Hjerneskadet som 15-årig: Nu beder Michael om din hjælp
16 beboere på SenhjerneskadeCenter Nord i Frederikshavn savner flere frivillige hænder. Fælles for de senhjerneskadede er, at de tidligere har levet helt almindelige aktive liv, indtil en ulykke eller sygdom gør dem fuldstændig afhængige af andre mennesker
Michael Krag har boet på SenhjerneskadeCenter Nord, siden det åbnede i 2012.
Han pådrog sig en alvorlig hjerneskade, da han var 15. Han husker intet om, hvad der skete ham. For der var ingen vidner.
Politiet mener, at han blev kørt ned. Efter at have ligget i koma i tre uger vågnede han op uden hukommelse, uden sprog og alvorligt hjerneskadet. I dag er han 65. Han sidder i kørestol, og selvom det går langsomt, har han lært sig at tale igen.
- Jeg er meget glad for at bo her. Men dagene kan godt blive lidt lange, fordi jeg er meget alene, siger Michael Krag.
Et bekvemmeligt hjem
Han viser meget gerne sin lejlighed på centret frem.
Han har to værelser. En hyggelig stue med masser af ting fra hans efterhånden lange liv.
Han fortæller, at han kan takke sin mor for de fleste af de ting, han omgiver sig med. Soveværelset er bygget sammen med badeværelset, så en lift nemt kan bære ham fra sengen og på toilettet. Måltider og aktiviteter kan han deltage i lige uden for sin dør i den store fælles dagligstue.
- Jeg nyder at deltage i aktiviteter her. Dem kunne der sagtens være flere af. Jeg har jo god tid til det, siger Michael Krag med et grin. Sin gode sans for humor har han aldrig mistet.
Forlængede arme
Pårørenderådet på SenhjerneskadeCenter Nord er meget opmærksom på, at de senhjerneskadede har brug for aktiviteter og oplevelser.
De har erindring om et helt andet aktivt liv, og derfor er det lige sagen, når der sker noget udover dagligdagen på centret.
- Vi er deres øjne og forlængede arm. Så vi skal sørge for at give dem indhold i hverdagen. De er dybt afhængige af, at nogen hjælper dem. Også til at opleve noget, siger Birgitte Kristensen, som er formand for Pårørenderådet på SenhjerneskadeCenter Nord.
Birgitte Kristensen har selv en bror, som efter en trafikulykke er blevet svært hjerneskadet. Hun er ovenud tilfreds med personalets indsats.
- De knokler for beboerne her. De brænder for arbejdet, og der er ikke en finger at sætte på noget, men de har altså kun to hænder at gøre med, siger Birgitte Kristensen.
Plads til mere
Da SenhjerneskadeCenter Nord åbnede i 2012 var der 110 ansatte. I dag er der 44 medarbejdere på stedet. De senhjerneskadede får ifølge de pårørende den pleje og omsorg, som der er brug for, men der er sagtens plads til flere aktiviteter og liv i dagligdagen.
- Vi har brug for alle, der har lyst. Måske kan man læse op, synge en sang, trille en beboer en tur ud i vejret eller bare sidde og snakke lidt. Det er ikke vigtigt, at man kan noget særligt, siger Birgitte Kristensen, som nu forsøger at finde frivillige til at besøge beboerne på centret.
SenhjerneskadeCenter Nord har for år tilbage fået doneret cykler, som kan tage kørestolsbrugere med på tur. Men der har hidtil ikke været frivillige til at træde i pedalerne.
To herrer har nu meldt sig. De første ture er kørt med stor succes, og dagens cykelture er udvidet med kage og bobler udenfor.
For Michael Krag er de frivillige hænder udelukkende en positiv ting, og han mener, at de unge også gerne må melde sig.
- Det passer mig rigtig godt, at der sker lidt i hverdagen. Og hvis jeg kan være med til at aktivere ungdommen, så gør jeg gerne det. Det vil være en fryd for mig, siger Michael Krag med et grin.