Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Havneudvidelse: Sejlerne er klar og ligger og venter på ny havn

Det nye havneområde bliver anlagt syd for den nuværende indsejling. Det består blandt andet af en 600 meter lang ydermole, to nye havnebassiner med ekstra bådpladser og et vandaktivitetsområde til vinterbadere, svømmere, kajakroere, dykkere og SUP’ere. Samtidig skal der etableres nye landarealer med plads til vinteropbevaring af både. Foto: Per Frank Paulsen

Der er endnu ikke taget så meget som et eneste spadestik til den kommende havneudvidelse i Sæby, alligevel synes den store udvidelse mod syd langs kysten allerede at være en succes; for sejlerne står i kø for at få lov at ligge der til sommer.

Jeg ved ikke, hvornår entreprenøren går i gang, men det er også lige meget, bare han er færdig som lovet til første juni, for jeg har 240 fastliggere, der er klar.

Sådan lyder det fra havnefoged Birger Isaksen, der er fuld af fortrøstning over, at det nok skal lykkedes at kunne tyvstarte på at tage hul på den "nye" Sæby Havn til sommersæsonen næste år.

Den officielle indvielse af den totale havneudvidelse ventes dog først at være til efteråret næste år. Og det for at det hele er i orden med blandt andet træbroanlæg, stibro samt anlæg og stenkastning ved sydlig indsejling og soppestrand samt etablering af  rekreative anlæg langs promenade, så kræver det, at byrådet i Frederikshavn er klar til at give en tillægsbevillig til projektet.

Det nye havneområde bliver anlagt syd for den nuværende indsejling. Det består blandt andet af en 600 meter lang ydermole, to nye havnebassiner med ekstra bådpladser og et vandaktivitetsområde til vinterbadere, svømmere, kajakroere, dykkere og SUP’ere. Samtidig skal der etableres nye landarealer med plads til vinteropbevaring af både. Foto: Per Frank Paulsen

For den planlagte havneudvidelse af Sæby Havn til hele 63 millioner kroner mangler lige 3.4 millioner kroner til det sidste, og så kan gravemaskiner komme i gang.

Derfor ansøger teknisk udvalg nu byrådet i Freerikshavn om en tillægsbevilling til anlægsprojektet Sæby Havn i form af et rådighedsbeløb på 3,4 mio. kr.

Det er formand for teknisk udvalg, Karsten Thomsen, som onsdag aften skal fremlægge budgettet og nu den ekstra ansøgning for sine byrådskolleger, og han tør på forhånd ikke spå om, hvorvidt det bliver lige til at få tilføjet de forholdsvis få ekstra penge til det store projekt.

Flere sejlerpladser og plads til SUP

Havnefogeden derimod tør godt slå fast, at det bliver en dejlig havn, når havneudvidelsen er færdig.

- Vi har allerede nu en fin havn i Sæby, men for det første så mangler vi plads til sejlerne, og for det andet, så vil vi gerne kunne give folk nogle oplevelser, siger han.

Planerne for en moderne og større havn i Sæby involverer da også et bassin til aktiviteter som stand up paddle-surfing (SUP), havsvømning og vinterbadning. Derudover skal der være plads til flere og større lystbåde.

Der mangler omkring 60 pladser i den eksisterende havn, og allerede nu er halvdelen af de kommende 40 gæstepladser udlejet til næste sommer.

- Vi har denne sæson selvfølgelig godt kunnet mærke, at der ikke er kommet nordmænd og svenskere til havnen på grund af corona, til gengæld er der mange danskere, der har købt båd og er sejlet til Sæby, og det, regner jeg da også med, at de gør næste sommer, siger Birger Isaksen.

Havnen har mellem 7.000 og 7.500 gæstesejlere pr. år, derudover står flere på venteliste til en gæsteplads.

600 meter lang ydermole

Til november begynder maskinerne at snurre på Sæby Havn. Udbuds- og evalueringsprocessen er afsluttet, CG Jensen A/S er udpeget som totalentreprenør og det betyder, at selve anlægsarbejdet til det spændende havneudvidelsesprojekt nu kan sættes i gang.

Samlet set vil Sæby Havns kapacitet komme op på omkring 430 bådpladser, når den nye råhavn står klar og broerne i den gamle havn er blevet renoveret – alt efter bådpladsernes størrelse.

