerne, spise dem eller måske flytte dem til et andet sted, og det er jo ærgerligt, hvis hun allerede bor et godt sted.

Kristian Pedersen fortæller, at pindsvinemor flyttede sine unger en uges tid før, han optog videoen med de otte unger, der dier. Foto: Kristian Pedersen
Pindsvinemor havde nok at se til med otte unger, der skulle flyttes. Foto: Kristian Pedersen
Foto: Kristian Pedersen
Foto: Kristian Pedersen

Derfor opfordrer hun til, at man ikke kommer for tæt på den nybagte mor og ungerne, men i stedet hjælpe på vej med lidt fastfood i form af kattemad og vand.

- Det er enormt energikrævende at være mor til otte, så man kan hjælpe mor og unger godt på vej ved at stille lidt ekstra næring frem. Det er en gave et have et kuld i haven og så hyggeligt at følge med i.

Pindsvin bliver i gennemsnit to år, men kan blive helt op til 16 år, som verdens ældste pindsvin fra Silkeborg blev.

Ved den seneste optælling af pindsvin i august blev der set 16.627 levende og døde pindsvin fordelt over hele landet.

Sådan får du en pindsvine-venlig have

  1. Undlad at bruge gift og andre skadelige kemikalier i haven.

  2. Tjek buske, hække og kompostbunken for pindsvin, før du går i gang med havearbejdet, så du undgår at skade dem og deres reder.

  3. Skab et vildt hjørne i haven med haveaffald, blade eller træstammer. Det giver gode rammer for en rede.

  4. Lav et hul i hegnet til naboen, så pindsvinene frit kan bevæge sig ind og ud.

  5. Stil kattemad og vand frem - ikke mælk.

  6. Sørg for at pindsvinet kan komme op igen, hvis det falder i huller, havedammen, swimmingpoolen eller ned ad kældertrappen.

  7. Start robotplæneklipperen om dagen og tjek for pindsvin, inden den startes.

  8. Laver du bål, så flyt bunken lige inden du skal bruge den, så eventuelle pindsvin kan komme væk

Kilde: Danmarkspindsvin.dk


Foto: Essens Gaarden / Pressefoto

Restaurant og eventsted skal lukke ned om en uge efter påbud fra kommunen.

Rosende omtaler og anmeldelser fra nogle af landets skarpeste madskribenter er ikke altid nok til at holde en restaurant kørende.

I hvert fald ikke, når en kommune går ind og giver et påbud.

Det er sket for restaurant og eventstedet Essens Gaarden i Frederikshavn, hvor stedet har fået et påbud om midlertidigt at indstille virksomheden i de nuværende bygninger fra 19. september 2024.

Bygningerne er et nedlagt landbrug i de smukke Understed Bakker, og det er Frederikshavn Kommune, der har udstedt påbuddet.

- Vi anerkender, at der er nogle udfordringer, der kræver en indsats, for at anvende en nedlagt bondegård og tomme lade bygninger til andre formål, herunder vores som er restaurant og events. Omvendt forstår vi ikke, at kommunen først kommer nu, selvom man har haft kendskab til vores eksistens i tre år, siger en brandærgerlig Restauratør Tonny Kristensen i en pressemeddelelse.

- Frederikshavn kommune udsteder selv en spiritus bevilling i starten af 2022, uden at oplyse, hvorvidt der var nogle forhold, vil skulle være opmærksomme på lovgivningsmæssigt i forhold til at være placeret i en landzone mv., og derfor føler vi også, at vi handler i god tro, da vi intet hører før nu, påpeger Tonny Kristensen.

Foto: Essens Gaarden / Pressefoto

Essens Gaarden er i dialog med Frederikshavn Kommune om at løse problemerne, men Tonny Kristensen synes, at dialogen og håndteringen er tung og usmidig.

