Det kan han takke sig selv og et helt særligt forløb for.

- Amen det betyder alt jo, siger Jan Pedersen, fuldtidsansat, Outline Plus.

Jan Pedersen er det sidste år gået fra at være langtidsledig til at være fuldtidsansat hos Outline Vinduer. Det hele startede med et jobafklaringsforløb hos den lokale vinduesfabrik.

Efter et års sygemelding grundet stress og depression var Jan Pedersen igen klar til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Og det foregik altså hos den lokale Outline Vinduer, der har en afdeling til netop de borgere, der skal tilbage på arbejdsmarkedet. Og den afdeling hedder Outline Plus.

- Man har det meget bedre med sig selv, og det får jeg også at vide, når jeg kommer hjem. Humøret er meget bedre, siger Jan Pedersen.

Humøret i dag er da også i skærende kontrast til, hvordan den 62-årige tidligere smed havde det under sin sygemelding.

- Det var hårdt. Og ikke nok med at det er hårdt for en selv, så er det også hårdt for familien. Man er slet ikke i balance med sig selv, siger han om tiden under sin sygemelding.

Ligesindede vinduemagere

Og det er netop borgere, som Jan Pedersen de hos Outline Plus forsøger at tage hånd om. Foruden Jan Pedersen var 101 andre borgere igennem et jobprøvningsforløb i 2024 hos Outline Vinduer. Jobafklaringsforløbet sker i samarbejde med Vesthimmerland Kommune.

- Der er andre, der har stået i lidt samme situation eller kan nikke genkende til nogle af de ting, som jeg har stået med. Det er egentlig rart nok, at man bliver bekræftet i, at man ikke er alene om det. At det faktisk ikke er forkert, at man har det sådan lige nu, siger Carina Hovkjær Gregersen, der netop nu er i et forløb hos Outline Plus.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik var 1040 nordjyder langtidsledige i 2024. Det svarer til 0,3% af arbejdsstyrken i Nordjylland. Hos vinduesfabrikken forsøger de derfor at skubbe borgerne ud på arbejdsmarkedet igen.

- De bliver afklaret i, at de har nogle kompetencer, og de får lov at vise det, siger Lars Bech, projektkoordinator hos Outline Plus.

- Det giver mig en struktur i hverdagen. Det der med at man skal afsted hver dag og har nogle ansvarsområder, afslutter Carina Hovkjær Gregersen.

Onsdag aften blev pludselig historisk, da Aalborg Håndbolds målmand Niklas Landin reddede det afgørende straffekast efter tiden var rindet ud, og dermed sikrede klubben sin første sejr nogensinde over FC Barcelona.

- Der var mange ting, der gik igennem hovedet. Hvordan skød han på det forrige straffekast? Hvordan skød han for to år siden i VM-finalen i Sverige?, lyder det fra målmanden.

- Det var ingen af de to hjørner, han valgte at skyde i. Det var måske mere held end forstand, men det skal der også til en gang imellem, tilføjer han ydmygt.

Kampen endte 36-35, men et straffekast begået i de døende sekunder kunne vende op og ned på det. Den eneste der kunne stå i vejen for mægte FC Barcelona var Niklas Landin.

- Jeg ved som sådan ikke rigtigt, hvorfor de får straffet til sidst, men for os keeper er der jo en masse at vinde, ikke så meget at tabe i de sidste afgørende situationer, forklarer han.

Hør hele interviewet her:

Ni mål og et rødt kort

Unge Thomas Arnoldsen var også i centrum i onsdagens kamp, da der forinden kampen lå et ansvar på hans skuldre. Flere skader gjorde nemlig, at playmakeren skulle træde i karakter, og det gjorde han bestemt.

Ni mål blev det til. Men også et rødt kort i de døende sekunder.

- Det er jo sådan til sidst, at hvis man laver noget inden for de sidste 30 sekunder, så giver det et rødt kort og straffekast, og jeg tror bare, at adrenalinen, den kører i mig, så jeg kører bare, og da jeg ser, at der er tomt mål, så tænker jeg, at den bare ikke skal derned. Da de fløjter af, så ved jeg måske godt, at den er god nok, forklarer han om hændelsen, der førte til det røde kort og sidste straffekast.

Selvom kampen endte tæt og nervepirrende, så var det ikke den følelse, som den nykåret verdensstjerne havde ved pausen.

- Jeg synes jo egentlig, at vi spiller noget virkelig god håndbold, hvor vi går til halvleg med en ærgerlig følelse. Jeg føler egentlig, at vi godt kunne have været foran med mere. Så kommer de jo bare ud og tordner igennem i anden halvleg, og så til sidst, er det jo marginaler, der afgør, at vi lige vinder med en enkelt, lyder det fra playmakeren.

Et svendestykke

Simon Dahl, hvis man kan snakke om et svendestykke, så må det være den kamp her.

- Ja, den tror jeg faktisk, at jeg køber, lyder det fra cheftræneren.

