Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stort portræt på Salto: Kendt forfatter bryder tavsheden om tabubelagt lidelse

Foto: Johnni Isaksen

Forfatteren Bent Haller har brug for at skrive - hele tiden. Han har skrevet over 100 bøger, men han har først for nylig fundet ud af, hvorfor hans skrivetrang er så stor

Bent Haller havde det ikke godt, da han voksede op i Frederikshavn. Han følte sig anderledes. I skolen passede han slet ikke ind. Og han mindes frikvarterne som ganske forfærdelige. Han var hele tiden på overarbejde.

- Det var alles kamp mod alle. Et frygteligt kaos. Men det nyttede jo ikke noget at stille sig op i et hjørne og se betuttet ud. Det duede ikke at vise, hvem man egentlig var. Så det var noget med at være som alle de andre, fortæller den nu 70-årige forfatter, der er hovedperson i programmet "Bent Haller i osteklokken," der sendes imorgen på TV2 Nord Salto.

Men Bent Haller var ikke som alle de andre. Det var der bare ikke nogen, der tog sig af dengang. Det betød, at Bent brugte utrolig mange kræfter på at passe ind og gøre sig så usynlig som muligt.

- Jeg kunne være så stille, at læreren glemte, at jeg var der. Så sad jeg og drømte mig langt, langt væk. Men hvis læreren så pludselig sagde: Bent, vil du fortsætte herfra?, så anede jeg jo ikke mine levende råd. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg var i en slags osteklokke. Der var en væg mellem mig og omverdenen og sådan er det stadigvæk, fortæller han.

Familien vil fortælle om autismen

TV2 Nord kontaktede Bent Haller i efteråret 2016 for at høre, om han havde lyst til at medvirke i et program, der skulle handle om hans forfatterskab.

Sammen med sin hustru, Alice Haller, tyggede Bent på forespørgslen nogle dage og vendte så tilbage med svaret: Ja, men så skal det også handle om min mulige autismeforstyrrelse: Aspergers-syndrom.

Og det er første gang, Bent og familien åbent fortæller om de udfordringer, det har givet for den populære forfatter, der med sin debutroman "Katamaranen" fra 1976 vandt forlaget Borgens konkurrence om den bedste samfundskritiske ungdomsroman.

- Jeg og familien er han rent følelsesmæssigt meget afhængig af, for vi er stort set de eneste han har. Min rolle er så også at være en kammerat og en ven, for han har ingen venner, fortæller Alice Haller i programmet.

Mennesker, der har autismeforstyrrelsen Aspergers, har brug for struktur og gentagelser. Derfor er Bent Hallers hverdag lagt i skema – lige fra han står op til han går i seng. På den måde får forfatteren også mulighed for at skrive så meget, som han gør. I sit arbejdsværelse, hvor han hver eneste dag – bortset fra søndag – sætter sig klokken 8 om morgenen.

- I arbejdsværelset er jeg mig selv. Jeg er måske kun mig selv her, for jeg har ikke noget udefra, der presser sig på. Det er her jeg tænker, og det er her, jeg skriver mine bøger, fortæller Bent Haller i programmets åbningsscene.

Det er jo bare min far. Og han er, som han er. Men jeg har altid vidst, at han ikke var som andre. Der var et eller andet ved ham, der var specielt. Om det var fordi, han var bidt af en gal skrivemaskine eller hvad? Der var i hvert fald noget, der var anderledes. Det har jeg altid følt. Og vores dagligdag var fuldstændig minutiøst planlagt. Alle dage foregik de samme ting på samme klokkeslæt

Ina Schou Haller, Bent Hallers datter

Datteren Ina bliver nøglen

At han har brug for struktur, har familien på godt og ondt skullet tilpasse sig gennem årene. Et af Alice og Bents fire børn, datteren Ina Schou Haller, husker, at hun som barn godt kunne mærke, at far ikke nødvendigvis var som de andre fædre.

- Det er jo bare min far. Og han er, som han er. Men jeg har altid vidst, at han ikke var som andre. Der var et eller andet ved ham, der var specielt. Om det var fordi, han var bidt af en gal skrivemaskine eller hvad? Der var i hvert fald noget, der var anderledes. Det har jeg altid følt. Og vores dagligdag var fuldstændig minutiøst planlagt. Alle dage foregik de samme ting på samme klokkeslæt, siger hun i programmet.

