Hemmelig lydfil: Tilsyn kræver redegørelse fra kommunen

Ankestyrelsen går ind i sagen om den hemmelig lydoptagelse fra Frederikshavn, hvor en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigt er blevet sorteret fra og dermed mørkelagt for offentligheden.

Styrelsen, som står for tilsynet med kommunerne, har forlangt en redegørelse af sagen fra Frederikshavn Kommune. Det sker på baggrund af den række indslag på TV2 Nord om den hemmelig lydoptagelse.

Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (Socialdemokratiet) bekræfter, at man har modtaget henvendelsen fra Ankestyrelsen, og han onsdag aften på byrådsmødet vil orienterer byrådet om den.

- Kommunen kommer til at svare på alle de spørgsmål, som der er blevet stillet. Jeg synes, det er en god kontrolforanstaltning, siger Karsten Thomsen.

Sagen om den hemmelig lydoptagelse begynder i december 2023, og optagelsen stammer fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023. Mødet finder sted fem dage efter, at TV2 Nord har søgt aktindsigt Frederikshavn Havn om en række forskellige forhold mellem havnen og kommunen.

Den kommunale medarbejder er på havnekontoret for at drøfte aktindsigten med havnen. Af en redegørelse om sagen, som kommunaldirektør Thomas Eriksen her i oktober har sendt til byrådet, fremgår det i følge TV2 Nords oplysninger, at han kort tid efter at TV2 Nord har søgt aktindsigt hos havnen, modtager en mail fra havnen om det.

Medarbejder på lydoptagelse: Dokumenter sorteret fra

I følge redegørelsen til byrådet sender kommunaldirektøren den henvendelse videre til ledelsessekretariatet, som så sender en mail til den medarbejder, som deltager i mødet på havnen 18. december.

Af den 25 minutter lange lydoptagelse fra mødet på havnen fremgår det, at den kommunale medarbejder forsøger at få Frederikshavn Havn til at udlevere præcis det samme materiale til TV2 Nord, som kommunen har gjort, for så kommer der i følge den kommunale medarbejder ikke noget nyt frem.

Medarbejderen fra Frederikshavn Kommune forklarer også, at der sorteret ting væk i de mange dokumenter, som er udleveret til TV2 Nord fra kommunen. Dermed er dokumenter tilbageholdt og holdt skjult for offentligheden.

Flere ekspert har overfor TV2 Nord kritiseret kommunens forvaltningsskik. Blandt andre professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet Sten Bønsing:

- Det er noget af det meste grove, som jeg har hørt om, siger han om den lydoptagelse, hvor en kommunalt ansat på et møde på Frederikshavn Havn instruerer havnen i, hvordan oplysninger i en aktindsigt kan sorteres væk, så de ikke kommer til offentlighedens kendskab.

Ombudsmanden holder øje med sagen

Også hos Folketingets Ombudmand er man opmærksom på sagen. Det fremgår af et svar til TV2 Nord:

- Vi har i lyset af TV2 Nords artikler været i kontakt med Ankestyrelsen, Tilsynet, som telefonisk har oplyst, at styrelsen har bedt Frederikshavn Kommune om en redegørelse i sagen. Ombudsmanden har derfor besluttet ikke på nuværende tidspunkt at gå ind i sagen, men han har bedt Ankestyrelsen om at oplyse sig om resultatet af styrelsens undersøgelse, når det foreligger.

Sagen om lydoptagelsen med den kommunale medarbejder er også på dagsorden på byrådsmødet i Frederikshavn Kommune onsdag aften, hvor Venstres gruppe har rejst sagen med krav om at kommunaldirektør Thomas Eriksen bliver erklæret inhabil i sagen, så han ikke kan stå for kommunens egen undersøgelse af sagen.

Professor Sten Bønsing om den hemmelig lydoptagelse.

Erik Clausen er død: Niels Hausgaard mindes sin 'kloge, sjove og modige' ven

Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Han blev 82 år gammel.

Filmmanden Erik Clausen er død i en alder af 82 år efter længere tids sygdom, oplyser familien til Ritzau.

Og nu strømmer der ind med tilkendegivelser om den folkekære skuespiller, ikke mindst fra kollegaen og vennen Niels Hausgaard, der beskriver Clausen som sjov, modig og klog.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger Niels Hausgaard til TV 2.

De to lavede i slutningen af 90'erne samtaleprogrammerne ’Der ka’ man bare se’.

Ifølge folkesangeren var de to meget forskellige – og så alligevel ikke.

