Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I kamp mod strømmen svømmer Anders og Per til Læsø

Foto: Privatfoto

De to svømmere siger, at dette nok er deres andensidste lange tur.

For de to nordjyske åbenvandssvømmere Anders og Per er turen fra Frederikshavn til Læsø ikke den længste distance, de har været ude på. Men vejret kan gøre turen mere besværlig.

Fredag ved midnat begiver de to ekstremsvømmere Anders Vestergaard og Per Kristensen sig ud på en svømmetur, ingen har gennemført før. 

Sammen skal de tilbagelægge omkring 27 kilometer fra Frederikshavn til Læsø med svømmetag.

Der er jo brandmænd, vind, strøm og sågar søsyge

Anders Vestergaard, ekstremsvømmer

De to herrer har tidligere taget den modsatte tur, men der har de haft strømmen med sig. 

- Da vi svømmede fra Læsø til Frederikshavn, hørte vi, at der i starten af 1900-tallet var nogen, der forsøgte at svømme fra Frederikshavn til Læsø, altså mod strømmen, men mislykkedes. Så vi besluttede, at det ville vi forsøge, siger Anders Vestergaard om motivationen til den ekstreme færd.

Kemmerich og Edit Jensen forsøgte at svømme fra Frederikshavn til Læsø i 1927, men de mislykkedes.

Svære forhold

Anders Vestergaard er skulderopereret i begge skuldre og Per Kristensen går med krykker, efter han blev påkørt af en bil for 12 år siden og fik en infektion. Men det har de vendt til deres styrker.

- Alle de her forskellige ting gør, at vi har en fornemmelse af, hvad det kræver, når vi svømmer de her distancer, siger Anders Vestergaard.

Derudover kommer vandet sandsynligvis til at give dem nogle forhindringer. 

Den tur skal vi lige have med, inden vi runder det her vanvittige eventyr af

Anders Vestergaard, ekstremsvømmer

Når man svømmer om natten er det ikke muligt at se brandmændene, så dem kan man nemt svømme ind i, fortæller Anders Vestergaard. På denne tur kan de dog "kun" blive brændt på hoved og hænder, for resten af kroppen er dækket af våddragten.

- Der er jo brandmænd, vind, strøm og sågar søsyge, siger Anders Vestergaard om svømmeturen og fortsætter:

- Ja, det er faktisk muligt at blive søsyg, når man ligger i vandet så længe. Men vi ved, hvad vi går ind til, og det hele går jo over igen, siger han.

Deres venskab går mange år tilbage. Foto: Privatfoto

Mødte hinanden gennem svømning

Det nordjyske svømmepar har flere års erfaring i bagagen. 

- Per var elitesvømmer, og jeg har også en baggrund som konkurrencesvømmer. Vi mødte faktisk hinanden til en svømmekonkurrence og blev enige om, at vi lige så godt kunne gøre det sammen, siger Anders Vestergaard.

Udover danmarksrekorden for den længste svømmetur i ét stræk, har de to blandt andet også svømmet fra Skagen til Frederikshavn. En tur på 45 kilometer. 

På deres tur mod Læsø får de udover hinanden også følgeskab af et hold på 10 personer i to både og en kajak.

Der er blevet trænet intensivt for at være klar. Her i kridtgraven i Hasseris i Aalborg. Foto: Privatfoto

Ikke sidste tur

Jenny Kammersgaard havde den gamle danmarksrekord for en svømmetur i ét stræk, da hun svømmede fra Gedser til Warnemünde, og blev noteret for i alt 110 kilometer på én tur. 

Den rekord slog Anders Vestergaard og Per Kristensen, da de svømmede 115,5 kilometer til Sverige i 2019. 

Du kan se, hvordan det så ud, da makkerparret nåede til Sverige i indslaget herunder fra 28. august 2019: 

Der er dog ikke mange ture tilbage i det rutinerede svømmepar. For det er en virkelig tidskrævende disciplin. 

- Vi tænker på, at næste projekt skal være en tur fra Ebeltoft til Odden, for vi har hørt, at den rute er blevet svømmet den modsatte vej, siger Anders Vestergaard.

- Den tur skal vi lige have med, inden vi runder det her vanvittige eventyr af, siger han.

Som planen er nu, svømmer Anders og Per fra Frederikshavn Bedding til midnat, natten mellem fredag og lørdag, og de forventer at ramme Vesterø i løbet af lørdagen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.