11 store vindmøller og en stor solcellepark.

Det er, hvad Mariagerfjord Kommune ønsker opsat på et stort område ved Buddum.

Ganske tæt på, hvor Bente Sand bor.

- Hele vores samfund bliver ødelagt, hvis det her bliver en realitet, lyder det fra Bente Sand, der også er medlem af gruppen; 'Nej tak til vindmøller og solceller ved Østkysten'.

Hende, og en gruppe borgere kommunen, har igennem længere tid udvist stor modstand til projektet.

De føler sig magtesløse, fordi de ikke mener, de bliver hørt af kommunen. Så nu er de gået skridtet videre og har sendt et åbent brev til borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V).

- Kommunen laver en fatal ændring i et lokalområde, og når man gør det, skal der være borgerinddragelse fra start. Og det har der bare ikke været her, fortæller Bente Sand.

Til deres store overraskelse har de opdaget, at dele af planerne om projektet pludselig er skrevet ind i kommunalplanen, der oprindeligt skulle være vedtaget på et byrådsmøde i kommunen torsdag aften.

Borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, forstår borgernes modstand.

Men han mener modsat, at der har været en løbende dialog med borgerne og Bente Sand.

- Hvis deres mening med at lytte er, at vi skal ændre alle de ting, vi har lavet, så vi gør, som de siger, jamen så har vi ikke lyttet, siger borgmesteren.

Afvist brat

Borgerne har nu gjort et sidste forsøg for at stoppe energiparken fra at blive til virkelighed. De har derfor sendt indsigelser mod projektet og kommunalplanen til Planklagenævnet. Og de har allerede fået svar.

Første melding fra Planklagenævnet har været, at indsigelsen først vil blive behandlet til marts.

Men pludselig har det ændret sig.

For kun et døgn efter første melding, og kort før torsdagens byrådsmøde, har de fået besked om, at deres indsigelse blev afvist i Planklagenævnet.

Vedtagelsen af kommunalplanen skulle netop være sket på et byrådsmøde i kommunen torsdag aften.

Men på grund af afgørelsen fra Planklagenævnet i klagesagen om Klochhuset i Hobro, er vedtagelsen nu blevet udskudt til efter nytår.

Området omkring Kulturbroen i Aalborg Vestby ligger endnu engang under vand.

Et tilbagevendende problem, der skaber frustrationer fra foreningslivet i området, bilejerne der dukker op til halvdruknede biler og forbipasserende der må gå en bue udenom.

En udfordring de godt kender til hos By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

- For tre år siden havde vi afsat penge på budgettet til at løse udfordringen ved Kulturbroen, men det var forudsat, at vi kunne få nogle penge fra en statslig pulje. Det fik vi ikke, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), rådmand for By- og Land.

Men:

Onsdag aften offentliggjorde Kystdirektoratet en ny kortlægning af de oversvømmelsestruede områder i Danmark, som steg markant. Helt konkret fra 14 til 25.

Heraf indbefatter tre af de nye områder nordjyske kommuner: Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord og Mariager Fjord.

Som det kan ses på kortet, er Nordjylland efter de nye risikoområder er blevet bestemt, særligt udsat i forhold til potentiel oversvømmelse.

Rådmand Jan Nymark Rose Thaysen (V) mener, at det giver rigtig god mening, at området omkring Limfjorden nu er på listen over risikoområder.

- Det er et udtryk for rettidig omhu, at vi langt om længe er kommet med på det her kort og nu skal til at lave en risikostyringsplan, siger rådmanden.

En bid af kagen

Klimasikring er dyrt.

Alene ved Kulturbroen vil klimasikringen koste 100 millioner kroner, og det er ifølge rådmanden ikke noget, man bare lige gør.

- Jeg håber, at nu hvor vi er på listen over risikoområder, at vi kan blive løftet op på prioriteringslisten og få en del af de penge i puljen, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V).

En af de måder hvorpå det er muligt at sikre Kulturbroen mod oversvømmelse er at lave såkaldte 'resiliente havnefronte', hvor man laver noget bolværk, der hæver kajen hele vejen rundt.

