Der er brug for flere hjerteløbere.

Det gælder ikke mindst i Nordjylland, hvor antallet af hjerteløbere ikke er helt på samme niveau, som andre landsdele.

Faktisk kan kun Aalborg lige klemme sig i top 30 på listen over landets 98 kommuner med flest hjerteløbere per indbyggere.

Med 2216 hjerteløbere i Aalborg Kommune, hvor der i alt bor godt 225.000 borgere, betyder det nemlig 987 hjerteløbere per 100.000 indbyggere.

Selvom der generelt er god dækning i Danmark, vil TrygFonden, som står bag de livsreddende aktioner, gerne have endnu flere til at melde sig.

- Hjerteløberordningen er et projekt, hvor civilsamfundet støtter op om regionernes præhospitale indsats i forbindelse med hjertestop uden for hospitalet. Og når hjerteløberne ankommer før ambulancen, kan det have en vigtig indflydelse på, om der bliver afgivet stød med en hjertestarter før ambulancens ankomst, hvilket er en god indikator på chancerne for at overleve, siger Fredrik Folke, læge og professor i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Her er de dårligere stillet

Ti gange om dagen lyder alarmen, og 75 hjerteløbere er dagligt i aktion, men det er ikke alle steder, at de når frem i tide.

- I runde tal er vi hver dag 55.000 aktive hjerteløbere i Danmark, og vi kan se på vores tal, at hjerteløberne er godt fordelt rundt omkring i landet. Men der er steder, hvor vi gerne vil have flere hjerteløbere. Det gælder for eksempel i og tæt på almene boligområder, for vi ved, at overlevelsen i disse områder er dårligere end landsgennemsnittet, så her kan vi som hjerteløbere være med til at skabe mere lighed i sundhed, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Ved seks ud af ti hjertestop ankommer mindst én hjerteløber for at påbegynde den livreddende førstehjælp eller overtage den fra pårørende, inden det professionelle beredskab når frem.

Mandagen bliver både våd og blæssende det meste af dagen.

Dog vil vinden være særlig hård fra morgenstunden og til middagstid, samtidig med at der vil komme en del regn.

I løbet af eftermiddagen vil det dog igen klare op, og vinden vil aftage.

Se hele vejrudsigten herunder:

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i din kommune, så kan du også spørge Solvej Vindblæs her:

Så er FilmMaskinen et godt sted at starte.

- Jeg vidste allerede fra en ret ung alder, at jeg elskede film. Altså jeg elskede at se film og nørde film. Jeg tror, at det var der, jeg vidste, at jeg skilte mig ud, siger Summer Anderson, førsteårselev på FilmMaskinen.

Hvert år optages 16 unge mellem 17 og 25 år der tilfælles har interessen for at lave film og drømmer om en fremtid i branchen.

- Jeg har virkelig fundet nogen her, som jeg har noget til fælles med, siger Selma Sól Leifs, 3. års elev på FilmMaskinen.

Igennem 14 workshops bliver de studerende skarpe på alt det, der skal til for at udvikle kortfilmsproduktion.

- Jeg håber på at kunne få noget afklaring i forhold til, hvad jeg ønsker at arbejde med i den her branche, siger Frei Kjær, førsteårselev på FilmMaskinen.

Et fællesskab om en fælles drøm

- Det vigtigste er, at de har lyst til at indgå i et fællesskab, fordi ingen filmproduktion kan blive til af en person, siger Mads Palm Jensen, underviser og mentor på FilmMaskinen.

Som elev på FilmMaskinen er der ikke krav til, at du fra dag et har evnerne til at producere noget som helst, men lysten derimod.

- Dem der vil det her og som har evnen til at tænke kreativt, det er dem, vi vil have, siger Mads Palm Jensen.

Forløbet starter hvert år i januar og munder til sidst ud i, at alle eleverne har haft hænderne i bolledejen i deres egen kortfilmsproduktion. Kortfilmene vises i november til en gallapremiere i Palads biografen i Frederikshavn.

- Mange elever finder deres kald på uddannelsen, og får det med sig, at de tror mere på egne evner, siger Mads Palm Jensen.

Fremtidens filmmagere

I løbet af foråret deles eleverne ud i tre grupper, hvorefter rollefordelingen skal på plads. Instruktør, manuskriptforfatter, producer og fotograf. Bare for at nævne nogle. Og der er da heller ikke nogen tvivl om, hvad de er kommet for.

- Jeg ser 100% mest frem til at være på set, siger Summer Anderson.

80% af eleverne får da også job i filmbranchen eller andre relaterede brancher, såsom gaming, reklame eller TV.

- Min helt store drøm er at blive instruktør. Hvad er det, man plejer at sige 'man sigter efter stjernerne og ser, hvor man lander', siger Summer Anderson, førsteårselev på FilmMaskinen.

