Hos Dansk Blindesamfund er man mandag ude med en opsang til de danske politikere: Dét må I kunne gøre bedre!

Det sker, efter TV2 Nord har afdækket dén forskelsbehandling, blinde Maria-Louise Lundqvist oplever som studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg.

Ifølge hende bruger hun adskillige timer ekstra, ud over sit i forvejen travle ugeskema, på at oversætte undervisningsmaterialet til punktlæsning, så hun kan forstå det.

En oplevelse, der ifølge Dansk Blindesamfund langt fra er enkeltstående.

- Uddannelsesområdet er ikke fulgt helt med tiden i forhold til, at uddannelserne bruger helt andre medier og ressourcer - og kører i et helt andet tempo, end de gjorde for 15 år siden, siger næstformand Diana Stentoft.

Kan ende på førtidspension

Maria-Louise Lundqvist oplever, at der er store strukturelle udfordringer for handicappede i det videregående uddannelsessystem.

Noget, man udmærket kender til - og begræder - hos Dansk Blindesamfund.

- For Marie Louise er det fuldstændig tragisk, at hun står i den situation, hun før. Men for samfundet er det også meget dyrt, hvis man ikke sikrer uddannelse for dem, der rigtig gerne vil og har ressourcerne, for så ender man på passiv forsørgelse og skal forsørges resten af sin tilværelse - uden samfundet nødvendigvis får en masse tilbage, lyder det fra Diana Stentoft.

Hun mener, det vil være "billigt" at hjælpe Maria-Louise til nemmere at kunne følge med i undervisningen på Det Jyske Musikkonservatorium.

- Her har vi en meget stærk kvinde med mange ressourcer, og derfor er det helt meningsløst, at man ikke vil bruge de relativt få ressourcer på at sikre, hun kan have et job og beskæftigelse, siger Diana Stentoft.

For at hjælpe dén udvikling på vej, råder Dansk Blindesamfund de danske uddannelsesinstitutioner til én særlig ting:

- Man bør fokusere mere på ikke at bruge materialer, der ikke er tilgængelige for alle brugergrupper - ikke bare blinde og svagtseende, men for alle, mener næstformanden.

Lige præcis én uge efter regeringens udspil til nyt fiskeriforlig besøgte fiskeriminister Jacob Jensen (V) mandag Læsø.

Her mødtes han blandt andre med lokale repræsentanter for fiskerierhvervet for, med egne ører, at høre de bekymringer, fiskerne har, hvis det bliver forbudt at fiske med bundtrawl i store dele af Kattegat - hvilket er det, regeringen foreslår.

Situationen er alvorlig

I sidste uge kom det frem, at ikke bare fiskerne, men hele lokalsamfundet på Læsø, var i fare for at lukke ned, hvis regeringen gør alvor af, at det skal være slut med at fiske med bundtrawl.

Situationen er så alvorlig, at fiskerne nu er klar til at gå helt nye veje for fortsat at få lov til at fiske blandt andet jomfruhummere fra Kattegat.

- Vi har sagt til ministeren, at vi er klar til at afprøve andre skovle med en mindre bundpåvirkning, men vi er nødt til at fiske i det område, som de har lukket. Vi kan ikke undvære de områder, siger formand for Læsø Fiskeriforening Thomas Christiansen.

Det kræver en investering tæt på mange hundrede tusinde kroner for Læsøfiskerne at skifte trawlet ud, og de udgifter regner formanden for fiskeriforeningen med at få delvist dækket.

- Vi skal have hjælp til det, for det kan den enkelte fisker ikke klare alene, siger Thomas Christiansen.

Overraskende bud

Den overraskende melding om at indgå i en forsøgsordning med moderne og mere skånsom form for fiskeri med såkaldte flydeskovle som fangstredskaber i stedet for traditionel bundtrawl blev der lyttet til rundt om bordet, da fiskeriministeren var på besøg.

- Jeg er meget glad for den snak, vi har haft i dag, og jeg har også fået meget gode input med. Jeg er ikke døv i forhold til det, der bliver sagt, siger Jacob Jensen og tilføjer, at det naturligvis endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan de kommende fiskeriforhandlinger lander.

