White Hawks skal have ny træner
Foto: Preben Nielsen - eframe.dk
Efter halvandet år skal ishockeyspillerne i Frederikshavn White Hawks have ny træner. Peter Johansson er der ikke i næste sæson.
Spillerne i White Hawks skal i næste sæson ikke trænes af Peter Johansson. Svenskeren og White Hawks ledelse er efter en evaluering af sæsonen blevet enige om at gå hver til sit, det skriver de i en pressemeddelelse.
Peter Johansson var ansat under en 1 +1 kontrakt, hvilket betyder at begge parter havde mulighed for at forlænge eller stoppe samarbejdet. Hvilket de nu har gjort.
- Peter har gjort et godt stykke arbejde i de 1 ½ år han har været ansat, hvor han har fået stor opbakning i spillertruppen ligesom han har været vellidt i hele organisationen. Vi ønsker derfor Peter al held og lykke i fremtiden og vi vil uden tvivl stadig have god kontakt til hinanden fremover, skriver White Hawks ledelse i pressemeddelelsen.
Peter Johansson skal desuden have udtrykt et ønske om at komme tættere på sin familie i Sverige, hvilket også har været medvirkende til at samarbejdet stopper efter denne sæson.
- Det har varit en spännande och givande tid med många trevliga minnen i White Hawks. Jag vill passa på att tacka laget, ledningen och styrelsen för ett mycket gott samarbete. Jag vill även passa på att önska laget lycka till inför nästa säsong!, siger Peter Johansson til White Hawks hjemmeside.
Ledelsen vil nu begynde at sondere terrænet efter en ny cheftræner.