Kort Nyt

Stjålet bil brændt af på ukendt tidspunkt - politiet efterlyser vidner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I løbet af natten er en bil blevet brændt af tæt ved Ålbæk på Råbjergvej. 

Bilen har holdt på parkeringspladsen ved Bunken Trinbræt, hvor der også er en togstation. 

- En af vores hypoteser er, at det er påsat, men det er svært at sige endnu. Så vi laver undersøgelser af bilen, og vi har en patrulje deroppe nu (klokken 09.25), fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Karsten Højrup. 

Senere har politiet dog fået fat på ejeren, som fortæller, at bilen er blevet stjålet fra bopælen i Skagen.

- Det er naturligvis noget, vi skal have efterforsket nærmere, siger Karsten Højrup.

Politiet ved dog på nuværende tidspunkt ikke, hvordan bilen er brudt i brand - kun at det er foregået i løbet af nattetimerne.

- Derfor efterlyser vi vidner, som kan have set eller hørt noget. Der er et sommerhusområde tæt derved, så hvis man har lidt information, som kan hjælpe os, vil vi meget gerne høre om det - også for at komme nærmere et tidspunkt, fortæller vagtchefen.

Du kan kontakte Nordjyllands Politi på 1-1-4.

Aalborg Håndbold taber til ligarivaler

Aalborg Håndbold tog lørdag til Fyn, hvor ligarivalerne fra GOG ventede i et topopgør.

Inden kampen kunne en Aalborg-sejr nemlig sørge for, at de to hold lå ad point på førstepladsen.

Aalborg-spillerne måtte dog se sig slået med 33-27, hvilket øger GOG forspring i toppen af tabellen, så fynboerne nu ligger fire point over aalborgenserne.

Sådan bliver vejret lørdag

Nu er det endelig weekend igen, og mange nyder fortsat at komme udenfor, selvom det er begyndt at være mere koldt og gråt.

Er du i tvivl om, hvad lørdagen skal bruges på, og hvordan vejret kommer til at se ud? Så kan du se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Pirates tilbage på førstepladsen, mens White Hawks rykker længere mod bunden

Fredag aften var både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks i aktion på hjemmebane.

Mens Aalborg Pirates fik generobret førstepladsen med en storsejr på 5-2 over Esbjerg Energy, så måtte Frederikshavn White Hawks se sig slået med 3-2 af Rungsted Seir Capital, hvilket betyder, at frederikshavnerne nu indtager syvendepladsen med Esbjerg Energy lige i hælene.

Allerede søndag skal de to nordjyske hold igen i aktion. Denne gang mod hinanden.

Det er Frederikshavn White Hawks, der tager imod Aalborg Pirates hjemme klokken 15.00.

58-årig kvinde fundet død

Fredag blev en 58-årig kvinde fundet død i Nykøbing Mors.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på X.

- Nogle mistænkelige forhold gjorde at politiet foretog undersøgelser på stedet, skriver man.

En lokal mand har ifølge politiet været anholdt, og de pårørende er underrettet.

- Vi har ikke yderligere oplysninger, før der er foretaget obduktion mandag, afslutter man på X.