Stor debat om fiskeopdræt: Vores laks er topkvalitet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland har man fundet en måde at opdrætte laks på, hvor kun få fisk dør - og der er ikke brug for antibiotika.

De seneste dage har der været stor debat, om de fisk vi spiser.

Debatten er opstået efter en tårevædet fiskehandler i Aarhus, Jacob Clausen fra P. Clausens Fisk, har valgt ikke længere at sælge opdrættede fisk - og det er på trods af, at det kommer til at koste ham i omegnen af halvanden millioner kroner i omsætning.

Men debatten er unuanceret.

Det mener nordjyske Jacob Veiss, der er administrerende direktør i Skagen Salmon, der opdrætter laks.

- Det er unuanceret bare at sige, at den er gal med alt 'opdræt', siger han til TV2 Nord.

Og der kan være noget om det. For på anlægget i Skagen har man ikke de samme helbredsproblemer hos fiskene, som man har i traditionelle lakseopdræt i fjorde og hav. Ej heller har man den samme fedtprocent i fisken, fortæller han.

Foto: Skagen Salmon

En ny måde at opdrætte fisk på

Til TV2 Østjylland siger fiskehandleren Jacob Clausen, at de laks man i dag får fra opdræt er 'uværdige'. Han mener, at det er ulækkert, at vi som forbrugere vil have mere og mere, og at det samtidig skal være billigere.

- Den måde, man opdrætter fisk på, og de præmisser og konsekvenser, der er ved at opdrætte dem, er blevet så store, at jeg ikke kan stå inde for det som fagmand, siger Jakob Clausen.

Flere forhandlere har efterfølgende fulgt trop.

Problemerne med laks fra opdræt er blandt andet: De får antibiotika, de vaccineres og de svømmer i meget små områder og bliver derfor meget fede. Nogle af fiskene kan derfor stikke af og ifølge videnskab.dk dør cirka hver femte opdrættede fisk, når de unge fisk flyttes fra ferskvandsbassiner til saltvand.

Men sådan er det altså ikke i Skagen Salmon, det forsikrer Jacob Veiss.

- Vi har lavet et enormt anlæg på land, og dermed minimerer vi meget af den risiko, der er ved traditionelt opdræt. Der er ingen risiko for, at vores fisk stikker af, rester af både afføring og foder ender ikke på havbunden, og vi skal ikke bruge diesel på at tage ud for at se til fiskene, forklarer han og tilføjer:

- Vi synes selv, det er topkvalitet laks, og det synes kokkene, der køber af os også.

TV2 Nord har tidligere besøg Skagen Salmon. Det var da de lavede en aftale med det lokale fjernvarmeværk. Se indslaget herunder. Siden da har virksomheden også lavet en aftale med det lokale biogasanlæg, der aftager al fiskeafføring.

Nul antibiotika og sygdom

Anlægget i Skagen er 28.000 kvadratmeter stort, og har kostet intet mindre end 600 millioner kroner.

I anlægget er der desuden et stort rensningsanlæg, som sikrer, at der ikke kommer alle mulige mikroorganismer ind i bassinet, som kan være skyld i sygdomme. En af de sygdomme, man døjer rigtig meget med med norsk opdrættet laks, som er meget populært herhjemme, er lakselus. Lakselus behandles enten med antibiotika eller fjernes de manuelt - og den rensning for lus ender ofte i at fiskene får skader på gæller eller skind.

- Nej, vi bruger ikke antibiotika. Vi sygdomsbehandler ikke og vi har ikke lakselus. Vi vaccinerer fiskene én gang i deres liv. Vi renser alt det vand, vi får ind og en procent af saltvandet skiftes løbende, og vandet vi hælder ud renses for fosfor og kvælstoffer, siger han og fortsætter:

- I vores anlæg kan vi simulere de strømforhold, der er i vandet i det fri. Så laksen skal bruge sine muskler. Dermed får den lavere fedtprocent, end dem der er opdrættet i havbrug.

Hvad er for og imod opdræt?

Ifølge seniorforsker ved Fødevareinstituttet ved DTU Grethe Hyldig er der fordele og ulemper ved både vildtfangede og opdrættede fisk.

Eksperten kommer her med nogle af synspunkterne for og imod opdræt.

For:

  • Det er nemmere at styre, hvad fiskene spiser

  • Temperaturer og vandstrømme kan lettere bestemmes

  • Fiskene 'høstes' i stedet for at blive fanget - det kan skabe mindre stress omkring fiskene

  • Opdrættede fisk har oftere kortere vej ud til forbrugeren end vildtfangede fisk, der skal transporteres ind til land

Imod:

  • De vildtfangede fisk har nemmere ved at få en naturlig kost

  • Laks bliver oftere mere fedtholdige i opdræt

  • Forholdene for opdrættede fisk kan stadig forbedres

Kilde: TV2 Østjylland

Vil have udskældt fiskehandler på besøg

Jacob Veiss er stolt af virksomheden, som han kalder et pionérprojekt, og han vil gerne vise det frem til alle, der ønsker at se det. Derfor er der også lavet en besøgsgang, så gæster kan se hele produktionen fra start til slut.

