Politiet kommer med ny udmelding efter 'mistænkeligt' dødsfald
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Politiets indsatsleder bevogtede stedet
Undersøgelserne på Gl. Ålborgvej i Sæby er nu afsluttet.
En 45-årig mand blev fredag fundet død i Sæby, efter der havde været brand i boligen. Først lød meldingen fra politiet, at manden var død under mistænkelige forhold.
Nu er de imidlertid nået frem til en ny konklusion, efter teknikernes undersøgelser blev afsluttet fredag aften.
- Vores undersøgelser har ikke vist tegn på noget mistænkeligt ved branden eller dødsårsagen, fortæller Nordjyllands Politi på Twitter.
Vi er nu færdige med vores undersøgelser på Gl. Ålborgvej i Sæby, hvor en 45 årig mandlig beboer tidligere på dagen blev fundet død efter, at der havde været brand i huset. Vores undersøgelser har ikke vist tegn på noget mistænkeligt ved branden eller dødsårsagen. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) January 13, 2023
Politiet var massivt til stede på Gl. Ålborgvej i Sæby, efter de var blevet tilkaldt fredag over middag. En hundepatrulje var sendt ud til adressen, og huset var afspærret.
De pårørende er underrettet.