- Han brugte mange flere ord end jeg, siger Hausgaard videre til TV 2.

Niels Hausgaard mindes også de gange, hvor Erik Clausen besøgte ham i hans hjem på landet.

- Når han besøgte mig, befandt han sig ikke så godt ude på landet. Det havde han det svært ved. Han sagde: ”For fanden, Niels, husene ligger jo direkte på jorden”, lyder det fra Niels Haugaard til TV 2.


Skuddrama i Støvring: 14-årig ramt i ansigtet

Foto: Jørgensen Jakob/Ritzau Scanpix

I alt har Nordjyllands Politi registreret otte episoder med borgere i Støvring, der er blevet ramt af hardballkugler.

Søndag den 27. oktober omkring klokken 21 befandt to drenge på 14 år sig på Støvring Station.

Her kom en bil kørende, hvorefter de to drenge blev skudt efter tre gange - formentlig med en hardballpistol.

Den ene 14-årige dreng blev ramt i ansigtet. Det fortæller hans mor til Nordjyllands Politi.

Dog kom han ikke alvorligt til skade, og det var heldigt, ifølge Nordjyllands Politi.

- Det er alvorligt, og det kan altså være farligt, hvis man for eksempel bliver ramt i øjet. Det er mere alvorligt end almindelige drengestreger, understreger Jesper Fredsgaard, der er fungerende politikommisær for nærpoliti og forebyggelse i Himmerland.

Otte skudepisoder

Her får du en oversigt over de otte episoder, som er blevet anmeldt til Nordjyllands Politi:

  1. oktober 23.55: Der er affyret skud fra en forbipasserende rød bil mod anmelderen, som stod på en tankstation i Støvring. Selvom anmelderen blev ramt, kom ingen til skade.

  1. oktober 11.00: Anmelderen blev ramt af skud ved Hobrovej. Anmelderen mente, det var en softgun, og at skuddene kom fra en Suzuki Wagon.

  1. oktober 17.30: Anmelder stod ved siden af sin egen bil på Gartnervej i Støvring, hvor han hørte en bil komme forbi, hvorefter skud fra et luftdrevet våben ramte anmelderen på armen. Anmelderen fortalte, at det var en sort Suzuki Wagon.

  1. oktober: 17.33: På Viborgvej i Støvring skulle en Suzuki Wagon have standset op og stukket noget ud af vinduet, og affyret skud, som anmelderen kunne høre, ramte noget bagved.

  2. oktober 21.14: Anmelderen blev på Mastrupvej beskudt af en formodet hardballpistol. Anmelderen blev ramt seks gange. Skuddene kom fra en mørk stationcar, muligvis med unge mennesker i. Måske er der tale om en Peugeot med blå forlygter.

  3. oktober mellem 21 og 21.45: To drenge på 14 år befandt sig på stationen i Støvring, hvorefter en bil kom kørende og skød mod de to drenge med omkring tre skud. Den ene blev ramt i ansigtet, men der skete ingen skader.

  4. oktober 22.00: Anmelder på Grangårdsvej så tre unge mænd løbe på stisystemerne i området, og hørte lyd fra et legetøjsgevær. En anden anmelder havde set noget lignende

Mistænksom adresse

I alt har Nordjyllands Politi registreret otte episoder fra Støvring, hvor personer enten er blevet ramt af, eller har set personer skyde med formodede hardballpistoler. Måske kan der ifølge politiet også være tale om gelblasters, som er kugler, der opløses i vand.

Alle episoderne er sket den seneste uge.

Himmerland Politi er netop ved at efterforske en mistænkelig adresse. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Derfor har Nordjyllands Politi rettet blikket mod Støvring, for gerningsmændene er ikke fundet endnu.

- Siden vi gik ud med et ønske om at tale med flere vidner, har vi fået en masse henvendelser, og det er vi glade for. Der har heller ikke været flere episoder, vi ved af, siden den 27. oktober, hvilket måske betyder, at det har hjulpet, at vi er gået ud i medierne med informationen, siger Jesper Fredsgaard, der fortæller, at efterforskningen fortsætter.

I løbet af onsdag skal politiet nemlig undersøge en adresse, de har fået kendskab til.

- Vi har ingen konkrete mistænkte, men vi skal undersøge adressen, hvor der angiveligt skulle bo mindst en af de unge mennesker, der har været med til at skyde med de her hardballpistoler. Derudover skal vi også afhøre den 14-årige dreng, der er blevet ramt i ansigtet, siger Jesper Fredsgaard.

