Kort Nyt

Ingen asbestbøde i Frederikshavn, men én på 34.600 i Slagelse: Fagblad finder store forskelle i tilsyns afgørelser

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Brugen af asbest har forskellige konsekvenser. Mens nogle får bøder, slipper andre.

Der ser ud til at være store forskelle, når arbejdstilsynet vurderer sager omkring arbejde med asbest. 

Det skriver fagbladet 3F.

Arbejdstilsynet lod virksomheden KS Højtryk slippe uden en bøde, da de 7. august 2023 brugte en højtryksrenser til at rense et tag med asbest i et villakvarter i Frederikshavn.

Det skete uden en ansøgning om en godkendt, lovpligtig dispensation og attest fra tilsynet til at bruge en rensekasse til arbejdet.

En overtrædelse der ellers fra 1. juli i år kan koste en bøde på 10.000 kroner.

Ifølge fagbladet, begrundede arbejdstilsynet dette med, at man ikke ved selvsyn havde konstateret en overtrædelse af reglerne, da anmeldelsen kom fra en bekymret nabo, der havde videodokumenteret tagrensningen.

Samtidig har tilsynet i en lignende sag fra Slagelse delt en bøde ud på 34.600 kroner. Her var det virksomheden Total Tagrens ApS, der brugte en højtrykslanse til at spule et eternittag med asbest i Slagelse. 

“Arbejdet var ikke planlagt, tilrettelagt og udført sundhedsmæssigt forsvarligt”, skriver Arbejdstilsynet ifølge Fagbladet 3F i bødeforelægget fra 20. juni 2023.

En opgørelse fra Fagbladet viser hvordan flere sager med højtryksspuling af asbest forskellige steder i landet afgøres vidt forskelligt af tilsynet. Det har nu fået beskæftigelsesordfører hos SF, Karsten Hønge, til at kalde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om sagen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.