Tumult, stoffer og trusler – nu er 35-årig mand varetægtsfængslet
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
En 31-årig man blev søndag truet med kniv, mens han ventede på toget. Nu er den sigtede i sagen blev varetægtsfængslet i fire uger.
Klokken 9.13 søndag formiddag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om en trussel på Havnepladsen i Frederikshavn.
Den sigtede havde angiveligt truet en 31-årig med en kniv, hvorefter han stak af fra gerningsstedet på cykel.
Den 35-årige mand er sigtet for at have overtrådt loven i forhold til at modsætte sig anholdelse, trusler og knivloven.
Han nægter sig skyldig i alle tre sigtelser, og forsvaret har da også kæret afgørelsen om den fire ugers varetægtsfængsling.
Følte sig paranoid
Den sigtede sagde i Retten i Hjørring, at han kun havde truet med skeden til en kniv, og at han følte sig bange og paranoid.
Han forklarede blandt andet, at han havde taget amfetamin og derfor blev bange og paranoid, da forurettede talte til ham.
Efterfølgende stak den sigtede af fra gerningsstedet, indtil han blev anholdt af politiet klokken 9.23. Det gik dog ikke stille for sig, men efter en del tumult lykkedes det dog betjentene at få lagt den sigtede på jorden.
Det er fortsat ikke lykkedes politiet at finde kniven, som den forurettede fortæller, han blev truet med.
Den sigtede er i forvejen kendt af politiet, hvor han har fire domme for blandt andet vold, røveri og frihedsberøvelse. Den 35-årige blev så sent som 29. oktober i år løsladt.