Ordre-boom hos frederikshavner-virksomhed
Ordrebogen bugner hos ME Productions i Frederikshavn. Det er nye og skrappere regler for hvor meget svovl en skibsmotor i må udlede, som er med til at mange-dobble produktionen af såkaldte scrubber-anlæg til skibsmotorer.
ME Production i Frederikshavn er midt i et sandt eventyr. Ordrene står i kø og virksomheden skal ansætte i stor stil for at kunne levere de mange ordre.
Ordrebogen bugner hos ME Production i Frederikshavn. Det er nye og skrappere regler for, hvor meget svovl en skibsmotor må udlede, som er med til at mangedoble produktionen af såkaldte scrubber-anlæg til skibsmotorer.
- Det har været en god sommer, siger økonomidirekør Lasse Hansen om de mange ordre, som virksomheden har fået de seneste måneder.
Ved at installere den store scrubber i skibets skorsten lever det op til de nye og strengere krav til svovlindholdet i udstødningsrøg.
I dag må der udledes 3,5 procent svovl i udstødningen fra skibe. I 2020 må det makimalt være 0,5 procent.
Produktionen af scrubber-anlæg er på vej til at blive et sandt eventyr for Frederikshavner-virksomheden.
ME Production begyndte produktionen af scrubbere i 2014, men på fire år leverede virksomheden kun seks scrubbere. De nye lovkrav har sat gang i ordrene.
- Jeg har lige snakket med vores direktør. Han er på vej til Grækenland for at skrive under på den næste ordre, siger Lasse Hansen.
Alene de seneste tre måneder har ME Production solgte 20 anlæg og fremtidsudsigterne er mere end gode.
- Vi kommer op på at levere et scrubber-anlæg om ugen. Det er immervæk noget, når man tænker på, at et anlæg koster mellem 7,5 og 10 millioner kroner i salgspris, siger økonomidirektør Lasse Hansen.
Virksomheden har i dag 65 ansatte. Medarbejderstaben skal udvides hurtigst muligt.
- Vi mangler gode kollegaer til at hjælpe os. Lige nu skal vi bruge 10-15 svejsere og montørere, som er vant til at arbejde i rustfrit stål, siger projektleder Jesper Juel fra ME Production.
Derudover skal der ansættes en antal projektledere og andre funktionære, så medarbejderstaben kommer et godt stykke over 100 mand.