Hver sommer i 55 år har norske Håvard Friis Nielsen besøgt Sæby, og ofte har han gået ture i den gamle bydel, hvor ét hus altid har haft en særlig plads.
BIndingsværkhuset er i dag Sæbys ældste og er sandsynligvis opført i 1624. For tre år siden opdagede Håvard Friis Nielsen, at huset var sat til salg.
- Jeg har altid elsket huset, og jeg tænkte: Er det virkelig muligt? Der var ikke så stor lokal interesse for huset, så jeg søgte Justitsministeriet om at købe huset. Det fik jeg heldigvis lov til, siger Håvard Friis Nielsen.
Huset ligger på Algade 12. Gaden var i flere hundrede år Sæbys hovedgade, og mens de fattige fiskere boede i Strandgade tæt på Sæby Kirke, var husene i Algade for det finere borgerskab. Således også Hans Grams Gård.
I følge historiebøgerne var det nemlig her, at byens borgmester og købmand Hans Nielsen Gram boede fra 1624. Det kan man blandt andet se i porthammeren, som er over indgangspartiet til købmandsgården.
Man fornemmer historiens vingesus
Her står datoen 3. juli 1624 sammen med teksten "Gud bevare din indgang og udgang. Gud bevare dette hus i al sin ære og alt hvad det indenfor må være. Er Gud med os, hvem kan da være i mod os".
Ordene er underskrevet med initialerne HNB, som menes at stå for Hans Nielsen Borgmester.
- Man fornemmer historiens vingesus her, siger Håvard Friis Nielsen.
Inskriptionen over den fritstående portåbning er et velbevaret element fra den første portåbning. Porthammeren er i dag placeret, hvor den oprindelig sad, men sådan har det ikke været op gennem i historien. Den har i en periode været taget ned og opbevaret på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.
Den kom tilbage på huset i Algade igen i begyndelsen af 60erne, og nu er det historiske indgangsparti en af sommerens store opgaver for Håvard Friis Nielsen, så den fremstår flot, når Sæby til august fejrer 500 års jubilæum som købstad.
- Den er vidunderlig og fantastisk. Nu er mit projekt denne sommer at få den restaureret med det oprindelige maling. Lige nu er den ganske tør, siger han.
Huset var tæt på nedrivning
Hans Grams Gård blev i december 1958 fredet af Det Særlige Bygningssyn, og der må i dag ikke foretages ændringer på bygningen uden Slots - og Kulturstyrelsen tilladelse, ligesom ejeren er forpligtiget til at holde ejendommen i god stand, men sådan har det bestemt ikke altid været.
Faktisk er der i dag kun omkring det halve tilbage af det oprindelig hus fra 1624.
I begyndelsen af 1900-tallet blev Hans Grams Vej nemlig ført helt igennem til Algade, og her var en del af bygningen placeret. Det betød, at man fjernede halvdelen af huset.
Huset, som oprindelig var et 15 fags bindingsværks længehus, er i dag kun på otte fag. I 1958 foretog Nationalmuseet en gennemgribende restaurering af huset, som gør, at det i dag er særdeles velbevaret. Det var dog først i sidste øjeblik, at Nationalmuseet besluttede at betale renoveringen.
I 1955 blev det dengang 331 år gamle hus beskrevet som faldefærdigt.
Politikerne i Sæby havde flere gange huset på dagsorden, og man besluttede til sidst, at huset ikke var til at redde, og man stemte også ja til at den Gamle By i Århus kunne få dele af huset.
Reddet af Nationalmuseet
Nationalmuseet overtog huset i Algade i 1957, og efter restaureringen - som kostede 40.000 kroner - blev huset i 1959 solgt til forsikringsselskabet Hafnia, som i en årrække havde kontorlokaler i den 122 kvadratmeter store bygning.
Beskrivelse af bygningen fra Slots og Kulturstyrelsen
Bygningen er i en etage, er opført i otte fags bindingsværk med den østlige gavl delvis grundmuret.
Sokkel er af kampesten og oven på denne ligger en fodrem, der bærer et rigt bindingsværk med løsholter, dokker, dobbelte skråbånd, og knægtbårne gennemstukne bjælkeender.
Mod havesiden har taget et stort udhæng med udskårne spærender.
Alt tømmer er sorttjæret, mens tavlene er gulkalkede. Mellem bjælkeenderne findes en tandsnitsgesims, og i gavlene ses et sugfjæl, begge dele er hvidmalede.
Taget er halvvalmet med en enkelt hvid skorsten med sokkel og krave i rygningen.
I facaden ses en ældre, grønmalet fyldingsdør med overvindue og en granittrappe foran.
På havesiden er tilbygget en mindre lude med en ældre dør.
Vinduerne er alle ældre, grønmalede og torammede med en tredelt sprosseopdeling.
Ved huset vestgavl er en portåbning og et enkelt bindingsværks fag, begge dækket af et par række tagsten.
I portåbningen findes en rundbuet portoverligger med påmalet inskription og årstal.
Indvendigt har bygningen delvist bevaret den oprindelige plan med små stuer mod gaden og køkken mod haven.
I de fleste rum findes bevarede synlige bjælkelofter, og i stuen mod øst er de båret på udskårne knægte.
Tillige findes ældre trægulve og et teglstensgulv i entréen samt mange ældre bygningsdele som fyldningsdøre, gerichter, beslag, greb og lodposter ved flere vinduer.
Kilde: Slots og Kulturstyrelsen
Siden har flere private også ejet huset med Håvard Friis Nielsen, som den foreløbig sidste ejer.
- Jeg sælger ikke!
- Vi er rigtig, rigtig glade for huset. Det giver os et anker-punkt i Sæby. Min kone er også meget optaget af at bevare gamle huse, så det er vores projekt at holde det ved lige, finde de rette farver og tage vare på den gamle skat, så længe vi lever, siger han.
Direktør for det hele
Hvis husets vægge kunne tale, ville der være mange historier til historiebøgerne. Den første ejer Hans Nielsen Gram var, som nævnt, borgmester i Sæby fra 1622-1654, men han var også så meget andet.
- Han var stor-købmand, tolder og kirkeværge. Han var 'direktør for det hele', siger Håvard Friis Nielsen.
I Sæby er der i dag rejst en mindesten for Hans Nielsen Gram til ære for de ting han opnåede. Han var født i 1580 og levede sandsynligvis til omkring 1662, og oplevede hele tre gange at Sæby blev besat af svenskerne.
- Svenskerne kom til byen i 1640'erne og indtog Sæby forsøgte han at gøre modstand, og han måtte til sidste flygte fra sin højgravide kone, siger Håvard Friis Nielsen.
Borgmesteren spøger om natten
Hans Nielsen Gram var gift to gange. Hans første hustru, som også er nævnt i porthammeren døde i 1640. Året efter blev han gift med Anne Jensdatter med hvem han fik tre børn.
- Mine børn siger at der er spøgelser her. Blandt andet her dørene en tendens til at åbne af sig selv. Langsomt går dørene op, og jeg tænker at det er borgmesteren som går igen, siger Håvard Friis Nielsen.