Lindøværftet afleverede i 2011 blandt andet fregatten Ivar Huitfeldt til det danske søværn. Det er sidste gang, der blev bygget rent danske krigsskibe. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvem skal bygge søværnets krigsskibe? - Vi har kun 77 ledige lige nu

Er det overhovedet realistisk at bygge danske krigsskibe i Danmark igen?

Det er blevet det helt store spørgsmål, efter regeringen på et pressemøde tirsdag har løftet sløret for, at der skal investeres milliarder i at bygge krigsskibe til søværnet - og at de skal bygges i Danmark.

Det skal ske ved at der investeres 40 milliarder kroner i produktionen af 55 krigsskibe. 2,4 af de milliarder skal bruges på at bygge en national skibsfabrik med en moderne industrihal på 160 meter i længden og op mod 800 ansatte.

- Det er en lidt diffus diskussion, og der gået lidt politik i det, men man vil heller ikke skyde det ned, for det kan være, der er nogle planer, vi ikke har indsigt i, siger formand for 3F Frederikshavn, Finn Jenne, om regeringens store planer.

For som det er i dag, er der ingen værfter, der har kapaciteten til at bygge de store krigsskibe, lyder det fra formanden og flere andre aktører i industrien.

Karstensens Skibsværft i Skagen, Orskov Yard i Frederikshavn er sammen med Fayard på Fyn blevet udpeget til de tre værfter, hvor placeringen af en national skibsfabrik kan komme på tale. 

- Både af hensyn til national sikkerhed, men også i forhold til, hvad vi selv kan få ud af det i forhold til arbejdspladser og produktion. Der er nogle, der har nogle forbehold, men summa summarum, så rækker vi hånden op som område i forhold til det potentiale, der er, siger borgmester for Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen (S) og fortsætter;

- Vi er dygtige på det maritime område, men infrastrukturmæssigt vil der være ting, der skal bygges.

Se værfterne reagere på planerne i indslaget herunder:

Sådan lyder det også fra formanden for Dansk Metal i Vendsyssel, John Karlsson. 

Det er nemlig hans medlemmer, der skal stå i den store produktionshal og bygge fremtidens krigsskibe, omend han ikke mener, at Frederikshavn Kommune kan stå for det hele.

- Jeg tager ja-hatten på. Det er vores egne skattepenge, der skal bruges, og for at den almindelige borger også skal forstå investeringerne, så er det smart at holde det indenlands, siger formanden, der også mener, det er en god ide at holde produktionen af danske krigsskibe indenlands af sikkerhedspolitiske årsager.

Robot-faglærte?

Men regeringens plan er ikke uden knaster. For hvor skal den faglærte arbejdskraft, der skal bruges til at konstruere søværnets nye skibe, komme fra?

Og det forholdte regeringens sig også til på pressemødet, omend i ukonkrete vendinger. For der skal findes en løsning på den generelle mangel på arbejdskraft, hvis planerne skal realiseres, lød det.

- Så skal de stort set bruge den nuværende arbejdskraft, så mange ledige er der ikke indenfor de brancher, siger Finn Jenne fra 3F.

Og det er da heller ikke mange arbejdsløse faglærte at tage af, hvis nu vi legede med tanken om, at den nationale skibsfabrik, der skal have op mod 800 ansatte på lønningslisten, stod klar i morgen.

For på nuværende tidspunkt er der kun 77 ledige i Metal Vendsyssel. 

- Det er der, vi får en udfordring. For det er ikke af den eksisterende flok, vi finder dem. Vi skal gøre det mere attraktivt at blive omskolet.  Det er ikke en opgave, vi kan klare alene, det er en landsdækkende indsats - når vi gør det til et nationalt anliggende, så kan vi gøre det her, siger John Karlsson.

Han ser især et potentiale i at få aktiveret den del af arbejdsstyrken, som er på dagpenge.

- Der skulle være folk at tage af, og så er det også en anden slags folk, vi skal uddanne. For en del af løsningen er også, at robotter skal stå for en del af arbejdet, siger John Karlsson.

Også på borgmesterkontoret er der glæde at spore. Det er godt et år siden, at kommunen mistede 800 arbejdspladser, da Danish Crown lukkede slagteriet i Sæby. 

Så de op mod 800 nye arbejdspladser er ganske velkommen i Frederikshavn Kommune.

- Det kan ikke hjælpe, vi altid trækker det kort, at der mangler ufaglært arbejdskraft. Vi må omskole og gøre klar, og vi kan rekruttere. 

Det første skib er tidligst klar i 2028 ifølge planen.