- Vores 'modstandere' er norsk og færøsk lakseindustri, og med vores tilgang kan jeg ikke se andet end, at det her bliver en succes, siger han.

Derfor har han også personligt ringet til Jacob Clausen.

- Vi vil gerne invitere ham på besøg. Og jeg håber, han kommer på besøg, så han på et oplyst grundlag kan beslutte, om det er alle opdræt, han er imod. Det er hans beslutning. Der er i hvert fald åben dør, siger Jacob Veiss.

Skagen Salmon var fuldt funktionsdygtigt september i år, og kommer til at producere cirka 3600 ton laks årligt. Det svarer til 900.000 laks.


Efter årelangt smertehelvede: Murer-Brian fejrer ét år med seniorpension

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det sker samtidig med, at ordningen selv fejrer femårs fødselsdag.

Hofter, hænder og led i hele kroppen der gør ondt. Det er hverdagskost for Brian Olsen, der hele sit liv har arbejdet som murer.

Men sidste år lykkedes det ham efter en lang sej kamp endelig at sætte punktum i sagen om, hvorvidt han kunne få tilkendt seniorpension.

- Det er meget sjældent, at jeg nu tager en smertestillende, fordi jeg kan tage de hensyn til min krop, jeg har brugt for, fortæller Brian Olsen.

Antal fultidspersoner med seniorpension fordelt i Nordjylland:

  1. Aalborg - 887

  2. Hjørring - 457

  3. Frederikshavn - 381

  4. Thisted - 339

  5. Mariagerfjord - 299

  6. Jammerbugt - 278

  7. Vesthimmerland -268

  8. Brønderslev - 228

  9. Rebild - 158

  10. Morsø - 138

  11. Læsø - 15

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

En verden til forskel

Brian Olsens psyke led også et gevaldigt knæk på grund af de daglige smerter, men i dag kan både han og kæresten, Lotte Torp Olsen, bedre slappe af i hinandens selskab.

- Når han kommer her, er han bare i meget bedre humør end tidligere. Det betyder rigtig, rigtig meget, at han nu har fået ro på den front, lyder det fra Lotte Torp Olsen.

Se hele indslaget om Brian Olsen og Lotte Torp Olsen her.

Ifølge Gigtforeningen er det knap halvdelen af alle dem, der får tilkendt seniorpension, som døjer med stærke smerter i kroppen eller gigt.

Lotte Torp Olsen, er én af dem, der har gigt, og som i år endelig kan søge ordningen.

- Det trykker psykisk, at jeg går rundt og har ondt hele tiden. Før var det Brian, der var påvirket af det, og nu er det mig. Så det er hårdt, siger hun.

En vej ud af det sidste helvede

I hjemmet har både Brian Olsen og Lotte Torp Olsen støttepuder, hævede sofaer og forhøjede toiletsæder for at få hverdagen til at fungere.

Det sidste, der nu mangler, er, at Lotte Torp Olsen også kan blive godkendt til seniorpension, når hun kan søge til april.

- Det trykker jo psykisk, og påvirker mig meget. Jeg har altid selv kunnet gøre alt, og jeg har aldrig bedt nogle om hjælp. Så det ville betyde meget, fortæller Lotte Torp Olsen.


Breaking

Lasse blokerer myldretidstrafikken med sin traktor: - Det er jo et råb om hjælp

Foto: Bertram Bailey, TV 2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lasse Dunker Christensen håber, at aalborgenserne vil bære over med demonstrationen.

- Jeg håber, vi bliver hørt, og at vi får den her skævvridning rettet op.

Sådan lyder det fra indehaver af Højris Maskinstation, Lasse Dunker Christensen.

Mandag eftermiddag har han og flere andre landmænd, fiskere og vognmænd nemlig indledt en demonstration i Aalborg og i Holstebro, fordi de er trætte af, at der er indført alt for mange regler og begrænsninger i forbindelse med den grønne omstilling.

- Vi er i forvejen beskattet, men nu kommer der mere oveni, og det rammer især os, der er i udkantsdanmark, forklarer han.

Lasse Dunker Christensen er helt konkret utilfreds med CO2-afgifter, kilometerpenge, Grøn Trepart og meget andet, og han mener, at der er indført alt for mange regler og begrænsninger i forbindelse med den grønne omstilling. 

- Det er jo et råb om hjælp.

- Det er svært at bibeholde en god konkurrenceevne, når vi hele tiden skal trykkes på maven. Kilometerne rammer så skævt, at vi er nødt til at råbe op, pointerer han.

