Sjældent fund opdaget på nordjysk strand
Skrald er ikke som sådan et sjældent eller nyt fund på de danske strande. Alligevel har en borger tilbage i 2020 fundet noget usædvanligt ved Råbjerg Mile.
Her fandt man nemlig en chipspose fra 1974, som nærmest er i perfekt stand.
Det oplyser Naturstyrelsen på sin Facebook.
- Det tyder på, at posen har været en tur under milen. Råbjerg Mile flytter sig nemlig lidt fra år til år: Og derfor har det taget den omkring 46 år - før den kom ud på bagsiden, skriver man.
Fundet får derfor også Naturstyrelsen til at komme med en lille opsang til dem, som benytter sig af de danske strande.
- Husk at tage jeres skrald med hjem fra naturen. Det forsvinder ikke af sig selv.