Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fagforening slår fast: - De elsker faget, men kan ikke holde til det på grund af arbejdsforholdene

Fagforeningen FOA frygter for de konsekvenser, som de nuværende medarbejder-vilkår kan få for fremtiden.

Der er noget helt galt i den kommunale ældrepleje. Sådan lyder det fra Anette Vinde, der igennem 18 år har arbejdet som social- og sundhedshjælper i Frederikshavn Kommune.

Torsdag skrev hun et brev til hele byrådet – hvori hun forsøger at råbe op om at servicen er alt for ringe for både ansatte og ældre borgere.

Nu bliver hun - og de mange andre medarbejdere - bakket op af FOA, der også er dybt bekymret for situationen. 

- Vi har stor bekymring for medarbejderne, for at de bliver syge af stress, understreger Gitte Christensen, der er sektorformand for FOA i Frederikshavn. 

- Det er meget alvorligt, og der er nødt til at ske noget drastisk i forhold til den måde, man tænker fastholdelse og vilkår på, fastslår hun.  

Ikke sådan virkeligheden er

Annette Vindes brev er ifølge hende selv et ærligt billede af arbejdsforholdene i ældreplejen. 

- Det, som jeg synes er det største problem, er, at vi har ikke tid nok til de ydelser, der bliver visiteret, fortæller hun. 

Netop det oplever fagforeningen også. Mens sektorformanden samtidig roser hende for at gå forrest. 

- Det er dejligt, at der er nogle almindelige medarbejdere, som råber op, for det bakker op omkring det, som vi har sagt i mange år. 

- Alle de medlemmer, som kommer herned, er gået ned med stress, og det er frustrerende ikke at kunne gøre noget. Det er lige så frustrerende for os som for vores medlemmer, understreger Gitte Christensen. 

Det er ikke kun skåret ind til benet. Vi gnaver inde ved knoglen

Gitte Christensen

Frygter stress

Arbejdsforholdene har også kostet Annette Vinde en sygemelding med stress, men nu er hun tilbage på job, hvor hun tager bladet fra munden og fortæller om, hvordan hun på en aftenvagt kan have 42 besøg:

- Det er frygteligt frustrerende, for når jeg kommer ind til en borger og skal forsøge at være nærværende, det kan jeg ikke, fordi tankerne allerede er to-tre borgere fremme. Det er hele tiden det pres med, at man skal nå så meget på kort tid, forklarer hun. 

Og hun er langt fra alene om at mene, at arbejdsforholdene slet ikke er i orden.

- Det er ikke kun skåret ind til benet. Vi gnaver inde ved knoglen. Folk søger ikke stillingerne, og det er ikke til at få folk. Og det er ærgerligt, da det er et rigtig godt fag. Det er bare vilkårene, som ikke er gode nok, bakker Gitte Christensen hende op. 

Flygter fra faget

Fagforeningen FOA oplever i stigende grad at medlemmerne flygter fra faget:

- Konsekvensen på sigt er jo, at der ikke er flere medarbejdere tilbage. Det håber vi selvfølgelig ikke, men det er det, som vi kan begynde at se, at folk søger væk fra faget, selvom de elsker arbejdet med borgerne og faget, men de skal også kunne holde til det, fortæller Gitte Christensen bekymret.  

FOA har gentagne gange gjort politikerne i Frederikshavn Kommune opmærksom på problemerne, men man bliver hver gang, ifølge fagforeningen selv, mødt med, at der ikke er økonomi til bedre forhold – men det er ikke godt nok, fastslår FOA. 

- De er nødt til at tage ansvar. Kom nu i gang med at kigge anderledes på de her fastholdelser og vilkår, for folk kan ikke mærke, at der sker noget derude.  

- Budgetloven er selvfølgelig også med indover, men det er kommunens politikere, der beslutter rammerne i kommunen, så det er det, som vi forholder os til, understreger sektorformanden. 

Selvstyrende teams er vejen frem

Borgmester Birgit S. Hansen sagde torsdag følgende til TV2 Nord:

- Vi får ikke færre opgaver eller flere penge, men vi vil gerne selv planlægge mere frit. Det forsøger vi allerede at gøre med selvstyrende teams og mindre bureaukrati. Arbejdsglæden bliver højere, hvis man har indflydelse på arbejdet.

Byrådet i Frederikshavn har også netop sendt et svar retur til Anette Vinde, hvori de understreger, at de ikke fejer problemet ind under gulvtæppet.