- Frederikshavn Kommune har brugt tre måneder på at vurdere vores materiale. Nu beder de så om mere samtidig med, at de beder os lukke ned. Havde de set på tingene for tre måneder, siden kunne alt være løst nu, og vi kunne have undgået en lukning, siger Tonny Kristensen. 

Han understreger, at hverken gæster eller ansatte har været udsat for fare ved hverken arbejde eller være gæster på Essens Gaarden.


Flaske eksploderede - derfor gik kemishow på bibliotek helt galt

Institutlederen vil nu gennemgå alle forsøgene.

Nu er der klarhed over, hvorfor det endte som det endte.

Lørdag kom en 22-årig mand alvorligt til skade i forbindelse med en eksplosion under et kemishow på Tønder bibliotek, som Aalborg Universitet stod bag. Her eksploderede en glasflaske i hånden på den 22-årige studerende, som udførte forsøget.

Kim Lambertsen Larsen, som er institutleder for Institut for Kemi- og Biovidenskab på Aalborg Universitet fortalte søndag, at det var det klassiske forsøg Ånden i Flasken, som var gået galt. Dengang viste han dog ikke, hvorfor forsøget pludselig var endt med en eksplosion.

- Når man har sådan en kemisk reaktion, så udvikles der gasser, og så vil trykket stige. Hvis gassen ikke kan komme ud, så sprænger beholderen. Det er hvad, vi har observeret, der er sket, men vi ved ikke, hvorfor gassen ikke kunne komme ud, konstaterede Kim Lambertsen Larsen søndag.

Nu er han imidlertid blevet klogere på, hvad årsagen var.

- Der er desværre blevet brugt en forkert flaske til forsøget. Der blev brugt en flaske med skruelåg fremfor en flaske med korkprop, og det var skyld i, at gassen, der udvikles ved forsøget, ikke kunne komme ud af flasken, hvilket førte til eksplosionen, forklarer institutlederen.

Korkproppen er nemlig en sikkerhedsforanstaltning, da gassen kan skubbe den ud, så det ikke ender galt.

Fejl under oplæring

Det er under en oplæringsproces, at fejlen er sket. På hvilket tidspunkt er ukendt, men herefter er forsøget blevet lavet med den forkerte flaske.

- Det er desværre blevet praktiseret i længere tid. På et eller andet tidspunkt er der blevet skiftet protokol, men vi ved ikke hvornår eller hvordan, og det er selvfølgelig superuheldigt, konstaterer institutlederen.

Udover den 22-årige kom tre børn lettere til skade. De to af børnene blev kørt til behandling på sygehuset, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

Den 22-årige, der kom mest alvorligt til skade, fik glas i hånden og måtte syes og have hænderne i gips.

- Det ser heldigvis ud til, at der ikke er sket skade på nerverne, så der er god mulighed for, at han vil få følelsen tilbage i hænderne, og han er ved godt mod, lød det fra Kim Lambertsen Larsen søndag.

Tager ansvaret

Efter ulykken var Kim Lambertsen Larsen hurtigt ude at sige, at man var dybt berørt af ulykken, og at sikkerheden altid er det vigtigste. Derfor vil institutlederen gennemgå alle forsøgene og få kigget på oplæringen.

- Vi skal i gang med at rekonstruere, have selvtilliden tilbage og være 100 procent sikre på det, som vi laver. Der går i hvert i fald nogle måneder, før vi skal ud igen, påpeger han.

Institutlederen fortæller, at man derfor vælger ikke at gennemføre de resterende kemishows før processen er afsluttet.


Indvandrere med ikke-vestlig baggrund holder hånden over nordjyske kommuner

I nogle kommuner giver de danskerne baghjul.

Flere ikke-vestlige indvandrermænd er i arbejde end danske mænd.

I hvert fald er det tilfældet i flere nordjyske kommuner, når man kigger på den procentvise beskæftigelse.

Det skriver SMVdanmark i en ny analyse.

