Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Helle har skaffet millioner: Nu kan kongevilla i Skagen blive renoveret

Helle Stenbakken står i spidsen for renoveringsprojektet af den gamle kongevilla i Skagen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Helle Stenbakken er forstander på Klitgården Refugium og står I spidsen for den store restaureringsplan for den gamle kongevilla.

Klitgården Refugium var Kong Christian X’s gamle sommerbolig i Skagen og dermed en vigtig kulturarv for Skagen.

Stedet kan nu fremtidssikres takket være donationer fra fonde på i alt 13,5 millioner kroner.

Den store renovering sættes i gang i Skagen til april.

- Her kan du også se, hvordan vinduerne trænger, siger Helle Stenbakken, som viser nogle af de steder på den mere end 100 år gamle bygning, hvor det hårde vejr ved Skagen har sat sine aftryk på huset.

Klitgården er tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner og opført i 1914. Den mere end 100 år gamle gule villa i første klitrække fungerede i mange år som privat feriebolig for Kong Christian X og Dronning Alexandrine.

- Sådan en væg får en masse vind og vand, siger Helle Stenbakken, som står ved væggen, som ligger få meter fra havet.

En del af Skagens DNA

Det store projekt med at skaffe fondsmidler til restaureringsarbejdet startede for mere end to år siden.

- Det er en del af Skagens DNA, at kongevillaen er placeret her, og det er også vigtigt for Danmark, fordi vi har så mange gæster fra hele Danmark, som kommer og har mulighed for at opleve det her unikke sted, siger Helle Stenbakken.

Intet er overladt til tilfældighederne i det store projekt.

- Vi har farvekonservator til at hjælpe med at finde ud af, hvad var de oprindelige farver var både ude og inde, for der er ingen tvivl om, at de farver der er malet nu ikke nødvendigvis, er de rigtige farver, siger Helle Stenbakken.

Kongens soveværelse er nu arbejdsværelse

Den gamle villa fungerer i dag som refugium og giver arbejdsro til kunstnere, forskere, forfattere og andre, der har brug for fokuseret tid til at arbejde på et projekt.

- Det her er Kongens sovegemak, forklarer Helle Stenbakken.

Værelset, som hun viser frem, er placeret på 1. sal i villa med altan direkte ud til havet.

- Jeg forstiller mig, at der her stod en stor kongelig seng. Nu er det arbejdsværelse og mødelokale, siger hun.

Kongens altan er mærket af alderen og ikke mindst det barske klima ved havet. Jernet, som bærer altanen, er under nedbrydning, og skal derfor renoveres og sikres.

- Det er meget tydeligt, at der simpelthen er rust, og der er jo nedbrydelse i gang her. Især i det ene hjørne ruster det. Det er graverende, og arkitekten har også set rust i armeringen, siger hun.

Kongens sommerhus solgt i 1997

Stedet var indtil 1997 I kongefamiliens eje. Her solgte arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde ejendommen til Klitgården Fonden, som stod bag den seneste restaurering for 25 år siden.

- Nogle af klinkerne er begyndt at forvitre. Det er sandsynligvis fugt, som gør, at de forvitrer og de drysser af, siger Helle Stenbakken.

Kongevillaen er i dag fredet kulturarv og ligger på en 18 hektar stor og fredet grund, som på den ene side har udsigt til den tilsandede kirke og på den anden side til havet.

Derfor skal alt restaureringsarbejdet også nøje godkendes.

- Bygningsfredningsloven siger, at det skal gøres på en bestemt made. Det er en bestemt håndværker, man skal bruge, og man skal genbruge alt, hvad man overhovedet kan i sådan en restaurering, siger hun.

Det er kun anden gang på mere end 100 år, at kongevillaen skal gennemgå en så omfattende restaurering.

- Det er meget vigtigt, for Klitgården er en kulturarv for os alle sammen, og de mange gæster som besøger Klitgården, og jeg er bare så glad for, at vi sikrer så vigtig en kulturarv her i Skagen, siger hun.

Restaureringen begynder 1. april og vil strække sig over syv måneder, og i den periode vil stedet være lukket.


Hel by vågnede op uden strøm – dét var årsagen

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De sidste kunder fik strømmen tilbage efter to timer.

Slukkede lygtepæle, lyssignaler – og ingen strøm i hjemmene. Det var, hvad borgerne i Hjørring i morges kunne stå op til.

For Nord Energi, der forsyner byen med strøm, var ramt af et nedbrud.

- Det er jo bare rigtig træls. Og så lige i myldretiden. Det er virkelig ikke noget, vi bryder os om, lyder det fra Magnus Hansen, der er direktør i Nord Energi.

Ifølge direktøren var der sket en kabelfejl i Hjørring midtby tidligt i morges. 745 husstande var ramt. Årsagen til fejlen er endnu ikke fundet.