- Jeg har et udspil fra en fælles regering, som jeg står fuldstændig på mål for, men jeg står selvfølgelig også her for at høre på, hvad der bliver sagt - og forhåbentlig kan lande en bred politisk aftale til gavn for fiskeriet i hele Danmark - og også af hensyn til de udfordringer specifikt, der er i forhold til Læsø, tilføjer ministeren.

Glæder borgmesteren

Fiskerierhvervet er vigtigt for Læsø, og får fiskerne ikke lov til at fortsætte fiskeriet, forudser borgmesteren, at det vil koste Læsø dyrt.

Efter mandagens møde med ministeren og fiskernes udmelding om at afprøve en mere skånsom fiskerimetode, tør borgmesteren håbe på en løsning.

- Det er alvorligt, men jeg er mere fortrøstningsfuld i dag end for en uge siden, siger Tobias Birch Johansen (V) og tilføjer:

- Der findes muligheder, der findes løsninger, og det skal vi sørge for, kommer til at ske, så vi kan beholde vores ø i fremtiden.

Ekstra stole måtte bæres ind i Idrætscenter Vrå mandag aften, da Hjørring Kommune inviterede til dialogmøde.

Man havde forventet omkring 30 deltagere - det endte med op mod 200.

Det store tilløbsstykke handlede om den betændte sag om Vrå Mørtelværk, der har søgt kommunen om tilladelse til at opbevare op mod 100.000 tons forurenet jord i udkanten af byen.

- Det har ikke ændret på mine bekymringer, for det er stadig det samme skrammel, vi skal derude. Der bliver ikke redegjort nok for, hvad der skal ske, siger Thomas Knudsen, der som en af de fremmødte borgere i Vrå slet ikke føler sig hørt.

- Jeg ville gerne, de havde lyttet mere til vores bekymringer i stedet for at snakke lovgivning, fortæller han til TV2 Nords udsendte umiddelbart efter mødet.

VIDEO: Hør hele interviewet her:

Hemmelighedskræmmeri

Ligesom flere andre af de borgere, TV2 Nord talte med, mener Thomas Knudsen, at Hjørring Kommune handler forkert.

- Det er kommunen, der skal kontrollere (projektet, red.), men indtil videre har det været ét stort hemmelighedskræmmeri, hvor det har været svært at komme igennem og få et møde med dem, lyder det fra ham.

Aftenens store fremmøde vidner netop om den uvidenhed, borger efterlades i af Hjørring Kommune, siger Thomas Knudsen.

Hos Vrå Mørtelværk er man "imponeret" over det store fremmøde.

- Vi kærer os virkelig om vores naboer, så nu går vi hjem og tænker over,om vi skal have tænkt noget nøje igennem. Vi skal have et konsulentfirma til at udarbejde ansøgningen, siger virksomhedens kontoransvarlig Mette Sørensen.

Hun understreger, at firmaet fortsat kun er i ansøgningsfasen.

- Hvis vi kommer længere end det, bliver der sat vilkår op, vi skal efterleve, og myndighederne kommer på tilsyn én gang om året, siger Mette Sørensen - og slår fast:

- Vi gør faktisk ingenting for at genere naboerne og forsøger at gøre ting, så vi kan komme overens med dem.

En, to, tre, fire og fem. Henrik Steen skridter Vester Hassingvej sydøst for Hjallerup af.

- Vejen er fem meter bred. Der kan ikke køre to lastbiler forbi hinanden her. Det duer jo ikke, siger Henrik Steen.

Der er ikke ret meget trafik på Vester Hassingvej i dag, og det passer Henrik Steen godt - for han bor selv lige i nærheden.

Det er her, Hjallerup Biogas vil bygge et anlæg. Hvis de får lov, skal der fremover køre gennemsnitligt 70-75 lastbiler i døgnet på Vester Hassingvej.

- Vejnettet herude er slet ikke konstrueret til at bære så meget tung trafik, siger en ærgerlig Henrik Steen.

30 meter høje tanke

Hjallerup Biogas har søgt Brønderslev Kommune om at lave et anlæg på 8,6 hektar. Det nye biogasanlæg skal kunne modtage 600.000 ton biomasse om året.