- Jeg ville ønske, at Birthe kunne have oplevet, at have fået oprejsning i den her sag.

Sådan lyder det fra Jette Okholm, der er svigerinde til Birthe Okholm.

For efter Birthe Okholm blev slemt hjerneskadet og hjælpeløs efter en faldulykke i sin lejlighed i København, valgte hendes bror og svigerinde for snart tre år siden at få hende flyttet til et plejehjem i Aalborg.

Men Birthes tidligere værge sendte hende til Nordjylland helt uden ejendele - hendes indbo blev smidt væk - og hendes sølvtøj og porcelæn blev solgt, uden at hendes tidligere værge har kunnet gøre rede for pengene.

Derfor valgte Birthes svigerinde, Jette, at politianmelde sagen.

Nu er Birthe altså død inden sagen blev afsluttet.

- Jeg ville rigtig gerne kunne have fortalt hende, at hendes tidligere værge blev stillet til regnskab. Jeg ved ikke, om hun ville have opfattet det, men hun havde fortjent det, siger Jette Okholm, der blev værge for sin svigerinde, efter at TV2 Nord gik ind i sagen.

Politi vil fortsat vurdere sagen

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har fulgt Birthe Okholms sag fra starten. Han er forarget over, at politiet efter næsten halvandet års efterforskning stadig ikke har afsluttet sagen 

- Det er jo ikke en sag, der er kompliceret på nogen måde at efterforske, og den er heller ikke kompliceret at vurdere, så jeg fatter simpelthen ikke, at det kan lade sig gøre, siger Preben Bang Henriksen. 

Det er Københavns Politi, der har modtaget anmeldelsen. De har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar til TV2 Nord. 

'Vi er kede af at høre, at den forurettede kvinde er afgået ved døden, og vi forstår godt frustrationen hos de efterladte. Københavns Politi vil dog fortsat vurdere, om der er grundlag for at rejst tiltale i sagen.

Der er ikke tale om en simpel sag, og vi har gennemført en række efterforskningsskridt, blandt andet afhøring af en række vidner og indsamling af oplysninger om de bortkomne genstande. Anklagemyndigheden skal nu vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale. Vi har længere sagsbehandlingstider i øjeblikket, og dem arbejder vi målrettet på at nedbringe.'

Jette Okholm håber, at der snart kommer en afslutning på sagen.

- Jeg er ked af det på Birthes vegne. Hun blev behandlet helt uværdigt af sin tidligere værge – og jeg mener det er bevist sort på hvidt, at han har solgt Birthes værdigenstande uden at kunne dokumentere, hvor pengene er endt siger Jette Okhom og fortsætter:

- Det har også tæret på min mand Flemming (Birthes bror, red.) og mig i al den tid der er gået, for vi tænker jo på det hver eneste dag, siger Jette Okholm.

Den nye CO2-afgift er mildest talt ikke populær i lastbilbranchen. Lastbiler på mindst 12 tons skal betale 1,2 kroner per kørte kilometer. Og det koster de berørte i branchen flere millioner kroner.

Det har affødt masser af kritik, heriblandt fra kloakmester Verner H. Kristiansen, der på trods af at slippe billigere end de fleste lastbilchauffører, stadig synes, at afgiften ikke helt giver mening.

Ifølge Folketingsmedlem Per Husted (S), er den nye afgift en nødvendighed.

- Når vi kigger på det samlede regnskab, så skal transportsektoren være med til at betale den forurening, de laver, plus at de også skal være med til at betale de vejnet, som de jo også slider på, forklarer han.

Se indslaget herunder.

Ingen afgift på diesel

Et af Verner H. Kristiansens kritikpunkter er, at der er det forkerte, der bliver betalt afgift af. I stedet for antal kørte kilometer, mener han, at det er hele dieselforbruget, der skal sættes en afgift på.

For humlen er, at Verner H. Kristiansen slipper billigere end sine kollegaer, fordi hans slamsluger står stille og bruger diesel og ikke kører land og rige rundt.

- Det forurener jo fuldstændig lige så meget som ham, der fylder bilerne med papkasser og kører ned af motorvejen. Vi skal bare ikke betale for det. Det er som om, forureningen ikke er den samme, lyder det fra kloakmesteren.

Men ifølge Per Husted giver det dog stadig mest mening, at afgiften er på kørslen frem for det samlede dieselforbrug.

- Det gode ved CO2-afgiften er netop at vi kan differentiere den alt efter hvor man er. Omkring de større byer har vi miljøzoner, hvor afgiften er højere. Det vil sige, lavede man det rent som en diesel afgift, så ville det faktisk være en stor ulempe for landdistrikterne og de områder hvor de kører længere, fortæller folketingsmedlemmet.