Foto: (Privatfoto)

Butikken har oplevet udfordringer med at få julepynt leveret i år.

Billigblomst er kendt for hvert eneste år at pynte butikken op til jul allerede fra uge 29. Normalt er butikken på det her tidspunkt propfyldt med julemænd, julekugler og diverse julepynt. I år ser det dog noget anderledes ud i øjeblikket.

- Vi har haft nogle udfordringer med at få varerne frem, forklarer centerchef hos Billigblomst-butikken, Fethi Polat.

Det er på grund af krigen i mellemøsten, at varerne er forsinket, da fragtruten er længere. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er julepynt i butikken på nuværende tidspunkt.

- Vi har fået en masse varer, som er sat frem, og så har vi jo en masse, som er på vej, forklarer centerchefen.

Selvom butikken ikke er proppet, som den plejer, så er der stadig masser af julepynt:

Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)

Og er man en af dem, der elsker jul og butikkens store juleudstilling, så kan man altså slappe helt af.

- Der vil blive proppet og komme flere varer om to til tre uger, så det bliver, som det plejer, forsikrer Fethi Polat.

Er man mere til Halloween, så er der dog trist nyt.

- Det bliver ikke så stort i år, som de seneste to år. Vi har simpelthen ikke plads til begge udstillingerne, så i år, kommer der mindre Halloween ting, for at der plads til juleudstillingen, konstaterer centerejeren.

Butikken bruger omkring to måneder på at gøre juleudstillingen klar hvert år. Det er derfor man begynder med at pynte op så tidligt på året.


Foto: Aalborg Zoo

Ministerium har opgivet kontrol med frygtet virus: Her vaccinerer Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har onsdag vaccineret flere af dyrene i haven mod nyankommen virus.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.


Foto: StoryPark Media

Det betyder sundhedsudspillet for Nordjylland

Det er ikke småting, der kommer til at ske i Region Nordjylland, som dog får lov til at bestå.

Med SVM-regeringens længe ventede sundhedsudspil lægges der op til store forandringer - både på nationalt niveau og i Nordjylland.

Nogle af nyhederne - hvis vi ser på det med nordjyske øjne - er, at der kommer 70 flere pladser på lægeuddannelsen i Aalborg, og at landsdelen skal have to nye såkaldte sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Region Nordjylland består som administrativ og politisk enhed. Den skal i fremtiden styres af et regionsråd på 25 medlemmer. I øjeblikket er der 41, så de nordjyske vælgere skal til november næste år vælge betydeligt færre regionspolitikere end hidtil. 

Det kan betyde, at ikke så mange dele af regionen som hidtil repræsenteres i regionsrådet. Omvendt har det været en offentlig hemmelighed, at ikke alle 41 folkevalgte i regionens hidtidige historie har ment, at der var meningsfulde opgaver til alle.

Råd i stedet for klynger

I nogle år har der i Nordjylland været fire såkaldte sundhedsklynger, der skulle koordinere indsatsen. De har, erkender man nu i regeringen, ikke fungeret. I stedet får Nordjylland to såkaldte sundhedsråd, angiveligt med flere muskler, mere ansvar - og med penge. 

Sundhedsrådene skal, som det blev sagt på dagens pressemøde, “presse behandlingerne mere ud fra sygehusene og tættere på borgerne”.

Det ene sundhedsråd, Sundhedsråd Vendsyssel, skal dække Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev kommuner med 160.000 indbyggere. Dette råd får ni medlemmer - politikere fra dels byråd, dels regionsråd. Rådet får udover at koordinere også til opgave at etablere “fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser”. Til det kan man i de nordligste kommuner ifølge udspillet få 180 mio. kr. 

Det svarer til 1150 kr. pr. borger - det højeste beløb pr. borger, som noget sundhedsråd i landet får.

Hvilket er i pagt med en af udspillets grundtanker: At man skal fordele pengene skævt ud over landet.

De resterende nordjyske kommuner med 432.000 indbyggere får også et sundhedsråd, Sundhedsråd Limfjorden. Her skal der sidde 16 folkevalgte, som får 260 mio. kr. at forvalte, svarende til 600 kr. pr. Indbygger.

TV2 Nords politiske analytiker udlægger det seneste udspil.

Opgaver flyttes rundt

For hele landet gælder, at der også flyttes rundt på opgaver. Fordelingen af ydernumre for læger, som i dag foretages af regionen, skal i fremtiden ske i statsligt regi. Sagt med Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ord: “Nationen tager større ansvar”.

Samme Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet ikke skjul på, at han gerne havde set, at Region Nordjylland ikke var fortsat som selvstændig region. De to andre regeringspartier ville det anderledes - og fik deres vilje.