- Jeg synes, at vi var virkelig godt forberedt, og jeg synes, at vi havde en fuldstændig klar plan for, hvad vi ville, og ikke ville. Det var ikke alt, der lykkedes, men jeg har lige rost spillerne derinde for bare at være mega cool, da det virkelig spidsede til, tilføjer han.

For nogle år siden erstattede Hæstrup VVS, der ligger lige syd for Hjørring, ofte de gamle oliefyr ud med varmepumperne på både private huse og erhvervsbygninger.

- Det lå lige for, fordi olien var dyr, og strømmen var billig, og var altid billig på det tidspunkt, forklarer Henrik Højmark Hansen er indehaver af virksomheden.

En halv vs 8 millioner kroner?

I dag er det dog blevet sværere at rådgive kunderne om at vælge den grønne løsning til.

- Det vi oplever som værende den største udfordring, det er de svingende energipriser, og usikkerheden om hvordan de vil udvikle sig fremadrettet, forklarer han.

Virksomheden har cirka 70 procent erhvervskunder, og de står ofte overfor større investeringer, hvor energipriserne derfor har stor betydning.

- Jeg har for eksempel siddet med en erhvervskunde, hvor en investering i en renovering af det eksisterende system ville koste omkring en halv million, mens en investering i et varmepumpeanlæg ville løbe op i otte millioner, forklarer han og tilføjer.

- Det kan være svært at overbevise en virksomhed om, at det er en god idé at gå ud og bruge et stort millionbeløb på varmepumper, når det er svært at spå om, hvordan energipriserne udvikler sig i fremtiden.

Kan ikke rådgive sine kunder

Det gør det lige nu svært at rådgive om den bedste løsning.

- Vi kan lave en beregning på, hvad der kan betale sig lige nu og her. Men vi kan ikke fortælle kunderne, hvad der er den bedste og billigste løsning på sigt, konstaterer Henrik Højmark Hansen.

Derfor efterlyser han en klar retning fra politikerne.

- Det er så mudret et billedet med energipriserne, og hvad det er, man vil med energi i Danmark, at det bliver svært for os at fortælle kunderne helt klart og tydeligt, hvad det er de skal vælge, som vil være den bedste løsning for dem i fremtiden, påpeger Henrik Højmark Hansen.  

Og han er ikke den eneste. Ifølge brancheorganisationen Tekniq oplever en stigende del af deres medlemmer nemlig, at energipriserne er en trussel mod deres virksomhed, og særligt de nordjyske virksomheder er bekymrede.

Det viser brancheorganisationens markedsundersøgelse for 2025.

Per Husted (S), der sidder i Folketingets klima-, energi-, og forsyningsudvalg, kan godt forstå bekymringen, men mener stadig, det grønne valg er vejen frem, for Danmark er allerede på vej i den rigtige og grønne retning.

- Politisk kan vi ikke gå ud og give en garanti for, at elpriserne er på et bestemt niveau om et par år, fordi der er så mange ting der påvirker det.

- Men hvis vi laver den grønne omstilling med mere sol og mere vind, så skaber vi så stort et udbud af grøn strøm, at vi på sigt får meget mere stabile priser, forklarer han.

Klager fra borgere i området omkring virksomheden Agri Energy hober sig op hos Hjørring Kommune.

For beboerne i området omkring Smidstrup og Rakkeby oplever jævnligt - og til tider daglige - lugtgener.

Så store gener for nogle af borgere, at det ifølge dem selv har sundhedsmæssige konsekvenser.

Fredag kunne TV2 Nord blandt andet fortælle omkring Seks-årige Talia, der lider af den sjældne lungesygdom, Alfa-1-antitrypsinmangel og astmatisk bronkitis.

Når pyrolyseanlægget, der bare er tre kilometer væk fra familiens hjem, er tændt, så virker Talias livsvigtige medicin ifølge hendes forældre ikke.

Noget stemmer ikke

Indtil i dag har Hjørring Kommune fastslået, at det af og til lugter fra virksomheden, fordi der er utætheder i det anlæg, som tørrer gyllefibre til pyrolysen.

Nu vender kommunen dog på en tallerken, kort tid efter TV2 Nord fortalte Talias historie, og er klar til at udstede påbud mod virksomheden, der er den eneste af sin art i landet.

For noget stemmer ikke.

Tørringsanlægget kørte nemlig slet ikke i dag onsdag, da kommunen kom på uanmeldt kontrolbesøg.

Alligevel lugtede det fælt.

- Det giver anledning til at se på, om der er andre væsentlige lugtkilder, og det er noget, der skal undersøges nærmere, siger Lotte Vang, der er chef for grøn omstilling i Hjørring Kommune.

Påbud på vej

Hjørring Kommune og det banebrydende firma Agri Energy, der som de eneste i landet producerer pyrolyse, har igennem længere tid haft et samarbejde om en handlingsplan, som virksomheden skal følge.

En handlingsplan, der kommer i kølvandet af den miljøgodkendelse, som Hjørring Kommune har givet Agri Energy.

Nu er kommunen dog langt fra tilfreds, for grundlaget for miljøgodkendelsen ser ud til at være skredet.