I otte kommuner i Danmark - heriblandt Morsø, Rebild og Vesthimmerland - er flere ikke-vestlige indvandrermænd i arbejde end danske mænd.

Der er i reelle tal flere danske mænd i arbejde i kommunerne. Men beskæftigelsen er højere i procent, når man kigger på ikke-vestlige indvandrermænd i arbejde. I de tre nordjyske kommuner er der henholdsvis 3,5-, 1,8-, og 0,9 procentpoint flere ikke-vestlige indvandrermænd i forhold til danske mænd.

- Gruppen af ikke-vestlige indvandrere har desværre tidligere generelt haft en svag arbejdsmarkedstilknytning. Men de seneste år er der sket en ændring, hvor beskæftigelsen for denne gruppe er steget markant. Det er virkelig positivt, siger Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark i en pressemeddelelse.

Holder hånden over beskæftigelse

Det er henover de seneste 10 år, at der er sket en meget stor fremgang. Fra 2014 til 2024 er andelen for ikke-vestlige indvandrermænd i job steget fra 42 procent til 59,1 procent på landsplan. Samtidig er tallet for ikke-vestlige indvandrerkvinder steget fra 33,4 procent til 48 procent.

Derfor er ikke-vestlige indvandrere dem, der har den største beskæftigelsesfremgang, og det kommer særligt en række udkantskommuner til gode.

I analysen fremhæver SMVdanmark særligt Thisted, Vesthimmerland og Hjørring. For i disse kommer trækker de ikke-vestlige indvandrere beskæftigelsen op, selvom befolkningstal og beskæftigelse går tilbage.

Eksempelvis i Hjørring er antallet af fuldtidsbeskæftigede i Hjørring faldet med 108 personer de seneste ti år. I samme periode er antallet af ikke-vestlige indvandrer i job steget med 550 personer.

- Uden ikke-vestlig indvandring ville mange kommuner have stået overfor at skulle håndtere en voldsom tilbagegang i beskæftigelsen. Særligt i flere udkantsområder gør det sig gældende. Ikke-vestlig indvandring er i dag en helt afgørende forudsætning for vækst og udvikling i lokalsamfund uden for de større byer, siger Thomas Gress og fortsætter:

- Nu er der en vigtig opgave for kommunerne og for samfundet som helhed i at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet og naturligvis gerne løfte beskæftigelsesgraden yderligere.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nordjysk OL-svømmer har brækket halebenet

Helena Rosendahl Bach blev nummer fire i 200 meter butterfly ved OL.

Svømmeren Helena Rosendahl Bach havde et succesfuldt OL i Paris, men nu må hun sætte farten lidt ned i en periode.

For nylig brækkede hun halebenet, da det gik galt under et træningspas.

- Vi skulle lave en øvelse på land, hvor vi skulle træne vores eksplosivitet. Jeg skulle lave et hop på en måtte, og da jeg så lander, glider den under mig.

- Jeg er jo bare drønuheldig, fortæller Helena Rosendahl Bach til Ugeavisen.dk.

Foto: Novak Djurovic / Ritzau Scanpix

OL-svømmeren er dog ikke blevet tvunget til at holde en lang pause. Selvom hun har smerter, er hun allerede begyndt at træne igen, fortæller hun til mediet.

Satser på VM-deltagelse

Det er også vigtigt med sigte på kortbane-VM i Ungarn i december, som Helena Rosendahl Bach fortsat regner med at deltage i.

Ved OL i Paris var det tæt på at blive til en medalje på favoritdistancen 200 meter butterfly, men hun endte akkurat uden for podiet med en fjerdeplads. Hun lagde dog ikke skjul på, at hun var meget stolt af resultatet.

Hun sluttede legene med at bære den danske fane ind på Stade de France under afslutningsceremonien.

Tidligere på året vandt hun sølv ved VM – Danmarks første VM-medalje i svømning siden 2017.