Flere mødtes ved Kvickly i Bouet, mens andre mødtes på Brøndborerens Alle 13 i Svenstrup. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Håber aalborgenserne bærer over

Nordjyllands Politi er opmærksomme på demonstrationen.

Ifølge vagtchef Torben Arendrup indsætter man ikke fast bevogtning, men fører blot tilsyn, når demonstrationen begynder klokken 15.30.

- Jeg håber, den almindelige aalborgenser ser, at vi er der også for deres skyld for i 2030 kommer der også afgifter på deres personbiler, så jeg håber, de bærer over med os, og ser, at vi også tager en for dem, afslutter han.


Hundredevis af vrede traktordemonstranter i myldretiden bekymrer ikke politiet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Regeringen er stolte af den grønne trepart.

- Vi har landet en fuldstændig fantastisk aftale, siger Mette Frederiksen (S) i en video på sin Instagram-profil.

Mens aftaleparterne næsten ikke kan få armene ned, tager andre sig til hovedet.

Mandag eftermiddag samles nogle af dem, der mildest talt er uimponerede over, hvad treparten fører med sig.

Så når vrede demonstranter mødes klokken 15.30 for at gøre opmærksomme på sig selv midt i myldretiden, er det med fokus på de nye CO2-afgifter i landbruget.

Flere hundrede kørende demonstranter

Et anslået deltagertal lyder på 50 traktorer, 50 lastbiler og 100 biler, der fylder på vejen i og omkring Aalborg, når de fleste får fyraften.

Og demonstranterne har en række krav. De fremgår af et Facebook-opslag.

De mange demonstranter bekymrer dog ikke Nordjyllands Politi, der har tilladt den anmeldte demonstration.

- Hvis det forløber, som det skal, overholder de jo færdselsloven, siger Torben Arendrup, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Politiet indsætter ikke fast bevogtning, men fører blot tilsyn, når demonstrationen starter 15:30.

- Vi forventer selvfølgelig, at der samles en del ekstra køretøjer end normalvis, men ikke at det bliver til større besvær, siger vagtchefen.

Demonstrationen slutter på parkeringspladsen ved Gigantium, men den præcise rute har politiet ikke haft mulighed for at oplyse.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forsyningsselskab lukker for varmen i dele af byen.

'Vi har desværre lukket for varmen da vi har en stor lækage i byen'.

Sådan lyder det mandag morgen fra Sindal Varmeforsyning.

Vejene, der er ramt, er:

Baldersvej, Bjarkesvej, Frejasvej, Friggsvej, Gefionsvej, Heimdalsvej, Hjørringvej, Mimersvej, Oremosevej, Thorsvej, Ulstedboparken, Ægirsvej.

'Vi arbejder på at løse dette hurtigst muligt, men vi forventer, at der vil være lukket frem til klokken 16.00, skriver de videre på Facebook, inden de beklager de gener, det giver'.

TV2 Nord har klokken 13.45 talt med Sindal Varmeforsynings administrerende direktør, Jesper Skrubbeltang. Han oplyser, at lukningen af varmen skyldes rust på en samling.

- Det er, hvad der sker, når røret er 50 år gammelt. På et eller andet tidspunkt er der så noget, der skal skiftes, så der er ikke nogen dramatik omkring det, siger han.

300 husstande står lige nu uden fjernvarme.

Ifølge den administrerende direktør er det en stump på godt og vel 20 centimeter, der skal skiftes. Han forventer fortsat, at problemet er løst klokken 16.00.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mens sommerhusejerne holdt juleferie, gik indbrudstyve på rov i de mennesketomme stuer.

Hvor blev vores is af?

Det kunne sommerhusejere spørge sig selv om, da de låste døren op, og fryseren var ribbet.

Siden slutningen af december har indbrudstyve raseret sommerhusområdet Draget ved Sydthy.

10 anmeldelser om indbrud er det indtil nu blevet til.

Fredag modtog politiet de første anmeldelser, og henover weekenden er antallet vokset.

- Vi formoder, at det er de samme tyveknægte, der er på spil, siger Henrik Jensen, politikommissær ved lokalpolitiet Thisted.

Men tyveknægtene har været i lidt forskelligt humør.

Nogle dage var det berigelsesmotivet, der drev indbrudstyvene, og det var derfor lamper og højtalere, der blev puttet i kurv.

Andre gange var det spiritus, og en enkelt gang var det den søde tand, der skulle tilfredsstilles. Der manglende nemlig is i fryseren, da sommerhusejerne kom hjem.

De mange tyverier har dog ikke ført politiet nærmere en opklaring.

- Vi har ikke særlig meget at gå efter, siger politikommissæren.

Politiet har indsamlet tekniske spor, men modtager gerne tip fra vidner, der måtte have set noget.