Kort Nyt

Sort og gullig røgtåge over omstridt ophugningsvirksomhed

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdag har der været sort og gullig røg i luften over ophugningsvirksomheden MARS i Frederikshavn, der blev ført ind over Frederikshavn centrum.

Røgen kunne ses fra toppen af Kattegat Siloen, ligesom man også kunne observere flere mindre bål på det store ophugningsværftet.

- Sådan en sort og gullig røgtåge er ret markant. Det ser sgu alvorligt ud, siger formanden for 3F i Frederikshavn, Finn Jenne.

Og hvor andre måske ville have travlt med at ringe efter brandvæsenet, eller som minimum selv at forsøge at slukke bålene, lader de ansatte til at gå upåvirkede rundt blandt bålene, viser TV2 Nords optagelser.

Skrotværftet MARS hugger gamle skibe og boreplatforme op. Værftet har over 100 ansatte- Omkring 50 ansatte er medlem af fagforeningen 3F, og formanden bekymrer sig for deres sikkerhed.

Ikke mindst på grund af at der kan være tale om giftig røg fyldt med kemikalier.

- Det kan være lige fra bly til alt muligt andet. Sådan en røgsøjle ud over arbejdspladsen og ind over byen, bekymrer mig dybt, siger Finn Jenne.

Læs hele historien her.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politiet leder efter mand, der er tiltalt i sag om drabsforsøg

Mandag morgen skulle to mænd for Retten i Aalborg, hvor de er tiltalt for drabsforsøg på Beatesmindevej i det sydøstlige Aalborg 10. januar sidste år.

Den ene af de to tiltalte, en 20-årig mand, har siddet varetægtsfængslet lige siden.

Det har hans medtiltalte imidlertid ikke.

Og mens den varetægtsfængslede blev fragtet til Retten i Aalborg af Kriminalforsorgen, så dukkede den medtiltalte ikke op.

- Jeg har afsagt en anholdelsesbeslutning på ham, sagde anklageren i Retten mandag morgen.

Det betyder, at patruljer fra Nordjyllands Politi nu er sendt ud i forsøget på at finde den 22-årige.

Dermed er retssagen udsat til klokken 11.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Pletvise glatte veje og tåge

Få dagens vejrudsigt herunder:

Foto: TV2 Vejr

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tidligere AaB-træner bekræftes som ny finsk landstræner

Jacob Friis har indtil nu været assistent træner, men nu bliver han altså landstræner. Det siger Michael Ströll, der er CEO i Augsburg ifølge bold.dk.

- Vi har givet Jacob lov til at tage den unikke mulighed for at blive landstræner for Finland. Det var hans ønske, og det har vi efterkommet, siger Augsburg-direktør Michael Ströll.

Han fortæller desuden, at Finland betaler et mindre sekscifret beløb i euro for at købe danskeren fri af Augusburg, skriver TV2.

Jacob Friis stammer fra Aalborg, og han var assistenttræner i AaB fra 2016 til 2018, hvorefter han blev træner fra 2018 til 2021.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Varsler tæt tåge

DMI har udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet.

Det er gældende fra søndag eftermiddag frem til mandag formiddag klokken 9.00.

Det betyder, at sigtbarheden kan komme under 100 meter, og dermed kan der være en øget risiko for trafikuheld. Det er derfor en god idé at være forsigtig i trafikken.