Ekstra stole måtte bæres ind i lokalet mandag aften, da Hjørring Kommune inviterede til dialogmøde.

Man havde forventet omkring 30 deltagere - det endte med op mod 200.

Det store tilløbsstykke handlede om den betændte sag om Vrå Mørtelværk, der har søgt kommunen om tilladelse til at opbevare op mod 100.000 tons forurenet jord i udkanten af byen.

- Det har ikke ændret på mine bekymringer, for det er stadig det samme skrammel, vi skal derude. Der bliver ikke redegjort nok for, hvad der skal ske, siger Thomas Knudsen, der som en af de fremmødte borgere i Vrå slet ikke føler sig hørt.

- Jeg ville gerne, de havde lyttet mere til vores bekymringer i stedet for at snakke lovgivning, fortæller han til TV2 Nords udsendte umiddelbart efter mødet.

VIDEO: Hør hele interviewet her:

Hemmelighedskræmmeri

Ligesom flere andre af de borgere, TV2 Nord talte med, mener Thomas Knudsen, at Hjørring Kommune handler forkert.

- Det er kommunen, der skal kontrollere (projektet, red.), men indtil videre har det været ét stort hemmelighedskræmmeri, hvor det har været svært at komme igennem og få et møde med dem, lyder det fra ham.

Aftenens store fremmøde vidner netop om den uvidenhed, borger efterlades i af Hjørring Kommune, siger Thomas Knudsen.

Hos Vrå Mørtelværk er man "imponeret" over det store fremmøde.

- Vi kærer os virkelig om vores naboer, så nu går vi hjem og tænker over,om vi skal have tænkt noget nøje igennem. Vi skal have et konsulentfirma til at udarbejde ansøgningen, siger virksomhedens kontoransvarlig Mette Sørensen.

Hun understreger, at firmaet fortsat kun er i ansøgningsfasen.

- Hvis vi kommer længere end det, bliver der sat vilkår op, vi skal efterleve, og myndighederne kommer på tilsyn én gang om året, siger Mette Sørensen - og slår fast:

- Vi gør faktisk ingenting for at genere naboerne og forsøger at gøre ting, så vi kan komme overens med dem.

En, to, tre, fire og fem. Henrik Steen skridter Vester Hassingvej sydøst for Hjallerup af.

- Vejen er fem meter bred. Der kan ikke køre to lastbiler forbi hinanden her. Det duer jo ikke, siger Henrik Steen.

Der er ikke ret meget trafik på Vester Hassingvej i dag, og det passer Henrik Steen godt - for han bor selv lige i nærheden.

Det er her, Hjallerup Biogas vil bygge et anlæg. Hvis de får lov, skal der fremover køre gennemsnitligt 70-75 lastbiler i døgnet på Vester Hassingvej.

- Vejnettet herude er slet ikke konstrueret til at bære så meget tung trafik, siger en ærgerlig Henrik Steen.

30 meter høje tanke

Hjallerup Biogas har søgt Brønderslev Kommune om at lave et anlæg på 8,6 hektar. Det nye biogasanlæg skal kunne modtage 600.000 ton biomasse om året.

Bygningerne ved anlægget forventes at blive op til 20 meter, og tankene forventes at blive op til 30 meter høje.

Der er tre placeringer ved Vester Hassingvej i spil.

Ifølge formanden for Brønderslev Kommunes Teknik- og Miljø udvalg, Peter Stecher (K), er de placeringer i spil, blandt fordi der i forvejen skal laves solcelleparker i området.

- Det er jo også et spørgsmål om at finde et område, hvor der er færrest gener for færrest mulig mennesker, siger Peter Stecher.

Henrik Steen synes dog ikke, at det er færrest muligt mennesker, der får gener.

- Indenfor 2,5 kilometer er der 120 husstande. De synes jo ikke, at det er et særligt oplagt sted at lægge anlægget, siger Henrik Steen.

Etableringen af biogas er en del af den grønne omstilling af samfundet. Men Henrik Steen mener, at Brønderslev Kommune allerede så rigeligt lever op til det.

- Med de planer der er totalt kun med sol og vind, er der planer om at kunne levere strøm til 300.000 husstande. Det er meget i en kommune med 17.000 husstande. Jeg synes nok, at vi allerede tager vores del, siger Henrik Steen.

Lang vej til beslutning

Planer om et biogasanlæg er nu til fordebat - der er altså lang vej til en endelig vedtagelse.

Ifølge udvalgsformanden er der delte meninger om, hvorvidt anlægget er vigtigt.

