Ransagninger gav bingo for politiet - fandt store mængder hash og kontanter
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto.
Uafhængigt af hinanden blev to mænd onsdag sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på videresalg.
Præcis 1397,31 gram - eller 1,4 kilo om man vil.
Så meget hash fandt Nordjyllands Politi under en ransagning på en adresse i Dronninglund onsdag aften sammen med flere salgsremedier.
En 25-årig mand er sigtet i sagen, og politiet har beslaglagt både stoffer og udstyr.
Fandt masser af kontanter
Og det var den anden af to ransagninger, der bar frugt samme dag. Om eftermiddagen fandt politiet nemlig også hash og salgsremedier på en adresse i det sydlige Frederikshavn.
Der var tale om 546,57 gram, og ordenmagten fandt også et større kontant beløb.
Beboeren, en 45-årig mand, er sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på videresalg.