Ina viser sig at blive nøglen, der skal åbne op til sin fars sind. Hun er uddannet psykolog og arbejder på en privat, psykiatrisk klinik, der undersøger og udreder børn med autisme. Jo mere, hun har arbejdet med autistiske børn, jo mere har hun tænkt, at hendes far har nogle af de samme træk.

Så da Alice sidste år var på besøg hos Ina og familien i København, hvor de bor, fortalte Ina sin mor, at hun var sikker på, at Bent har Aspergers-syndrom.

Alice tog hjem til Aalborg, lånte bøger på biblioteket og læste om autismeforstyrrelsen.

- Så ringer hun til mig en dag og siger: Nu har jeg læst om voksne med Aspergers. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det er det. Det er derfor, han er som han er, siger Ina Schou Haller.

Fakta: Aspergers Syndrom

Symptomer på autisme-spektrum-forstyrrelsen Aspergers-syndrom:

  • Svært i sociale sammenhæng
  • Elsker faste rutiner
  • Interesserer sig ikke for at få venner
  • Svært ved at sætte sig ind i andres følelser
  • Misforstår ofte andre
  • Normal- eller højtbegavet
  • Udvikler ofte særinteresser

Har ikke brug for en udredning

Alice fortæller Bent om Inas betragtninger og teorier. Og det ryster forfatteren så meget, at han ringer til Ina for at få en forklaring. Det bliver til en god snak, som bliver til en række tests og undersøgelser, som Ina laver på sin far.

Hverken Bent eller resten af familien har behov for en egentlig udredning af ham via det psykiatriske system. Inas konklusioner er nok til at give svar på, hvorfor den yderst produktive forfatter er som han er.

- Det har gjort det nemmere for mig at forstå, hvordan jeg reagerer. Men også til at forstå, hvordan Bent reagerer, for så kan jeg bedre acceptere den måde, han er på, siger Alice Haller. Og Bent er enig. Han har ikke bryg for yderligere undersøgelser.

- Nej, nej. Hvis min egen datter ikke var psykolog, var jeg heller aldrig kommet den vej. Jeg har aldrig haft et behov for en udredning. Jeg har jo haft det fint nok inde i osteklokken, forklarer han.

Kunne det hele være anderledes?

Som nævnt i artiklens start undersøgte man i Bent Hallers barndom ikke børn, der stak ud fra normalen. De blev bare betragtet som enspændere og originaler.

Og der er ingen tvivl om, at Bents liv ville have set anderledes ud, hvis man langt tidligere havde undersøgt ham. Men spørgsmålet, som også bliver stillet i programmet er så bare, om det ville have ændret noget?

- Jeg kan ikke fortryde, at jeg er som jeg er. Det kan jeg ikke stille noget op med. Men jeg kunne selvfølgelig godt ønske, at det havde været anderledes. Jeg kunne godt ønske, at jeg havde været normal. Men hvis jeg havde været det, så ville jeg jo heller ikke være den, jeg er. For at være den, jeg er, skal jeg tage min autisme på mig. Jeg skal acceptere den. For ellers kan jeg jo slet ingenting, siger Bent Haller til slut i programmet.

”Bent Haller i osteklokken” er i to afsnit og sendes 5. april, kl. 19:45 samt 12. april, kl. 19:45.

Et lille udvalg af Bent Haller-bøger:

1976: Katamaranen
1979: Fuglekrigen (børnebog, filmatiseret)
1983: Kaskelotternes sang (børnebog)
1990: Fuglekrigen i Kanøfleskoven (billedbog, filmatiseret)
1991: Silke (børnebog, filmatiseret)
1993: En saga blot
1994: Aberne og det hemmelige våben (billedbog, filmatiseret)
1994: De nærmeste hundrede (ungdomsbog)
1996: Lille Lucifer
2002: Sinkeklassen
2005: Hønsepigen
2007: Den 8. bonde
2007: Knut og køter (børnebog)
2009: Rakkerpakhuset
2012: Lazarus
2015: Det man husker
2017: Abelone på Bangsbo


Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.