Men der flyttes rundt på opgaverne. Akutsygepleje, som i dag ligger i kommunerne, overføres sammen med flere andre opgaver til regionen. I praksis vil en stor kommune som Aalborg nok også fremover kunne løse nogle af disse opgaver, men i fremtiden på regionens vegne. I andre, mindre kommuner er man måske ikke udadtil begejstret over at miste opgaver, men uofficielt har garvede borgmestre i flere år erkendt, at nogle af disse kommuner er for små til at løfte en række af disse opgaver fagligt godt nok.

Til gengæld må regionen sige farvel til nogle af de nuværende opgaver. It og innovation på sundhedsområdet skal primært styres på nationalt niveau. En af de mindre regionale opgaver - kultur - flyttes til kommunerne.

Og så forsvinder en enkelt regional opgave helt, hvis udspillet bliver til virkelighed. Regionerne har, siden de blev født for knap 20 år siden, i hver valgperiode skullet udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Den og “aktiviteter knyttet hertil bortfalder,” hedder det i udspillet, der begrunder det med, at midlerne, som har været brugt på dette, skal bruges på andre og vigtigere opgaver.


Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark

Greenpeace anker 'grotesk' stor bøde efter aktion ud for Frederikshavn

Aldrig er Greenpeace i Danmark blevet idømt så stor en bøde.

Greenpeace giver ikke så let op.

Onsdag oplyser klima- og miljøorganisationen, at de har valgt at anke den historisk store bøde, som Retten i Svendborg tildelte dem 3. september. En bøde, de selv mener, er grotesk stor.

I en pressemeddelelse kalder Greenpeace sagen 'uhyre principiel', og de forudser, at den i fremtiden kan få stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden kan udføre fredelige protester.

- Helt overordnet savner dommen proportionalitet. Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.

Greenpeace udførte en række demonstrationer i marts 2022, og efterfølgende blev de dømt for at bringe sø-sikkerheden i fare. Aktivister, der sejlede i gummibåde og kajakker, demonstrerede mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

Fortryder ikke

Aktivisterne lykkedes med at blokere for omlastningen i mere end 24 timer. De sørgede nemlig for, at det græske tankskib Seaoath og supertankeren fra Indonesien, Pertamine Prime, ikke kunne komme tæt nok på hinanden.

Det gjorde aktivisterne blandt andet ved at hoppe i vandet med bannere og svømme tæt på den 300 meter lange supertanker.

- Vi står ved vores handlinger, og vi benægter ikke, at aktivisterne lagde sig i vejen, så olietankerne kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. At byretten finder, at vi i den forbindelse har overtrådt vores vigepligt og svømmet et sted, man ikke må svømme, tager vi derfor på os, siger Sune Scheller og tilføjer:

- Ankesagen handler derfor ikke om, hvorvidt søfartsreglerne blev overtrådt eller ej, men derimod om hvad der er en rimelig straf for fredelig civil ulydighed, når den er rettet mod dansk og anden europæisk import af olie, der finansierer en ulovlig krig mod civilbefolkningen i Ukraine, siger han.

Får Greenpeace ikke omstødt dommen, skal de grave ualmindeligt dybt i muldvarpeskindet. Bøden lyder lige nu på 360.000 kroner.


Uheldig debut uden kørekort: 17-årig kvinde kører ind i politibil

En forespørgsel fik konskvenser for billisterne

En komisk historie.

Sådan beskriver politikommissær hos lokalpolitiet ved Himmerlands Politi, Lars Rosenvinge, episoden tirsdag nat.

Kort efter midnat fik de en melding om et mindre færdselsuheld ved Enghavevej i Farsø.

En 17-årig ung kvinde fik overtalt personerne i bilen, til at hun måtte prøve at køre en tur, selvom hun ikke har kørekort.

Men, hvad der for mange er en uskyldig manøvre, fik konsekvenser.

Da den 17-årige kvinde skulle bakke, kom hun nemlig til at bakke ind i en anden bil med nogle passagerer, man nødigt vil møde, når man laver en bule.

- Det er en af vores patruljebiler, hun kommer til at køre ind i, med politifolk i, oplyser Lars Rosenvinge.

Betjentene fik fat i kvinden, og der blev lavet en færdselsuheldsrapport

Hun bliver sigtet for ikke at have førerret, og vedkommende, der har lånt hende bilen, bliver sigtet for at have overladt føringen til én, der ikke har kørekort.

- Det var, hvad man kalder en uheldig debut på landevejene, afslutter politikommissæren.