Men det kan skyldes et gravearbejde i nærheden, fortæller han.

- Højspændingsfejl kommer som regel, hvis nogle graver tæt på. Men kablet er cirka en kilometer langt, så derfor er det lidt svært at finde ud af, præcist hvad der er sket, fortæller Magnus Hansen.

Strømmen forsvandt torsdag morgen klokken 6.22. De første kunder fik strømmen tilbage efter en halv time. De sidste måtte dog vente lidt længere og fik først strøm igen to timer efter.

Ifølge Magnus Hansen skulle fejlen nu være bragt i orden. Men han opfordrer kunder til at tilmelde sig deres sms-service.

- Folk bør gå ind og tilmelde sig på vores hjemmeside, for når der sker noget som det her, så kan de hurtigt finde ud af hvad, hvornår og hvordan. Og det kan forhåbentlig give lidt ro i maven, siger han.


Borgmestre i opråb: Skolerne skal være mobilfri

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Telefonerne og sociale medier skal være fortid i folkeskolerne, hvis det står til Socialdemokratiske Borgmestre.

Flere og flere unge bliver afhængige af telefonerne, og det har en række negative konskvenser til følge. Derfor vil fire Socialdemokratiske borgmestre samt en kandidat nu tage tyren ved hornene og gøre folkeskolerne til et fristed.

Det gjorde de klart i en kronik, der blev bragt i Politiken. Her opridsede de en række anbefalinger, som skal hjælpe med netop dette.

En af initiativtagerne er Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen.

- Vi håber på at rejse en debat om, hvordan vores unge mennesker og vores børn bruger deres skærm, siger han.

Flere folkeskoler har dog allerede på eget initiativ lavet regler på området. De er så at sige på forkant med politikerne. En af de skoler, der allerede har indført restriktioner for skærmforbruget, er Gl. Lindholm Skole i Nørresundby.

- Der er ingen tvivl om, at ved at de ikke har mobiltelefonerne, så er der grobund for at de lærer mere i timen, fortæller afdelingsleder på Gl. Lindholm Skole Paw Jensen.

Fakta om anbefalingerne fra borgmestrene

De fire borgmestre der er afsender på kroniken er:

  • Anders Winnerskjold, Borgmeser i Aarhus.

  • Peter Rahbæk Juhl, Borgmester i Odense.

  • Lasse Frimand-Jensen, Borgmester i Aalborg.

  • Michael Vindfelt, Borgmester på Frederiksberg.

Pernille rosenkrantz-Theil er som overborgmesterkandidat i København også medunderskriver.

Anbefalingerne er følgende:

  • Mobilfri skoler, SFO´er og fritidsklubber.

  • Firewalls, så der er begrænset søgemulighed på skolernes internet.

  • Skærmfri rum.

  • Faste drøftelser om børnenes skærmbrug til forældremøderne.

Ingen skærm, fuld forståelse

På Lindholm skole er reglerne forskellige alt efter, hvilket klassetrin man er på. Fra syvende klasse og ned er skolen totalt mobilfri, mens det for ottende- og niendeklasserne kun er forbeholdt undervisningen at være mobilfri.

- Unge i vores alder bruger deres telefoner meget, måske også for meget. Jeg prøver selv at begrænse det lidt, så jeg synes, det er fint, sådan lyder det fra niendeklasse eleven Luis Jensen.

Skolekameraten Rafael er enig.

- Det har den fordel, at man faktisk prøver at lære noget. For der er mange, der kigger på deres telefon i timerne.

Rafel og Luis går i hver deres niende klasse på Lindholm Skole

Anbefalingerne fra borgmestrene møder altså opbakning fra både afdelingleder og eleverne på Gl. Lindholm Skole.

Men det er ikke meningen, at det skal trækkes ned over hovedet på nogen. Anbefalingerne skal tage udgangspunkt i ´følg-eller-forklar` princippet. Det betyder, at man kan undlade at følge anbefalingerne, hvis man som skole kan forklare, hvorfor man ikke ønsker det.

Paw Jensen er ellers ikke negativt indstillet overfor nye krav.

- Vi vil arbejde ind i det. Er der nogen, der siger, vi skal gøre det, så gør vi det også, fortæller Paw Jensen.

Afdelingsleder på Gl. Lindholm Skole.

Det er dog ikke lang tid siden, en anden Socialdemokrat raslede med sablen overfor unges skærmbrug i folkeskolen. Det var i start-2024, da Børne- og Undervisningsministeren Mathias Tesfaye opfrodrede de danske unge til at kysse mere med hinanden fremfor at være på telefonerne. Nu prøver Socialdemokraterne så igen.

