Anmeldelse: Hjørring Revyen var forrygende, festlig og fornøjelig
Første udgave af årets Hjørring Revy forløb som planlagt. VIDEO: Mogens Jørgensen
Premieren forløb efter planen for holdet bag, da de fem kendte skuespillere gik på scenen lørdag aften.
Champagnepropperne sprang lystigt bag scenen, da skuespillere, revydirektør og kapelmester Henrik Baloo lørdag aften skålede efter en forrygende premiere på Hjørring Revyen 2022.
De næste uger skal der spilles 40 forestillinger på Vendsyssel teater, og allerede nu er der solgt 16.000 billetter - så succesen er hjemme.
På scenen står de fem gennemmusikalske skuespillere Trine Gadeberg, Preben Christensen, Tomas Ambt Kofod, Kasper Le Fevre og Rikke Buch Bendtsen. Man kunne næsten ønske sig, at de fem revyskuespillere fik endnu mere plads til at udfolde sig musikalsk, for de er alle guddommelige sangere, og det fik publikum flere smagsprøver på.
Humor med Dansk Folkedanserparti
Revy er også andet en sang, og man kommer hele vejen rundt i dette års revy, lige fra en Sommeraftener på Skagen Sønderstrand og til en monolog om Mee Too.
Et af revyens bedste numre er dog "Dansk Folkedanserparti", hvor Trine Gadeberg er helt forrygende udklædt i gammel folkedanserdragt, og hvor hun har indfanget revyens musikere med Henrik Baloo i spidsen med helt fremme på scenen.
Så det store smil fra fremme bag scenen da Uffe, Vendsyssels populære restauratør svingede sablen og åbnede champagne til skuespillerne og revydirektør efter den vellykkede premiereaften.
Hjørring Revyen spiller frem til den 30. juli.