Og kommunen er nu klar til at give påbud til Agri Energy.

For der må slet ikke lugte fra anlægget. Det står der i miljøgodkendelsen.

- Vi skal undersøge om, virksomheden lever op til det, som står i godkendelsen. Og lige nu kan vi konstatere, at det gør virksomheden ikke, fordi det er jo også en del af den godkendelse, der ligger, at der ikke må være væsentlige lugtgener i i området. Og det er der jo, kan vi konstatere, og derfor er der noget, der skal gøres noget ved, siger Lotte Vang.

Nu skal Agri Energy komme med en forklaring på, hvor man mener, lugten stammer fra.

Får hjælp til fokus på røg

Det er Hjørring Kommunes vurdering, at der umiddelbart ikke er noget sundhedsskadeligt i lugten eller røgen fra Agri Energy, alligevel skærper man nu fokus på særligt røgen fra pyrolyseanlægget.

En røg som kommunen ikke tidligere har været bekymret for.

- Vi skal undersøge, hvad der kommer ud af kedlen, og om der kan være et eller andet omkring faklen, der brænder gas af, siger Lotte Vang og tilføjer, at kommunen også i den forbindelse har kontaktet embedslægen.

Hun understreger, at man fra kommunens side har taget borgernes henvendelser om lugtgener alvorligt løbende - og også de henvendelser og klager, der er kommet onsdag.

Og det var netop en klage fra en borger onsdag, der fik Hjørring Kommune til at rykke ud på uanmeldt besøg på pyrolyseanlægget.

- Vi har været på rigtigt mange tilsyn, hvor vi har lugtet os frem til, hvor kilderne var, hvor lugten kom fra, og det var tørringsanlægget. Vores oplevelse i dag er, at der også kan være noget andet på spil, siger Lotte Vang.

Samtidig erkender Hjørring Kommune nu, at det er for stor en opgave for kommunen at sidde med alene, hvorfor kommunen nu også har søgt ekstern hjælp til at undersøge pyrolysen nærmere.

- Endelig bliver der lyttet til os

Det glæder derfor særligt Talias mor Anne Lauritsen.

- Det er dejligt, og jeg kan næsten ikke får armene ned. Endeligt bliver der lyttet til os herude, siger hun onsdag.

Kort frist

Hjørring Kommune oplyser, at man ikke har lagt sig fast på en tidsfrist i forhold til at lavet en undersøgelse af lugt- og røggenerne hos Agri Energy.

Men Lotte Vang, der er chef for Grøn Omstilling, oplyser, at der er tale om "en ret kort frist".

- Vi har virkelig brug for kokke og tjenere. Vi tager alle dem, vi kan få, siger Kasper Rasch, kok hos SanGiovanni i Aalborg.

Derfor var de et af flere spisesteder i byen, der mandag inviterede skoleelever indenfor til en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde i en restaurant. Og det gik ikke stille for sig. Særligt i køkkenet var både tempo og volumen høj.

Eleverne fra 7.C på Vester Mariendal Skole fik lov til at prøve kræfter med borddækning, anretning, (alkoholfri) drinks, kødstegning, tilsmagning og meget mere.

- Drømmen er, at der kommer nye kokke- og tjenerelever ud af det her. At det tænder en ild i dem. Det har vi virkelig brug for, siger kokken.

Bag baren deler restaurantchef Signe Rose Frederiksen bekymringen for, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvis ikke de unge for øjnene op for hendes fag.

- De negative historier om at være tjener fylder rigtig meget. Man hører ikke om alt det gode. Glæden. De fantastiske stunder med gæsterne. Den faglige stolthed. Hvis ikke, vi kan vise de ting, så er tjenerfaget uddød om 10 år, siger Signe Rose Frederiksen.

Det vil gå ud over kunderne og restaurantbranchen, vurderer hun. Men det vil også være en skam for de unge, der kunne have fundet deres hylde som tjener, men ikke får den mulighed.

Derfor håber hun også inderligt, at de ved at lade de unge prøver kræfter med restaurantbranchen, kan gøre den attraktiv i deres øjne.

Og det lader til, at strategien virker.

Måske et job i fremtiden

Viola Kaare var på dessertholdet. Her stiftede hun blandt andet bekendtskab med det hidtil ukendte husblas - og selvom det ind i mellem var stressende med de mange kokke i køkkenet, har oplevelsen på ingen måde skræmt hende væk.

- Det var virkelig sjovt og spændende. Jeg havde på en eller anden måde måske tænkt lidt på det her med at arbejde på en restaurant tidligere, men ikke sådan seriøst. Nu tænker jeg, at det er noget, man kan gå videre med som et job, siger hun.

For hendes klassekammerat, der var på tjenerholdet, har dagen også været givende.

- Det har åbnet mine øjne for hvor fedt, det faktisk er. Det her med at kunne prøve ting af og lave noget, der er både flot og smager godt, siger Theo Pilgaard, der var tilfreds med det ene af dagens drinksforsøg.

- Den første smagte ikke godt. Den var bare pæn. Men det er jo ikke nok.