Hør de nye oplysninger fra politiet her:

Nye spor

Ifølge Nordjyllands Politi har de to nye spor at gå efter. Blandt andet har flere vidner fortalt, at der er tale om unge drenge. Derudover fortæller flere vidner om de samme biler: En Suzuki Wagon, formodentlig sølvgrå, og en Peugeot med blå forlygter.

- Kender man biler som disse, må man gerne rette henvendelse via 114, lyder det fra Jesper Fredsgaard som fortæller, at hvis der stadig er vidner derude, eller andre, der har oplevet skudepisoder, må de også gerne kontakte politiet.


Susanne Kiholm Lund udnævnes til brigadegeneral, og indtil en afløser er fundet, er stabschef Lars Kristensen fungerende trænregimentschef.

Trænregimentet i Aalborg skal have ny chef.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

Susanne Kiholm Lund udnævnes nemlig 1. november til brigadegeneral, og skifter derfor sin stilling i trænregimentet ud med en stilling som chef for Hærens 2. Brigade i Slagelse.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke har været en let beslutning at forlade Trænregimentet. Vores opgaver er vigtige, vi står overfor store forandringer, og så er det et fantastisk regiment med vanvittig mange dygtige soldater og gode kollegaer, siger hun i pressemeddelelsen.

Trænregimentet er med sine 1700 medarbejdere Hærens største regiment og har 1700 medarbejdere.

Susanne Kiholm Lund har haft stillingen som trænregimentschef siden oktober 2022.

- Jeg glæder mig til at være med til at definere og udvikle 2. Brigades fremtidige roller og opgaver, og jeg forventer også, at der fortsat bliver et godt parløb mellem 2. Brigade og Trænregimentet

Arbejdet med at finde en ny til stilling som trænregimentschef er gået i gang, og indtil der ansættes en ny, vil stabschef Lars Kristensen fra 1. november være fungerende regimentschef.

TV2 Nord var med, da Susanne Kiholm Lund 6. oktober 2022 overtog kommandoen hos trænregimentet. Det kan du se her:

Du har kommandoen - Chefen for det hele (S1:E1)

Eleverne udførte arbejdet, men kommunen aflyste alligevel deres skitur

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Forældre til børnene er rasende over beslutningen.

- Det første, jeg tænkte, var, at det er uanstændig opførsel af voksne mennesker, når eleverne har overholdt sin del af aftalen.

Sådan lyder det fra Marianne Bisbjerg Bøgh. Hun er mor til Carl-Gustav Bisbjerg Christensen, der går i 8. klasse på Sæby skole.

Han er blandt de elever, der troligt gennem skoleåret har stået som skolepatrulje, og som belønning derfor skulle på den årlige skitur, som Frederikshavn Kommune plejer at give for elevernes arbejde.

Kommunen valgte dog tirsdag at aflyse skituren med tilbagevirkende kraft, fordi budgetforliget for 2025 til 2028 indeholdt besparelser på områderne Center for Skole, Klub og Ungdomsskole.

De her unge mennesker har arbejdet i alt slags vejr, og de blev lovet den tur.

Marianne Bisbjerg Bøgh, mor til Carl-Gustav Bisbjerg Christensen

'Det var aldrig sket i en voksen-verden'

Og det har kastet en helt del vrede og frustrationer af sig. Blandt andet på Facebook, hvor flere vrede forældre tager kampen op. Også i hjemmet i Sæby var der store frustrationer at mærke hos både mor og søn.

- Det var nok aldrig sket i en voksen-verden, men det kan godt lade sig gøre, fordi det er børn, og det gør det værre, påpeger Marianne Bisbjerg Bøgh.

- Det her er mange børns første skridt ind i arbejdslivet, og det her er et stort tillidsbrud mellem voksne og børnene, det gør ikke noget godt for tilliden til arbejdsmarkedet og til voksne i fremtiden for dem, tilføjer moren.

Det var denne besked, som man modtog fra kommunen.

Hendes søn har været skolepatrulje ad to omgange, fordi han blev spurgt, om han ville tage en tørn mere. Noget han nok ikke havde sagt ja til ifølge moren, hvis han havde vist, at det ville blive uden belønning.

- De her unge mennesker har arbejdet i alt slags vejr, og de blev lovet den tur. Hvis min chef kom og spurgte mig om at møde en halv time før to gange om ugen uden betaling, ville jeg da ikke sige ja. Det er der ingen, som ville, understreger hun.

Marianne Bisbjerg Bøgh er godt klar over, at en uges skiferie er en fornem 'løn' for arbejdet som skolepatrulje, når man kigger på andre kommuner, hvor eleverne belønnes med en endagstur i eksempelvis Djurs Sommerland.