Rådmanden fortæller, at det er en af de løsninger, de vil se ind i.

Forinden har Aalborg Kommune forsøgt at sikre nyt byggeri mod at stå i en situation, hvor en potentiel oversvømmelse truer. Al nybyggeri skal bygges 2,5 meter væk fra kajen.

Ved Thyborøn-kanalen, påpeger Nymark Thaysen, har man arbejdet på en indsnævring af udløbet af Limfjorden til Vesterhavet og dermed sikret sig mod oversvømmelser.

- Det samme kunne vi gøre her, hvor vi er påvirket af Kattegatsiden ved Hals-Egense. Kunne man lave et eller andet der, som samfundsøkonomisk er billigere, fordi så sætter man ind et sted, og løser mange problemer på samme til, afslutter rådmanden.

- Vi har set folk, helt uden skam, snige sig ind i området og bogstaveligt talt løfte et lam ind i bagagerummet. Det er en skam for dyrene, som lider.

Sådan fortæller Nikoline Egstrup, der er leder for Bramslev Bakker, om hvordan får og lam brutalt stjæles og køres væk.

Og nu får fåretyverierne konsekvenser, for fremover vil det ikke være får og lam, der græsser i de ellers idylliske bakker.

I stedet udskiftes dyrene med heste og Dexter-køer, der er mere robuste, og dermed sværere at stjæle.

Hvem er tyven?

Mysteriet hænger stadig i luften, for det er endnu ikke opklaret, hvem der har snuppet dyrene.

Bramslev Bakker undrer sig over, hvem der er så skruppelløse, at de stjæler får på den måde.

Tyverierne tages meget seriøst, og jagten efter gerningsmanden er stadig i gang.

- Vi arbejder tæt sammen med de lokale myndigheder for at forhindre, at dette sker igen, understreger Nikoline Egstrup.

Hun opfordrer derudover offentligheden til at være opmærksom samt at rapportere mistænkelig aktivitet.

Lad heste og dexter-køer være i fred

Bramslev Bakker ser desuden frem til, at deres gæster skal opleve de nye dyr.

De gør dog stadig opmærksom på, at det ikke er tilladt at fodre eller kæle med dem.

- Heste og Dexter-køer er ikke kæledyr. Respektér deres plads i naturen, lyder en klar opfordring fra Nikoline Egstrup.

Hun var iklædt en bikinitop fra Calvin Klein og havde en god sommerkulør.

18-årige Jessica Palacio Bertelsen syntes selv, at hun så ret godt ud på det billede, hun havde lagt op som et opslag på sin Instagram-profil.

Alligevel gav det et sæt i hende, da hun midt i samfundsfagstimen opdagede, at billedet var blevet delt på en anden Instagram-profil med de “24 dejligste nisser på Aalborghus Gymnasium”, hvor Jessica Palacio Bertelsen selv går.

Profilen er en slags julekalender, hvor skolens elever – og andre følgere – i december kan kigge med, når der dagligt bliver lagt et nyt billede op af en af skolens "frække nissepiger" eller "nissemænd".

Jessica Palacio anede ikke, at hun ville blive postet på julekalender-profilen, før hun så billedet blive delt.

Pludselig var hun uden at have givet samtykke udnævnt og delt som "fræk nissepige".

Og hun fik med det samme ondt i maven, da hun så opslaget.

For i teksten beskrives hun blandt andet som en "fræk brunette", der kan "holde dig varm hele vinteren".

- Jeg synes, det er pinligt. For hvad hvis folk tænker, at jeg er sådan en vovet type, siger Jessica Palacio Bertelsen.

Hun forklarer, at hun synes, det er meget utrygt, at billedet af hende ligger på en profil med en masse følgere, som hun ikke har kontrol over.

Samtidig bliver hun dog også lidt smigret. For det må betyde, at nogen på skolen synes, hun er pæn.

Men egentlig ville hun mest af alt ønske, at profilen ikke fandtes.

Når nu nogen har ønsket at dele et billede af hende, ville hun gerne selv være blevet spurgt til, om det var okay med hende. Hun vil også gerne vide, hvem der står bag profilen.

