- Nu er det lige pludselig virkeligt. Alt det, man har stået og trænet med, kommer ud i virkelighed.

Sådan fortæller Scott Stegenborg, der er kampinformationsassistent på Fregatten Absalon.

Han var i 2022 udsendt på Absalon, da fregatten var på mission ved Guineabugten i 2022 ud for Afrikas kyst. Her var han blandt andet med til at tilbageholde pirater.

- Jeg tror meget af det, der gjorde indtryk, det var alle de flinke beskeder, vi fik fra civiltrafikken dernede. De var dælme glade for, at vi var der, og de følte sig trygge, da vi var der. Det var lidt det, der gav mening og var grunden til, at man var der, siger Scott Stegenborg.

Onsdag er situationen heldigvis en noget anden, da Scott Stegenborg og Absalon er i Aalborg.

Her er de til regatta, som bliver afholdt for ottende gang - denne gang med 15 skibe, hvilket er den største regatta hidtil.

Skibet er der, fordi Søværnet er på charmeoffensiv.

- Vi er selvfølgelig interesseret i at få flere medarbejdere i forsvaret og få flere besætningsmedlemmer her på Absalon. Så vi prøver selvfølgelig at lave en god reklame for Absalon og for søværnet, og så håber vi på, at flere søger ind i forsvaret, siger Ole Frandsen, der er næstkommanderende på Absalon.

Besætningen på Absalon kommer fra hele Danmark, men Scott Stegenborg kommer netop fra Aalborg. Hans opgave har været at holde øje med alt, hvad der foregik under vandet. Derfor er han også ekstra glad for at kunne give rundture på skibet

- Så kan man komme ind og se skibet, som vi rigtig gerne vil, at man gør, fordi vi er stolte af det. Man kan komme ud og have det sjovt og komme til de forskellige arrangementer, der er planlagt, siger Scott Stegenborg.

Du kan i indslaget se mere fra skibet, hvor du også kan høre om rummet, som der ikke måtte filmes fra.

Der var lagt op til en tæt og spændende kamp i Nordicbet-ligaen mellem de to eneste nordjyske hold i rækken.

Spændende blev det dog desværre ikke.

Vendsyssel FF havde ellers hjemmebanefordelen på Nord Energi Arena, men det blev alligevel til en sejr for Hobro IK på hele 0-3, hvor holdet kampen igennem var bedst, men specielt i første halvleg skilte de hjemmeholdet ad.

Statistikkerne viser en ganske tæt kamp, men længe var der ikke spænding om resultatet.

Allerede efter seks minutter kunne Hobro scorer første gang ved Frederik Christensen. Han har nu scoret seks mål i seks kampe i den nye sæson.

Første halvleg havde kun en scoring, men efter 12 minutter af anden halvleg dukkede midterforsvaren Frederik Dietz op og fordoblede føringen for Hobro.

Efter 73 minutter kom en længe ventet spiller på banen for Vendsyssel, da Shanyder Borgelin, der blev hentet i Inter Miami, hvor han var holdkammerat med Lionel Messi, fik sine første minutter. Han formåede dog kun at få raget et gult kort til sig.

Ondt blev kun værre for Vendsyssel, da Hobros nyindkøb Theo Ekié drev bolden frem og serverede den for Jesper Cornelius, som sikkert scorede til 0-3, der blev slutresultatet.

Før kampen havde Vendsyssel ellers ét point mere end Hobro efter seks kampen, men med sejren rykker Hobro op på fjerdepladsen, mens Vendsyssel er nede på syvendepladsen.

Opdateres...

Har du nogensinde løbet et maraton? Har du nogensinde løbet et maraton og interviewet nogle på samme tid?

Malthe Birger Jensen, der er journalist, er på en kort løbetur rundt om søen med sin halsende kollega - i dette tilfælde skribenten af denne artikel - for at blive varmet lidt op til dagene, der kommer. Han skal nemlig løbe et helt maraton, når Stine Rex sætter gang i løbet d. 26 august, samtidig med han interviewer andre sportsudøvere til begivenheden.

- Nogle af de her meget spændende, farverige og entusiastiske folk, dem skal jeg altså tale med i 42 kilometer, fortæller Malthe Birger Jensen.