- Det er i hvert fald et led i den grønne omstilling - også i de snakke, der er nu, om den grønne trepart. Vi skal kunne håndtere både arealudlæg til lavbundsjorde til skov, men også håndtere den landbrugsproduktion, vi har, så de får mulighed for at komme af med deres biomasse, siger udvalgsformand Peter Stecher.

Onsdag aften mødes folk i området til et møde i Huset Try og omegns Borger- og Kulturhus. Her skal de tale om, hvad de stiller op med biogasplanerne. Henrik Steen er en af initiativtagerne til mødet.

- Jeg håber, vi får lavet nogle indsigelser til kommunen omkring projektet og får gjort opmærksom på, at vi synes, det er en meget dårlig placering herude, siger Henrik Steen.

Lørdag eftermiddag lukkede David Jensen sine tre schæferhunde Lucy, Sikki og Sirius ud i haven, inden han og kæresten tog turen ned for at handle i Jerslev by.

Det blev dog en helt anderledes aften og nat, der ventede parret.

Klokken 19 blev parrets ene schæferhund Lucy nemlig meget dårlig.

- Hun rystede og gik i krampe, så vi skyndte os at køre på dyrehospitalet i Frederikshavn, fortæller David Jensen.

Endnu en hund blev dårlig

Her ventede parret, mens de frygtede, at de skulle miste en af deres familiemedlemmer.

- Vi har ikke børn min kæreste og jeg, så hundene er vores 'børn'. Vi var grædefærdige, da vi kørte mod dyrehospitalet, fortæller David Jensen.

Mens parret stod på dyrehospitalet, var en kammerat hjemme i huset med parrets to andre hunde.

- Min kammerat ringer og fortæller, at Sirius var blevet meget dårlig og var gået i krampe, fortæller David Jensen.

Derfor fik parret hentet Sirius og Sikki derhjemme og kørte tilbage til dyrehospitalet.

- Lucy blev lagt til at sove, fik drop og meget medicin, mens Sirius blev lagt i fuld narkose. De blev indlagt, og vi blev sendt hjem, hvor vi havde sikki med, fortæller David Jensen.

Sidste hund blev lagt i narkose

Parret nåede dog ikke være hjemme i mange timer. Klokken fire om natten blev Sikki nemlig også meget dårlig, og parret måtte derfor igen afsted til hospitalet.

- Det var frygteligt. Vi gik fra at frygte, at vi skulle miste Lucy til at frygte, at vi pludselig skulle miste dem alle, fortæller David Jensen.

Nok ikke en nikotinpose

Selvom der den seneste tid har været flere historier omkring nikotinposer og hunde, der er døde og blevet dårlige, skulle der ikke være tale om den lille hvide pose i David Jensens tilfælde.

- Dyrlægen sagde, at der nok ikke var tale om nikotin, og at man i stedet troede, at der var tale om rottegift. Han havde nemlig set symptomerne før med rottegift, forklarer han.

- de kunne dog ikke udelukke hverken det ene eller det andet, tilføjer han.

'Skræmmende'

At episoden er sket i parrets egen have, og at hundene ikke har været væk fra deres private grund, har også sat sine spor hos parret.

- Jeg synes, det er skræmmende. Og man kan ikke lade være med at tænke på, om det er nogle, der har gjort det bevidst, konstaterer David Jensen.

Episoden har fået parret til at sætte overvågning op i haven. Samtidig er hundenes besøg i haven blevet ændret på.

- De kommer ikke ud alle tre på en gang. Vi tager dem en efter en og går med, og vi tjekker haven konstant nu. Om aften går vi med lommelygter, fordi vi er så bange for, at de kan finde mere derude, eller noget lignende skal ske igen, forklarer han.

David Jensen fortæller desuden, at han ikke har fået meget søvn, siden hunden Lucy blev syg lørdag aften.

- Jeg er vågnet flere gange for at tjekke til dem, løftet dem ud i haven og bare passet dem, fortæller han.

Selvom hundene alle er hjemme igen, er de meget medtaget efter oplevelsen.

David Jensen har anmeldt episoden til Nordjyllands Politi. Desuden har han delt sin historie efter opfordring fra dyrlægen på Facebook for at advare andre hundeejere i området.

Dette er dog endnu ikke lykkedes TV2 Nord at få bekræftet.

Først byggede han en kæmpe juleudstilling i svømmehallen i Aars - besøgt af 50.000 mennesker.

