Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fugledød: Svaner smittet med fugleinfluenza

To døde svaner er konstateret smittet med fugleinfluenza N5H8. Foto: Jesper Christiansen

Der er konstateret fugleinfluenza i to af de svaner, som blev fundet døde i sidste uge på stranden i Voerså.

På en strækning på nogle få hundrede meter fra havnen i Voerså og ud til molen blev der fundet 31 døde svaner, seks døde fiskehejre og fem gråænder. De mange døde fugle lå både skyllet op i stenene og var at finde mellem tang og siv langs stranden.

- Jeg håber, at det aftager, når der bliver forår og lunt i vejret. Det er det normale mønster.

Torben Pihl, Kredsformand, Dyrenes Beskyttelse.

- Det er absolut en alvorlig situation, fordi mange fugle er døde på et sted, siger Cecilie Nielsen, jordbrugsteknolog i Fødevarestyrelsen.

Det, som myndighederne frygter, er nu en kendsgerning. Prøverne fra de første to døde svaner, som blev indleveret, viser, at svanerne er døde af fugleinfluenza H5N8. Yderligere fire af de døde svaner er sendt til undersøgelse. Her foreligger der endnu svar på prøverne.

Kredsformand: Frygter det spreder sig

Hos Dyrenes Beskyttelse følger man situationen, og kredsformand Torben Pihl frygter at sygdommen har spredt sig til andre fugle end svaner og gæs.

- Der er også rovfugle, som bliver indleveret nu. Jeg håber, at det aftager, når der bliver forår og lunt i vejret. Det er det normale mønster siger han.

- Opdager man et større parti på 5-10 døde fugle, så vil vi meget gerne have henvendelse om det.

Cecilie Nielsen, Jordbrugsteknolog, Fødevarestyrelsen.

I alt er der analyseret prøver fra 367 fugle i Danmark i 2021, og i 114 tilfælde var fuglene smittet med fugleinfluenzaen H5 N8.

- Situationen er alvorlig ligenu. Vi kan se, at vi får flere og flere henvendelser om døde fugle og større mængder på et sted. Situationen er værre nu end i december og januar, forklarer Cecilie Nielsen fra Fødevarestyrelsen. 

Svanerne blev fundet døde med få meter mellem sig på en strækning på få hundrede meter. Foto: Jesper Christiansen

Fugleinfluenzaen er bragt til Europa med efterårets fugletræk fra Rusland og Kasakhstan, og flere europæiske lande har rapporteret om fugleinfluenza i både vilde fugle og i fjerkræbesætninger.

Sygdommen spreder sig til Danmark fra Tyskland, men i følge Torben Pihl så har fugleinfluenza været aftagende hos svaner på det seneste, mens man har set, at flere rovfugle er blevet ramt.

Fugleinfluenza trives bedst i store fuglebesætninger, og netop i området ved havnen i Voerså er der ofte store fugletræk, som holder til over det lave vand på begge sider af havnen.

Der er konstateret 25 tilfælde af fugleinfluenza i døde vilde fugle i Nordjylland i 2021. Foto: Jesper Christiansen

Virus spredes via luftvejene og gennem afføringen, men alle fugle kan blive smittet. Ved fund af fugleinfluenza i Danmark bliver der omgående oprettet forskellige slags zoner eller områder afhængigt af, om influenzaen har ramt vilde fugle eller tamfjerkræ. Zonerne oprettes for at undgå, at smitten spredes.

I Nordjylland er der i følge Fødevarestyrelsen registreret 25 fugle, som er døde af fugleinfluenza. Sygdommen kan smitte fra dyr til mennesker, og derfor opfordrer myndighederne til, at man undgår at røre ved døde fugle i naturen.

Rør ikke ved døde fugle

På fødevarestyrelsens hjemmeside kan man indrapportere fund af døde fugle i naturen.

  • Finder du døde fugle, så skal man undgå berøring.
  • Det skal du gøre, hvis du opdager døde fugle.
  • Undgå at røre ved vilde fugle, der er døde.
  • Hvis din kat eller hund kommer hjem med en død fugl, skal du kun være opmærksom, hvis du bor i en zone med fugleinfluenza.
  • Du må gerne fodre ænder, men undgå kontakt med dyrene på grund af smitterisiko.
  • Husk ekstra god hygiejne ved håndtering af vilde fugle og fjerkræ f.eks. efter jagt.

Symptomer på fugleinfluenza blandt fjerkræ er pludselig høj dødelig­hed, stop for æglæg­ning, luftvejs­symptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobninger samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen.

- Opdager man et større parti på 5-10 døde fugle, så vil vi meget gerne have henvendelse om det, så vi kan få dem undersøgt, og hvis man finder døde fugle tæt på høns, så skal man også underrette os, siger Cecilie Nielsen, jordbrugsteknolog i Fødevarestyrelsen. 

Der mangler stadig svar på test fra yderligere fire døde svaner, som blev fundet ved Voerså. Foto: Jesper Christiansen

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.