De mange kilometer, som Malthe Birger Jensen skal lægge bag sig, er dog ikke noget, der bekymrer ham. For dagen handler nemlig om meget mere end det.

- Jeg er jo først og fremmest utrolig stolt og lykkelig over at få den her chance for at kombinere den gode samtale, det gode interview, med min passion for at løbe, fortæller Malthe Birger Jensen.

Et fyldt program

Selvom Malthe Birger Jensen selv skal løbe et maraton, er det ikke det eneste, som hans dag kommer til at gå med.

- Der er jo masser af emner at tage fat i. Hvorfor gør hun (Stine Rex) det, hvorfor bakker folk op om det? Så tænker jeg også, vi skal nørde lidt i kost og søvn, forklarer Malthe Birger Jensen.

Malthe Birger Jensen ser meget frem til sin deltagelse i begivenheden, der for ham ikke bare handler om sit eget løb, men også om de to hovedpersoner, der kæmper for en god sag.

- Det er jo bare vildt, når et menneske tager sådan en udfordring op. Den passion som Stine Rex og David Stoltenberg besidder, er bare fascinerende og inspirerende, forklarer Malthe Birger Jensen.

Efter interviewet ser den garvede maraton løber tilbage på sin kollega, der nu kan ånde lettet op over turen er ovre.

Stine Rex og David Stoltenberg sætter gang i løbet mandag d. 26 august klokken 12:00.

Ni års kamp kulminerede i maj for Lasse Heidelbach, da den nye lov om organdonation blev stemt igennem.

Når man fylder 18, bliver man i udgangspunktet automatisk organdonor, og det er det, Lasse Heidelbach har kæmpet for i lang tid.

- Det har været sådan helt vildt at skulle forstå og omstille sig til, at nu får vi faktisk modellen herhjemme, fortæller Lasse Heidelbach, der er stifter af Organdonation - ja tak og henviser til, at erfaringer fra andre lande med tiltaget får flere til at registrere sin holdning som organdonor.

Lasse Heidelbach stiftede Organdonation - ja tak, efter hans datter Esther som 2-årig fik en sjælden kræftsygdom i leveren, der gjorde, at hun skulle have en ny lever. Hun fik den i tide og har det godt i dag.

- Her finder vi ud af, at der har været meget fokus på os, mens vi er kræftramte, men ikke så meget fokus på, når vi bliver ramt af organsvigt, fortæller han.

Mere arbejde i vente

Efter den lange kamp for en ny organdonationlov - som han selv fremsatte et borgerforslag til i 2015, der blev nedstemt - er der nu sat en dato for, hvornår den træder i kraft.

Forslaget er nu sendt i offentlig høring og forventes at træde i kraft 1. juni 2025.

Loven giver også betydning på en anden kant. Det bliver også anderledes for de pårørende at tage stilling, fortæller stifteren.

- Når vi laver den her sociale kontrakt med hinanden om, at vi i udgangspunktet er donorer fra, at vi fylder 18 år, hvis ikke vi har sagt andet. Nu kan sundhedspersonale også spørge på en anden måde. De kan sige, at 'Pia eller Poul havde ikke taget stilling til organdonationen. I udgangspunktet er det jo sådan, at vi er donorer, men hvad siger I?', fortæller Lasse Heidelbach.

Trods de positive nyheder er der stadig et stort stykke arbejde tilbage for ham.

- Det, vi mangler nu, er at sikre, at det bliver indført på den rigtige måde, og at der også bliver oplyst tilstrækkeligt i forhold til borgerne, så de ved, at der kommer en ny model, slutter han.

- Folk tror, vi lyver fra start af, og når så der kommer en rapport, der er fyldt med fejl, om bundtrawl, er der ingen, der vil lytte til os.

Sådan siger Thomas Kristiansen, der er formand for Læsø Fiskeriforening. Han har været godt træt af den rapport, som Aarhus Universitet tidligere på året offentliggjorde. Den kritiserede nemlig fiskemetoden bundtrawling - eksempelvis ved at sætte konkrete tal på, hvor mange fisk der dør som følge af bundtrawling.

