MAN Energy vil øge salget på det kinesiske marked
Den nye aftale blev underskrevet i München. Fra venstre ses Poul Knudsgaard, chef for Four Stroke Denmark, Jan Zebitz, chef for Aft Ship & Propeller, Stjepan Kucifer, adm. direktør MAN ES China Production, og Kui Xi, CFO MAN ES Shanghai China.
En ny aftale skal fordoble markedsandelen og reducere leveringstid og klimaaftryk.
En lokal testfacilitet i Frederikshavn skal gøre det langt hurtigere og mindre besværligt i fremtiden, når MAN Energy Solutions China Production leverer til det kinesiske marked.
Virksomheden har underskrevet en aftale med Four-Stroke Denmarks Aft Ship & Propeller i Frederikshavn om at etablere en lokal testfacilitet. Det skriver Kanal Frederikshavn.
Målet er at fordoble markedsandelen, og de første systemer skal monteres senere på året.
- Forretningsmæssigt vil det nye setup hjælpe os med at opfylde de kommende krav i Kina vedrørende lokalt produktindhold. Samtidig vil vores konkurrenceevne på det kinesiske marked for CP Propeller forbedres, da vi vil reducere vores leveringstid med op til 10 uger. Og vi forventer en ganske betydelig omkostningsreduktion, når vi har fået etableret en komplet forsyningskæde i Kina, siger Jan Zebitz, der er chef for Aft Ship & Propeller.
Han forventer, at man allerede fra første dag vil se shippingbesparelser, fordi virksomheden ikke vil købe komponenter i Kina, som sendes til Danmark, for så at blive sendt tilbage til Kina.
- Fra et miljømæssigt synspunkt vil vi efterlade et grønnere fodaftryk, når vi undgår transporten mellem Kina og Danmark. Nu har vi endelig alle formaliteterne godkendt, og så er det tiden at føre det ud i livet, siger Jan Zebitz til Kanal Frederikshavn.