Fræk brunette kan holde dig varm i vinteren

Jessica Palacio Bertelsen og de andre elever fra Aalborghus Gymnasium er langt fra de eneste, der i december bliver udvalgt til julekalendere på Instagram.

Efter en hurtig søgning på Instagram har TV 2 Echo fundet 15 lignende profiler, hvor elever fra gymnasier landet over deles som julekalender i december.

Mange medier har de seneste år beskrevet, hvordan der hvert år ved juletid dukker nye, anonyme profiler op med "nissepiger" og "julehunks" fra forskellige gymnasier.

Flere skoler har forsøgt at lukke profilerne, ligesom det også er blevet debatteret, hvorvidt kalenderne fremprovokerer en sexistisk kultur,

Alligevel findes kalenderne også i år på mange af landets gymnasier.

Et selvtillidsboost

Et gymnasium, der i år har en Instagram-julekalender for første gang, er Brøndby Gymnasium vest for København.

Her deler "juleguf"-kalenderen, som har en anonym afsender, vandene hos eleverne.

Nogle mener, at kalenderen er et sjovt bidrag til julestemningen.

- Det er en af grundene til, at man gider at stå op om morgenen. Det er spændende, hvem der er den næste, siger 17-årige Freja Bossen.

17-årige William Pommer er selv blevet postet, og det tager han som et kompliment.

- Det er da et selvtillidsboost, for der er jo kun 24 elever, der bliver udvalgt, siger han.

William Pommer synes dog, at det ville have været rart, hvis han var blevet spurgt, om han ville være med.

Det samme mener 19-årige Freja Vendt, der også er blevet postet, og som ifølge profilen er "en lækker snack".

- Det var lidt et chok. Jeg føler, at man bliver overvåget. Det er bare lidt noieren, siger hun.

Det genkender 18-årige Celina Hornstrup, der også er elev på Brøndby Gymnasium, men som endnu ikke har været udvalgt til kalenderen.

Hun synes ikke, at kalenderen skaber en rar kultur på skolen, fortæller hun.

- Det er en bestemt beauty-standard, der bliver fokuseret på, så alle os, der ser lidt anderledes ud, kan nemt føle os udenfor, siger Celina Hornstrup.

17-årige Celina Hornstrup ville ønske, at kalenderen i stedet fokuserede på elevernes fede personlighed eller faglighed frem for deres udseende.

Ubehageligt for alle

Det undrer ikke ekspert i internetkultur Maia Kahlke Lorentzen, at ingen af de elever, som TV 2 Echo har talt med, er blevet spurgt, før deres billeder er blevet delt.

- Unge er præcis lige så dårlige til at forstå digitale rettigheder som de ældre. Vi tror, at når noget ligger på internettet, så har vi ret til at bruge det, siger Maia Kahlke Lorentzen.

Hun arbejder som konsulent for netværket Cybernauterne, der blandt andet afholder workshops om digitale rettigheder på folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Men ikke desto mindre må man som privatperson aldrig dele andres billeder uden deres tilladelse, understreger hun.

- Og så er det dårlig stil at sætte folk ind i en seksualiseret kontekst, som de her julekalendere er, uden at de har sagt ja, siger hun.

- Helt uacceptabelt, siger rektor

Den specifikke Instagram-profil, hvor 18-årige Jessica Palacio Bertelsen fra Aalborghus Gymnasium er blevet delt, har ikke lavet opslag siden 8. december.

Til gengæld findes der stadig en lignende profil med elever fra Aalborghus Gymnasium, der stadig poster.

TV 2 Echo er dog ikke bekendt med, om profilen indhenter samtykke fra de elever, den poster.

Skolens rektor, Torben Poulsen, har de seneste par år forsøgt at få julekalender-profiler med skolens elever lukket.

Han anede ikke, at kalenderne var tilbage i år, før TV 2 Echo kontaktede ham.

- Det er helt uacceptabelt, og det er kun endnu værre, hvis der ikke er samtykke, siger Torben Poulsen,

Han forklarer, at skolen ikke vil tolerere den slags "mobning" og "sexistisk kultur", som han mener, at kalenderne er et udtryk for.

