Forældre tiltalt for grov vold mod spædbarn
Foto: Joakim Brader
Et forældrepar fra Frederikshavn er tiltalt for igennem tre måneder at have rusket deres spædbarn så voldsomt, at barnet fik en hjerneblødning.
Et forældrepar fra Frederikshavn er tiltalt for igennem tre måneder at have rusket deres spædbarn så voldsomt, at barnet fik en hjerneblødning.
En 28-årig kvinde og en 36-årig mand fra Frederikshavn er ved Retten i Hjørring tiltalt for gennem en periode på tre måneder at have pådraget deres få måneder gamle datter så alvorlige skader som følge af vold, at datteren blandt andet blev påført en hjerneblødning, adskillige ribbensbrud, flere brud på den ene lårbensknogle, brud på den ene skinnebensknogle samt flere røde og blå mærker.
Forældreparret er ifølge anklageskiftet tiltalt for sammen at stå bag den omfattende vold eller - som der står i anklagen efter "fælles forståelse" - at have rusket deres unavngiven datter så voldsomt, at hun har fået en hjerneblødning, og der ud over har parret ifølge anklagen slået hende mod hovedet og kroppen.
Datteren er født i 2018, samme år som volden ifølge anklageskriftet har fundet sted.
Forældreparret fra Frederikshavn nægter sig skyldig i anklagerne.
Den tragiske familiesag er netop begyndt for et nævningting ved Retten i Hjørring, forældreparret er tiltalt efter straffelovens hårdeste voldsparagraf, der kan give fængsel i ti år.
Der ventes at falde dom i sagen til december.