Landmænd er utilfredse: Tvunget til at dræbe dyrelivet
Foto: Ib William Christensen
Landmænd med brakmarker har en halvanden måned om året til at slå græsset for at få støtte fra EU. Men den fastlagte periode er ikke til fordel for landmændene, der mener det går ud over både dyr og mark.
De nordjyske landmænd er trætte af den korte periode, de har til at slå deres brakmarker. I morgen er det sidste chance for at slå græsset, men i slåningen ryger både det vilde dyre- og naturliv og markernes tilstand, for årstiden egner sig ikke til slåning.
Torben Farum ejer en smågriseproduktion i Sæby. Han har flere brakarealer, der skal slås inden sidste frist. For ifølge lovgivningen skal han slå græsset mellem 1. august og 15. september for at få arealstøtten fra EU, men det går udover det rige dyreliv der er på markerne sommer og efterår.
- Lige nu fjerner jeg jo levestedet for mange af de vilde dyr her i området. Jeg er også rigtig hård ved de pader, der måtte være her, frøer og andre ting, siger Torben Farum.
Han er ked af at ødelægge naturen, fordi han er tvunget til at overholde reglerne.
- Jeg kan godt forstå, når hr. og fru. Danmark undrer sig, og jeg er rigtig træt af, at hver gang der er en bifamilie, der ikke kommer hjem, og der er tilbagegang, så er det mig, der står for skud. Rent faktisk så gør jeg kun det som reglerne, dikterer mig, siger han.
Landmændene mener de selv ved bedst, hvornår de kan slå brakmarkerne, og de er derfor utilfredse med de regler, der er fastlagt.
- De kunne lave dem meget mere fleksible, hvis vi bare kunne få lov at slå dem en gang om året i stedet, så vi selv kunne definere, hvornår det var. Det ville give meget mere mening for os, siger Torben Farum.
Hos LandboNord er man også utilfreds med den nuværende lovgivning, hvor perioden ifølge dem, er alt for kort. Datokravene lever ikke op til landmændenes virkelighed, der også er præget af utilregneligt vejr.
- Den er kun 1,5 måned lang, og så bliver det jo svært at tage vejret i ed, det er der overhovedet ikke nogen chancer fot at landmændene kan. Vi kan jo se, hvor uheldige vi har været i Nordjylland med vejret i forhold til bare nogle få andre landsdele, så det er bare helt ekstremt svært i år, siger Kirsten Søe Pedersen, der er planteavlskonsulent hos LandboNord.
På Christiansborg er Bjarne Laustsen fra Miljø- og Fødevareudvalget (Socialdemokratiet) åben for at lave om på de nuværende regler.
- Jeg vil selvfølgelig bruge det her konkrete eksempel fra en fornuftig landmand i Sæby til at sige til ministeren og til EU-systemet: prøv nu lige at se her. Her har vi en situation hvor, at hvis vi lader fornuften råde, så kan vi få alt det bedste, og vi kan samtidig leve op til de regler der er, siger han.