Bygningerne ved anlægget forventes at blive op til 20 meter, og tankene forventes at blive op til 30 meter høje.

Der er tre placeringer ved Vester Hassingvej i spil.

Ifølge formanden for Brønderslev Kommunes Teknik- og Miljø udvalg, Peter Stecher (K), er de placeringer i spil, blandt fordi der i forvejen skal laves solcelleparker i området.

- Det er jo også et spørgsmål om at finde et område, hvor der er færrest gener for færrest mulig mennesker, siger Peter Stecher.

Henrik Steen synes dog ikke, at det er færrest muligt mennesker, der får gener.

- Indenfor 2,5 kilometer er der 120 husstande. De synes jo ikke, at det er et særligt oplagt sted at lægge anlægget, siger Henrik Steen.

Etableringen af biogas er en del af den grønne omstilling af samfundet. Men Henrik Steen mener, at Brønderslev Kommune allerede så rigeligt lever op til det.

- Med de planer der er totalt kun med sol og vind, er der planer om at kunne levere strøm til 300.000 husstande. Det er meget i en kommune med 17.000 husstande. Jeg synes nok, at vi allerede tager vores del, siger Henrik Steen.

Lang vej til beslutning

Planer om et biogasanlæg er nu til fordebat - der er altså lang vej til en endelig vedtagelse.

Ifølge udvalgsformanden er der delte meninger om, hvorvidt anlægget er vigtigt.

- Det er i hvert fald et led i den grønne omstilling - også i de snakke, der er nu, om den grønne trepart. Vi skal kunne håndtere både arealudlæg til lavbundsjorde til skov, men også håndtere den landbrugsproduktion, vi har, så de får mulighed for at komme af med deres biomasse, siger udvalgsformand Peter Stecher.

Onsdag aften mødes folk i området til et møde i Huset Try og omegns Borger- og Kulturhus. Her skal de tale om, hvad de stiller op med biogasplanerne. Henrik Steen er en af initiativtagerne til mødet.

- Jeg håber, vi får lavet nogle indsigelser til kommunen omkring projektet og får gjort opmærksom på, at vi synes, det er en meget dårlig placering herude, siger Henrik Steen.

Først byggede han en kæmpe juleudstilling i svømmehallen i Aars - besøgt af 50.000 mennesker.

Til foråret kommer der en udstilling i selvsamme svømmehal, med fokus på foråret - og fra juli kan besøgende i Hobro også følge den kendte blomsterkunstner Johnny Haugaards arbejde.

Fra maj til juli vil han bygge endnu et stort værk, nemlig "Midgårdsormen". Og den skal strække sig hele vejen gennem byen - fra havnen til Fyrkat.

- Det her er et vildt og fantastisk projekt, der vil samle mennesker på tværs af generationer og interesser, oplyser Johnny Haugaard i en pressemeddelelse.

Inspireret af Ragnarok

Kunstværket skal bugte sig langs jorden hen mod "enden" ved Fyrkat, hvor hovedet vil stikke op.

Inspirationen til projektet i Hobro har den populære kunstner fået i indgangen til det nye år. Vi er ifølge ham på kanten af Ragnarok med krig, usikkerhed og uro i verden, hvor mennesker længes efter håb og fællesskab.

- Midgårdsormen er ikke bare en skulptur - den er en levende fortælling, en rejse gennem historien og et symbol på det fællesskab, vi kan skabe sammen i en brydningstid, siger han.

Børn skal skrive på pindene

Installationen skal igen bæres af frivillige. Under opbygningen af juleudstillingen i Aars var 400 frivillige involverede i arbejdet.

Samme vilde opbakning håber Johnny Haugaard på at få i Hobro, hvor han og Hobro Byforum, som er sammen om projektet, vil holde infomøde for alle interesserede den 25. februar.

Udover frivillig hjælp skal selve udstillingen bygges op af træpinde, som børn fra Danmark, Sverige og Norge skal dekorere med personlige tekster, historier og ønsker.

Johnny Haugaard, Hobro Byforum og de frivillige går i gang med udstillingen i maj og forventer at være klar til "åbning" i juli.

Udstillingen foregår i det offentlige byrum og er derfor gratis, men projektet er støttet af Sparekassen Danmark og SMH Holdning.