Derfor vil han nu forsøge at få lukket profilerne, siger han.

- Et hyggeligt og harmløst initiativ

På Brøndby Gymnasium har rektor Pia Sadolin kendt til kalenderen, siden den gik i luften 1. december.

Ud fra de få opslag, eleverne har vist hende, synes hun, at den er "et hyggeligt og harmløst initiativ".

Det kommer dog bag på hende, at profilens bestyrer ikke har indhentet samtykke fra de elever, der lægges op.

- Det er forkasteligt. Det bliver noget, vi sammen skal have en snak om, siger Pia Sadolin.

Hun har ikke nogen planer at forsøge at få profilen lukket nu og her, men vil som minimum bringe spørgsmålet om samtykke på banen, når eleverne i foråret har en dag, hvor de i fælleskab skal tale om respekt og mobning.

TV 2 Echo har rakt ud til både profilen med elever fra Brøndby Gymnasium og de to profiler med elever fra Aalborghus Gymnasium. Men personerne bag har ikke ønsket at stille op til interview.

Det er ifølge ekspert i internetkultur Maia Kahlke Lorentzen den helt rette vej at gå.

Hendes klare overbevisning er, at langt de fleste elever sagtens vil kunne forstå, hvorfor det er fedest, at dem, der optræder i kalenderen, er dem, der rent faktisk har lyst.

- På den måde kan man få lov at sige fra uden muligvis at blive hængt ud som én, der bare ødelægger den gode stemning. Dem, der bare syntes det er sjovt og hyggeligt, kan få lov at være med i julekalenderen uden at blive udskammet, siger Maia Kahlke Lorentzen.

18-årige Jessica Palacio Bertelsen fortæller, at det for hende og hendes veninder fylder en del, hvorvidt de bliver postet på kalenderen.

Den model kan Jessica Palacio Bertelsen sagtens se pointen i.

Hun synes dog, det ville være nemmest, hvis kalenderen blev droppet. For hun forestiller sig, at det ville blive svært at sige nej, uden at man kommer til at høre for det.

Så er hun nok alligevel mere tilbøjelig til at hoppe med på legen. For når alt kommer til alt, er det meget fedt, at folk synes, man ser godt ud, fortæller hun.

Men det er ikke dødsstødet til projektet.

Det understreger Mogens E. Jespersen (V), borgmester i Mariagerfjord, efter TV2 Nord for kort tid siden afslørede at Planklagenævnet har underkendt lokalplanen til det heftigt debatterede højhusbyggeri i Hobro.

Opstand, kritik og politiske intriger og inhabilitet. Og nu et helt år, frem til i dag, hvor projektet har været i venteposition. Lige indtil denne afgørelse fra Planklagenævnet, som er en klagesag rejst af både beboere og et botilbud i området.

Se interview med borgmesteren herunder:

- Planklagenævnet mener, at miljøvurderingen skal forholde sig til anlægsfasen, og det har man ikke gjort tilstrækkeligt, og det skal vi have gjort. Hvis ikke der allerede er nogen, som er i gang med at arbejde med det nu, forventer jeg, at det bliver første opgave efter nytår, siger borgmesteren til afgørelsen.

Han fortæller, at det i første omgang - set fra borgmesterstolen - betyder, at projektet bliver skubbet "lidt."

En stopklods, men...

Til aftenens byråd i Mariagerfjord Kommune bliver Klochhuset derfor - igen-igen - et tema, og første punkt på dagsordenen, siger Mogens Jespersen. Han vil således bede byrådet tage punktet om "endelig vedtagelse" af.

- Vi har hele næste år til at godkende kommuneplanen, så vi har ikke travlt, siger han og fortsætter:

- Vi ønsker stadig at fremme projektet, men afgørelsen er en stopklods for projektet lige nu, for der kan ikke bygges noget, når lokalplanen ikke gælder.

Ærgrer det dig, at projektet nok engang møder modstand?

- Alle har ret til at klage, så jeg kan ikke tillade mig at synes, at det er træls.