For første gang i Nordjylland: Hvidkindet værling set i sommerhusområde
Den sjælden hun hvidkindet værling, en spurvefugl af værlinge-familien, er set i sommerhushaver i Rødhus sydvest for Blokhus. Her fanget med kamera af Karsten Bach.
Der har ventet ikke mindst fugleentusiaster en ganske særlig og helt uventet fornøjelse i sommerhushaverne i Rødhus de seneste dage. Der er nemlig set den sjældne hun hvidkindet værling.
Den sjældne fugl hvidkindet værling er set en enkelt gang i 2010 i Aabenraa, skriver jv.dk, men ellers er den kun set i 1997 og før det i 1973. Og det er altså kun nu sjette gang i mange år, at den sjældne fugl bliver set herhjemme. Normalt hører arten hjemme i Sibirien i Rusland.
Og da rygterne i ornitolog- og fuglespotter-kredse hastigt begyndte at brede sig søndag om, at den sjældne hun hvidkindet værling var set i Nordjylland, fik det da også flere interesserede fra København afsted i en fart.
Tættere på var ornitolog Rolf Christensen fra Grenen Fuglestation.
- Det var Kari Geneser, der spottede fuglen søndag kl. 08.45 på et foderbræt på Ritmestervej, og jeg var selv den første, der kom og fik at den at se. Faktisk sås den kun to gange søndag af 20 birdere, der hurtigt ankom. Flere andre fik den ikke at se. Andre fik den at se efter fire-fems timers eftersøgning mandag, så den gemmer sig meget sammen med gulspurve, fortæller ornitolog Rolf Christensen fra Grenen Fuglestation.
Hvidkindet værling er en 17 cm stor spurvefugl nært beslægtet med gulspurv, som den ofte hybridiserer med. Arten findes ikke ynglende i Europa, men når sjældent til Europa fra ynglepladserne i Asien, især fra det centrale og sydlige Rusland.