Tina Siel synger sig igennem sorg og hylder livet
Tina Siel har mistet begge sine forældre. Det er en sorg, der fylder i den nordjyske sangerindes liv. Nu forsøger hun med sang og musik at sætte fokus på, at ingen er alene med sin sårbarhed.
- Den handler om livet.
Så kort kan det siges, lyder det fra Tina Siel om sit kommende album.
Den nordjyske sangerinde har dog mange flere ord at sætte på den musikalske udgivelse, hun er klar med senere på måneden.
Det er en sorg og et savn ikke at have nogle forældre
Tina Siel, sangerinde
For det handler ifølge Tina Siel om netop at tale om og åbne sig over for andre og fortælle, når livet også slår knuder.
- Den handler om sårbarheden i det, der også kan fylde, når man er et menneske. Jeg har mistet begge mine forældre, og det er en sorg og et savn ikke at have nogen forældre lige pludselig, siger hun.
Det er nemt at være overfladisk
Tina Siel vil gerne, at mange flere anerkender livets op- og nedture - også ud ad til.
- Det, jeg føler nogle gange, der kan være så svært, er, at vi hele tiden skal leve bag en facade. Det farlige skal vi helst ikke ind på. Det er nemt at være overfladisk, men jeg kan altså rigtigt godt lide, at vi nogle gange også viser hinanden vores sårbarhed. For vi har den alle sammen - og vi er ikke alene om at være kede af det, vi er ikke alene om at mærke smerte, siger hun.
Jeg tror, når folk hører de sange her, at man vil opleve, at det man kan gå rundt og bære på, at man ikke er alene om det, at alle mennesker bærer på noget
Tina Siel, sangerinde
Det er tabet af forældrene, Curt og Svanhild, som har fået den 56-årige nordjyske sangerinde til at finde en stribe sange frem. Sange fra nær og fjern fra andre kunstnere og sange, der står hende nært og har stor betydning for der, hvor Tina Siel er nu.
Forældre døde med ti års mellemrum
Det er hendes første udgivelse siden farens død i 2010. De seneste år har hun turneret landet rundt som sangerinde med Den Unikke Trio.
- Da jeg begyndte på projektet for fem år siden, var det meningen, at det skulle være sange til min far, men undervejs i projektet døde min mor, så nu bliver sangene til begge mine forældre, siger Tina Siel, der mistede sine forældre med ti års mellemrum.
Det er vigtigt at vide, at vi er ikke alene om at kede af det eller at mærke smerte
Tina Siel, sangerinde
- De sidder og kigger ned
Især en af sangene betyder meget for hende; nemlig "God morgen, min kjære" skrevet af Benny Borg. Hun synger sangen på norsk, da hendes mor var fra Norge - og det er med stor kærlighed, hun synger den sang.
- Man vil jo altid, at ens forældre skal synes, at det, vi gør, er fint og godt, og jeg er ikke i tvivl om, at de sidder og kigger ned - og mit ønske er egentlig også, at de gør det, siger hun.
God morgen, min kjære - af Benny Borg
Godmorgen, min elskede, du sov godt.
God morgen, min kjære har du sovet godt.
Mig hele englen på plads.
Me alle engelen på plass.
Har du måske drømt om mig, så har jeg drømt om dig.
Har du kanskje drømt om meg, sånn så jeg har drømt om deg.
Godmorgen min kære, i dag er dagen.
God morgen min kjære nå e dagen her.
Så klar og blå og fuld af liv, jeg er ret sikker på du kan mærke det nu.
Så klar og og blå og fyll av liv jeg er ganske sikkert på at du og kan forneme nå.
Goddag mit kære liv fortsætter, selvom du er et andet sted.
God dag min kjære live går sin gang selv om du e ett annet sted.
Men hvor ender du med at finde dig selv.
Men kor du ende finne deg.
Så du er altid her med mig.
Så e du alltid her hos meg.
Goddag, min kære, det, jeg spekulerer på, er, hvad du laver deroppe nu.
God dag min kjære det eg lurer på e ka du gjør der oppe nå.
Kilde: Musixmatch
Sangskriver: Benny Artie Borg
Hun har allieret sig med blandt andre Klaus Thrane, der er mest kendt som trommeslager i Lars Lilholt Band for at realisere sit kommende album.
En samling af sange, som hun håber, publikum vil nyde og måske finde trøst i, som hun selv har gjort.
KONCERT-AKTUEL MED NY UDGIVELSE
Tina Siel præsenterer 26. oktober sin nye udgivelse. Det sker i forbindelse med hendes første koncert i flere år med band og kor. Koncerten finder sted 26. oktober i Maskinhallen i Frederikshavn.
- Jeg tror, når folk hører de sange her, man så vil opleve, at det man kan gå rundt og bære på, det ikke er noget, man er alene. Og det er okay at være sårbar. Man kan lytte teksterne og finde ud af, at det ikke er farligt at leve. Hvis man tør mærke efter, så finder man ud af, at smerte er også godt og naturligt ligesom at være glad og lykkelig, siger Tina Siel.
Koncert i Maskinhallen
Nu glæder hun sig til at få sangene ud til publikum. Det sker 26. oktober, når hun sammen med band giver koncert i Maskinhallen i Frederikshavn, for da udkommer det nye album også. Som sange fra hjertet og en hyldest til livet på godt og ondt.
- Det er absolut ikke trist og dystert det hele, siger hun med et smil og tilføjer:
- Jeg tror, læren måske er, at intet i livet er status quo, alting udvikler sig, livet går videre, og det hele går. Og det, tror jeg, musikken kan hjælpe os med at vide; at der er altid en vej.