- Det er en flot aftale, kommunen har lavet, men ændrer ikke på, at børnene skal have det, som de er lovet. Det er også fair, at man vil spare på det, men det kan man ikke med tilbagevirkende kraft, fastslår hun.

Jeg vil gerne love, selvom man skal passe på det som politiker, at de får deres tur

Christina Lykke (SF), Udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune

'Vi skal have det løst'

Efter forældrenes og de unges reaktioner og store frustrationer over den aflyste tur kan udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, Christina Lykke (SF), fortælle, at man nu forsøger at sende de unge afsted på den planlagt skitur alligevel.

- Det hele er noget politisk makværk, konstaterer hun og fortsætter:

- Vi havde besluttet, at vi skulle finde et serviceniveau, der matcher de andre kommuner, men vi havde ikke tænkt så langt, at dem, der har stået i et helt år og har arbejdet i et helt år, først skal afsted i 2025, hvor vi har lagt budget for, og det er selvfølgelig ikke fair, det må vi tage på vores kappe, tilføjer hun.

- Det var aldrig gået på arbejdsmarkedet. Hvis de havde haft en fagforening, havde de jo ikke godtaget det, afslutter hun.

Derfor skal sagen nu politisk behandles igen i forligskredsen bag budgettet, hvor der skal findes penge til alligevel at holde en skitur i begyndelsen af 2025.

- Jeg vil gerne love, selvom man skal passe på det som politiker, at de får deres tur, pointerer udvalgsformanden.

Det er uanstændig opførsel af voksne mennesker, når eleverne har overholdt sin del af aftalen.

Marianne Bisbjerg Bøgh, mor til Carl-Gustav Bisbjerg Christensen

Frustreret over oplevelsen

Hele oplevelsen med aflysningen har dog sat sine spor hos de unge.

- De spørger jo stadig, om det så bliver en skitur, og hvad der skal ske, og de har nået at gå og tro, at de ikke fik sin løn for deres arbejde, påpeger Marianne Bisbjerg Bøgh.

Samtidig pointerer hun, at hun som mor gerne ville have kendt til aflysningen, før de unge blev kaldt sammen og fik nyheden.

- Det kunne være rart at vide dagen før, så man vidste, at det var nogle meget frustreret og kede af det unge, som man fik hjem, afslutter hun.

Og netop Marianne Bisbjerg Bøghs pointer, forstår Christina Lykke godt.

- Det er kun børn, de skal ikke opleve deres første arbejde er sådan, så jeg kan godt forstå deres frustrationer, pointerer hun.

- Jeg har faktisk tænkt, at jeg vil opsøge nogle af børnene, for jeg synes, det er så sejt, at de nedlægger arbejdet og bliver så demokratisk dannet. Det var aldrig vores intention, at de skulle ryge med, påpeger hun.


Det er kun nogle måneder siden, at klubben endte i en større shitstorm over ændringer i billetsystemet.

Hvis du skal til ishockey i Aalborg og støtte Aalborg Pirates den kommende tid, så skal du have flere penge op ad lommen.

Klubben hæver nemlig priserne på sæsonkort, månedsabonnement og løssalg.

Prisen for et sæsonkort bliver hævet med 100 kroner om måneden. Det svarer til, at du skal betale cirka 95 kroner for en siddeplads, hvis man kommer til alle 30 hjemmekampe. Samtidig hæver klubben også de månedlige betaling til 239 kroner for en siddeplads og til 199 kroner for en ståplads fra 1. december 2024.

Også løssalget af billetter hævers samtidigt til 125 kroner per kamp for en siddeplads og 100 kroner for en ståplads.

Begrundelsen for at hæve priserne er ifølge Aalborg Pirates, at man skal drive en klub med en sund økonomi og en bæredygtig forretningsmodel.

'Derfor er disse prisændringer ganske enkelt en nødvendighed, for at vi kan forblive flagskibet både på og uden for banen,' skriver man i pressemeddelelsen.

'Vi håber, at du vil fastholde dit sæsonkort, og vi takker for den støtte, du dermed giver Aalborg Pirates,' skriver klubben desuden.

Tilbage i august måtte Aalborg Pirates trække i land efter en større shitstorm, da klubben ville indføre, at man skulle reservere sin plads mindst 24 timer før kampen som sæsonkortholder. Det fik fansene til at rase og afmelde sine sæsonkort, og derfor måtte klubben derfor dengang gå ud og undskylde efterfølgende.