Det er den yderste del af den nye mole, der forventes allerede til juni at kunne tages i brug. Pladserne der vil blive brugt til de både, der har kontrakt, men som midlertidigt ligger på en gæsteplads, og til de bådejere, der står på venteliste.

Det nye havneområde bliver anlagt syd for den nuværende indsejling. Det består blandt andet af en 600 meter lang ydermole. Grafik: Frederikshavn Kommune

Det nye havneområde bliver anlagt syd for den nuværende indsejling.

Det består blandt andet af en 600 meter lang ydermole, to nye havnebassiner med ekstra bådpladser og et vandaktivitetsområde til vinterbadere, svømmere, kajakroere, dykkere og SUP’ere. Samtidig skal der etableres nye landarealer med plads til vinteropbevaring af både.

Flere funktioner flyttes fra det nuværende havneområde - til det nye, og de to områder skal bindes sammen af broer og promenader langs kajer og moler.

- Det er et flot projekt, der læner sig tæt op af det, vi har udbudt, så vi er selvfølgelig rigtig glade. Det har været en lang proces, men nu har vi nået en vigtig milepæl og kan endelig komme i gang. Udvidelsen af Sæby Havn har stor betydning for lokalområdet og kan bidrage til at gøre Sæby endnu mere attraktiv at bo i, besøge og flytte til, siger Karsten Thomsen.

Det er Kystdirektoratet, der har tilladelse til den omfattende udvidelse af havnen, efter et enigt byråd tilbage i august 2017 blev enige om at sætte 65 millioner kroner af et havneudvidelse i Sæby.

- Jeg er fuldstændig sikker på, at en investering i en perle som Sæby Havn er en god investering, som forhåbentlig trækker andre investeringer med. Der er rigtig mange, der falder for, at vi har en stor og attraktiv lystbådehavn, hvor der er noget for alle. Det er en magnet i sig selv, lød det dengang fra borgmester  Birgit S. Hansen (S).

Sæby noget andet end Skagen

Sæby er en af de byer, som Frederikshavn Kommune satser på at tiltrække både tilflyttere og turister til, og her spiller havnen en afgørende rolle.

- Sæby Havn skal ikke være ligesom Skagen eller Strandby Havne - som vi også har i kommunen, vi går efter at de forskellige havne, vi har, skal supplere hinanden.  I Sæby går vi efter med udvidelsen at folk skal kunne opleve noget i måske et lavere tempo end i Skagen. For eksempel er den korte gåtur fra havnen og op til byen en oplevelse i sig selv med brostensbelagte gader og stokroser, siger Birger Isaksen, havnefoged og samtidig  havnekoordinator for de kommunale lystbådehavne.

Sæby Havn har over en 20-årig periode er ændret fra fiskerihavn med nogle enkelte sejlere til decideret lystbådehavn, er aktiviteterne på land også ændret fra bl.a. at omfatte smedje, værft og lignende til restauranter og butikker. Foruden de mange gæstesejlere og faste brugere af havnen, er havnen også blevet trækplaster for gæster som kommer kørende i busser og biler.

Se eller gense indslaget om de første tanker omkring udvidelsen af Sæby Havn:

Birger Isaksen, havnefoged, og borgmester Birgit S. Hansen (S). 

Fra næste år bliver der således meget mere at se på og opleve, når man gæster Sæby Havn - hvad enten det er til lands eller vands.

- Der står ikke en nøglefærdig havn klar til næste år. Vi anlægger en råhavn, hvor kommunen står for investeringen i de nye havnebassiner og i infrastrukturen på havneområdet. Den videre udvikling, investering og mere konkrete indretning skal ske i tæt dialog og samarbejde med private og foreninger – og det ser vi meget frem til, siger Karsten Thomsen, formand for teknisk udvalg i Frederikshavn Kommune.

Flere lokale foreninger i Sæby er gået sammen i kølvandet af den kommende havneudvidelse og er i gang med at realisere drømmen om et Vandsportens Hus, hvor blandt andet Sæby Sejlklub og Sæby Vinterbadeklub og Sæby Ro og Kajakklub er med i.

Selve anlægsarbejdet tager et år, og til november 2021 står råhavnen færdig.

En havneudvidelse til op mod 70 millioner kroner kan være på vej i Sæby, der ønsker bedre faciliteter, som kan være med til at tiltrække nye indbyggere.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.