Anbefalingerne bliver først implementeret i landets fire største kommuner, hendholdsvis København, Aarhus, Aalborg og Odense. Men målet er, at anbefalingerne skal gælde i hele Danmark. Frederiksberg Kommune har allerede implementeret anbefalingerne.


GoCollective får uventet hjælp: Midtjyske Jernbaner skal køre på Thybanen

Foto: Mette Sonne Rohde, TV MIDTVEST

Midtjyske Jernbaner lejer tre togsæt ud til CoCollective, der er udfordret på materielsiden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tre togsæt fra Midtjyske Jernbaner skal fra 1. marts køre for GoCollective på strækningen fra Struer og Thisted.

Materielproblemer har længe været en udfordring for GoCollective. Men nu får selskabet hjælp fra en uventet kant.

Midtjyske Jernbaner lejer, foreløbig, tre togsæt ud til GoCollective på Thybanen, når der fra 1. marts skal laves sporarbejde på strækningen mellem Holstebro og Skjern.

- Vi har arbejdet i nogle måneder på en løsning, hvor vi stiller tre af vores Desiro-tog til rådighed for GoCollective. Aftalen omfatter også de lokomotivførere, som skal køre togene, fortæller driftschef Steven Diemar fra Midtjyske Jernbaner.

Ifølge driftschefen har Midtjyske Jernbaner i forvejen et godt samarbejde med GoCollective, og det er blandt andet den relation, der har dannet grundlag for aftalen.

- Vi må jo konstatere, at GoCollective er udfordret på materiel-siden. I den situation er det ikke uvæsentlig, at vi kan stille med tre togsæt, der kan løse opgaven med at køre mellem Struer og Thisted, fortsætter Steven Diemar.

Teknisk og sikkerhedsmæssigt er der ingen problemer i, at lade Midtjyske Jernbaners tog køre på strækningen. Dog har der været praktiske udfordringer, som nu er blevet løst.

- Blandt andet er vores lokomotivførere blevet uddannet til at køre på strækningen, som er anderledes end det de er vant til, siger Steven Diemar videre.

Sporarbejdet mellem Holstebro og Skjern forventes at være færdigt omkring 15. juli. Til den tid har Midtjyske Jernbaner fået batteritog, som skal afløse de dieseldrevne Desiro-tog.

- Vi vil dog ikke skille os af med Desiro-togene før vi er sikre på, at batteritogene kører som de skal, slutter driftschefen.

En del af den økonomiske aftale er, at salget af Midtjyske Jernbaners dieseltog skal finansiere driften af de nye batteritog. Og ifølge TV MIDTVESTS oplysninger står flere selskaber på spring for at købe togene, når de sættes til salg. 


Sagosen skifter til Aalborg med øjeblikkelig virkning

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Bagspilleren har tidligere repræsenteret Aalborg.

Aalborg Håndbold har købt den norske stjerne Sander Sagosen fri af Kolstad med øjeblikkelig virkning. Det skriver svenske Aftonbladet, og oplysningerne stemmer overens med dem, som TV 2 Sport er i besiddelse af.

Sagosen er således Aalborg-spiller fra dags dato og kan komme i aktion allerede lørdag, når Sønderjyske er modstanderen i Final4.

Rygterne om en mulig genforening mellem de to parter, som havde papirer på hinanden fra 2014 til 2017, har floreret længe.

Handlen skal ses i lyset af Aalborgs skadessituation. Venstrebacken Lukas Nilsson er skadet, mens bagspilleren Miguel Martins er suspenderet på grund af en igangværende dopingsag.

Aalborg Håndbold har offentliggjort, at de melder noget ud om en spillertilføjelse klokken 11.30 torsdag. Inden da har de ikke yderligere kommentarer.


Stak mand i brystet: Nu begynder opsigtvækkende drabssag

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En 34-årig mand fra Frederikshavn er tiltalt for manddrab.

Torsdag begynder retssagen mod en 34-årig mand, der er tiltalt for at have slået en 36-årig mand ihjel i en lejlighed i Frederikshavn 22. april sidste år.

Den 34-årige er tiltalt for, med stor kraft, at have stukket manden i brystet med en stor kniv.

Det fremgår af anklageskriftet mod ham.

Læsionen som knivstikket efterlod, var så dyb, at den forårsagede skade på både hjerte, spiserør og en lunge, og dermed stod offerets liv ikke til at redde.

Foromtale af retssag

Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.

Den eller de tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.

Erklæret død på stedet

Den 36-årige blev erklæret død på stedet, og politiet skred til anholdelse af den tiltalte, der befandt sig på adressen ved politiets ankomst.

Da efterforskningen stod på sidste forår, fortalte politiet, at de to mænd havde en relation til hinanden. De kendte hinanden, men de var ikke i familie, lød det.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvorledes den 34-årige forholder sig til tiltalen mod ham.