Til foråret kommer der en udstilling i selvsamme svømmehal, med fokus på foråret - og fra juli kan besøgende i Hobro også følge den kendte blomsterkunstner Johnny Haugaards arbejde.

Fra maj til juli vil han bygge endnu et stort værk, nemlig "Midgårdsormen". Og den skal strække sig hele vejen gennem byen - fra havnen til Fyrkat.

- Det her er et vildt og fantastisk projekt, der vil samle mennesker på tværs af generationer og interesser, oplyser Johnny Haugaard i en pressemeddelelse.

Inspireret af Ragnarok

Kunstværket skal bugte sig langs jorden hen mod "enden" ved Fyrkat, hvor hovedet vil stikke op.

Inspirationen til projektet i Hobro har den populære kunstner fået i indgangen til det nye år. Vi er ifølge ham på kanten af Ragnarok med krig, usikkerhed og uro i verden, hvor mennesker længes efter håb og fællesskab.

- Midgårdsormen er ikke bare en skulptur - den er en levende fortælling, en rejse gennem historien og et symbol på det fællesskab, vi kan skabe sammen i en brydningstid, siger han.

Børn skal skrive på pindene

Installationen skal igen bæres af frivillige. Under opbygningen af juleudstillingen i Aars var 400 frivillige involverede i arbejdet.

Samme vilde opbakning håber Johnny Haugaard på at få i Hobro, hvor han og Hobro Byforum, som er sammen om projektet, vil holde infomøde for alle interesserede den 25. februar.

Udover frivillig hjælp skal selve udstillingen bygges op af træpinde, som børn fra Danmark, Sverige og Norge skal dekorere med personlige tekster, historier og ønsker.

Johnny Haugaard, Hobro Byforum og de frivillige går i gang med udstillingen i maj og forventer at være klar til "åbning" i juli.

Udstillingen foregår i det offentlige byrum og er derfor gratis, men projektet er støttet af Sparekassen Danmark og SMH Holdning.

Vil du være Klods-Hans eller byggemajor?

Ja, tyg lige på den engang. Og hvis det har din interesse, kan det faktisk lade sig gøre.

Hos Utzon Center i Aalborg har de indkøbt så mange Legoklodser, at det næsten kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bygge.

- Jeg tror på, at kan du sætte to klodser sammen, så kan du skabe noget fedt herinde, hvis man giver sig tid og giver sig hen, siger Kristian Kristensen, projektleder og formidlingsarkitekt i Utzon Center.

Og nogle, der for alvor har givet sig tid, er Hugo og Vera Dehnfeld Bovbjerg på seks og otte år, der har taget turen derind med deres farmor.

- Jeg har prøvet at bygge en by, siger Hugo Dehnfeld Bovbjerg og viser sine bygninger frem.

De kreative klodser er en del af et nyt projekt hos Utzon Center, hvor man med gyldig entrébillet kan bygge løs på udvalgte dage.

Indtil videre er der frigivet 42 datoer frem til 25. maj 2025.

Fra klods til kunst

Efter flere timer i selskab med Legoklodserne, er de to søskende stadig ikke klar til at tage hjem. Men hvad er det, der gør, at de gamle plastikklodser bliver ved med at være interessante? Det er der flere svar på, mener børnene.

- Man kan bygge nærmest alting, alt der findes, siger Hugo Dehnfeld Bovbjerg.

Og hans søster har da også en mening om det.

- Hvis man har lavet noget forkert, kan man bare lave det om, og man kan nærmest lave alle ting, for eksempel bomber, mænd og dobbeltdækkersofaer, siger Vera Dehnfeld Bovbjerg.

Om du vil lave en bombe, mand, dobbeltdækkersofa eller noget helt fjerde, er der klodser nok. Med mere end 40.000 hvide Legoklodser kan man skabe det meste.

- Legoklodsen er noget alle er bekendt med, om du er tre år eller 77 år gammel. Det er helt intuitivt, hvordan du skal bygge med den, siger Kristian Kristensen, projektleder og formidlingsarkitekt i Utzon Center.

Selvom de hvide Legoklodser er omdrejningspunktet i den klodsede by, indbyder Utzon Center til mere. Du kan nemlig få 3D-scannet din bygning og opleve den gennem virtual reality-briller i Minecraft.

- Tanken er at lære at lege og forstå, hvad målestok og skala egentlig betyder. Det er vildt abstrakte begreber, men et ret vigtigt redskab i arkitektens værktøjskasse, siger Kristian Kristensen.