Jyllands-Posten bragte tirsdag med en artikel, hvor rapporten kritiseres. Avisen har fået aktindsigt i gennemgangen af rapporten af DTU. Gennemgangen peger på alvorlige fejl i beregningerne, at dataen ikke lever op til standarden, mens rapporten heller ikke tager højde fra andre faktorer, der kan påvirke havbunden.

- Den er bare så fejlfuld, og det har vi vidst hele tiden. Men ingen har villet lytte til os, fortæller Thomas Kristiansen.

Rapporten er bestilt og finansieret af Danmarks Naturfredningsforening (DN) med midler fra Velux-fonden.

- Det skriger til himlen, og jeg ved ikke, hvorfor der er en agenda med at få os ned med nakken. Vi vil gerne have noget seriøsitet ind i debatten om, hvad bundtrawl gør, men det gør man altså ikke med en så fejlfuld rapport, siger fiskeriformanden.

Fisker kun med bundtrawl

På Læsø er man meget afhængige af bundtrawl. Det, der mest af alt bliver fisket efter, er jomfruhummere, der lever nede på havbunden.

- Dem kan man ikke fiske uden at bundtrawle. Bundtrawl er det eneste, vi fisker med, og øens absolut største virksomhed, Læsø Fiskeindustri, er afhængige af det. Jeg ved ikke, hvor mange der direkte er ansat i fiskeriet herovre, men der er omkring 30 ansatte hos virksomheden, og det er altså mange, når vi har en befolkning på 1800 personer, siger Thomas Kristiansen, der anslår, at mindst 90 procent af dansk fiskeri er med bundtrawl.

På Læsø er alle fartøjer MSC-certificeret, og der er sat overvågning på skibene, som går videre end den, loven siger, at der skal være, fortæller formanden.

- Så bliver man både vred og ked af det, når der siges, hvor mange kvadratmeter bund vi ødelægger, og hvor mange dyr vi slår ihjel. Det er en helt enorm mængde dyr, rapporten siger, og hvis det passede, skulle der være en voldsom tilvækst i antallet af dyr, som også skulle komme til. Ellers ville vi slet ikke kunne fiske, fortæller Thomas Kristiansen og tilføjer, at han er meget glad for den afsløring Jyllands-Posten har lavet.

Tidligere har miljøminister Magnus Heunicke (S) henvist til rapporten som belæg for at indføre restriktioner mod bundtrawl, og her har Thomas Kristiansen ikke meget godt at sige om ham.

- Jeg har ofte sagt, at fiskeriet er det erhverv, flest har en mening om, men som færrest ved noget om. Det gør han så heller ikke, siger formanden.

Kalder minister i samråd

Og netop på grund af ministerens henvisning til rapporten har Danmarksdemokraterne valgt at kalde Magnus Heunicke i samråd.

- Det gør vi, fordi da rapporten kom, hang tallene ikke sammen. Allerede der spurgte jeg Heunicke, om de hang sammen, men han afviste blankt og sagde, at de passede, fortæller Kristian Bøgsted, fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne, og fortsætter:

- Nu kommer både forskere fra DTU og udlandet med kritik og fortæller, at den er fyldt med fejl og mangler. Vi risikerer at træffe forkerte beslutninger på det forkerte grundlag, og det vil have kæmpe konsekvenser for fiskeriet i Nordjylland og på hele vestkysten. Det er ikke kun for fiskere, men også for havne, smeden, virksomheder og mere til. Jeg synes, det er skandaløst, at han (Heunicke, red.) afviser det hele.

For Kristian Bøgsted skal sagen have den konsekvens, at man altid skal have valideret tallene, når der kommer en rapport.

- Jeg synes, det er fint, at en organisation bestiller en rapport, men den skal tjekkes op fra andre steder. Det plejer man at gøre, hvor man skal have en 'second opinion'. Det har kæmpe konsekvenser, og jeg forventer virkelig, at når der kommer rapporter, som vi vil træffe beslutninger ud fra og baserer et udspil på, så skal de valideres, og vi skal kunne stole på tallene, siger den nordjysk valgte fiskeriordfører.