Under middel til AaB-spillerne: En gjorde det dog lidt bedre end de andre

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Morten Bruun uddeler karakterer efter kampen mellem AaB og Viborg FF. S

Karakterer

AaB

Vincent Müller: 7

Kasper Jørgensen: 6

Lars Kramer: 6

Bjarne Pudel: 5

Andreas Bruus: 3

Mylan Jiménez: 5

Kasper Davidsen: 5

Andres Jasson: 5

Mathias Jørgensen: 3

Oliver Ross: 4

John Iredale: 2

Indskiftere:

Sebastian Otoa: 5

Mads Bomholt: 5

Diego Caballo: UB

Jubril Adedeji: UB

Kelvin John: UB

Viborg FF

Oscar Hedvall: 5

Jean-Manuel Mbom: 5

Daniel Anyembe: 6

Ivan Näsberg: 6

Oliver Bundgaard: 7

Thomas Jørgensen: 6

Magnus Westergaard: 5

Jeppe Grønning: 5

Isak Steiner Jensen: 4

Renato Junior: 4

Ibrahim Said: 7

Indskiftere

Anosike Ementa: 4

Justin Lonwijk: 4

Charly Nouck: UB

Jakob Vester: UB

Sofus Berger: UB

AaB

Efter en times spil skulle AaB prise sig lykkelige for stillingen 0-0, men i den sidste halve time var hjemmeholdet ikke for alvor i problemer. Til gengæld blev AaB aldrig farlige selv, og helt generelt har holdet enorme problemer med at skabe chancer mod et etableret forsvar. En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet. Ny flot kamp af målmand Vincent Müller.

Viborg FF

Muligheden for top-6 fortoner sig. 0-0 var to tabte point for Viborg, der i en time fremstod som klart det bedste hold. Men da kræfterne slap op hos Thomas Jørgensen og Ibrahim Said var Viborg færdige med at være farlige. Hvis indskiftningerne skulle ses som et forsøg på at sætte ekstra skub i tingene, så lykkedes det ikke for alvor. Forsvaret ser virkelig stabilt ud.

Kampens spiller: Ibrahim Said, Viborg (7)

Ibrahim Said. Det var godt set af Jakob Poulsen at satse på Ibrahim Said, for den lille dribler var kampen igennem den, der var tættest ved at bryde dødvandet i Aalborg. Han var udfordrende og selvsikker i sit spil og millimeter fra at blive matchvinder med sit spark på indersiden af stolpen efter et elegant sololøb.


Ingen forløsning i AaB's sidste hjemmekamp i Superligaen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I årets sidste kampe møder AaB Brøndby på udebane.

Der var lagt op til det helt store, da AaB tog imod Viborg FF hjemme i årets sidste hjemmekamp i Superligaen. Dog fik AaB og de mange tilskuere ikke den forløsning, man havde håbet på.

Det var nemlig gæsterne, der dominerede nærmest hele kampen, og både mål og de store chancer udeblev.

Det var først i de døende minutter, at gæsterne kom frem til store chancer, og var tæt på at tage sejren til sidst.

Heldigvis for AaB manglede både held og den sidste kvalitet, og derfor kunne AaB tage det ene point, da slutfløjtet lød, og kampen endte 0-0.

Hør, hvad målmand Vincent Muller havde at sige om kampen i dag herunder:

En AaB-sejr ville ellers bringe klubben tættere på netop Viborg FF, der inden kampen lå lige over aalborgenserne i tabellen med fire points forskel.

I stedet måtte nordjyderne nøjes med endnu en uafgjort kamp i bagagen - den femte af de seneste seks Superligakampe.

I årets sidste Superligakamp møder AaB Brøndby på udebane.

Hør, hvad anfører Mathias Jørgensen havde at sige efter søndagens kamp:


To kørt som traumepatient efter grim ulykke: Her er seneste status

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivbillede

Den ene kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt forud for uheldet.

Lørdag eftermiddag blev to kvinder på henholdsvis 33 og 58 år kørt som traumepatienter, efter de var involveret i et grimt uheld i krydset ved Essendrupvej og Gunnerupvej.

De to kvinder var alvorligt tilskadekomne og blev behandlet på Aalborg Universitetshospital.

Søndag er der dog nyt omkring kvinderne, der begge er uden for livsfare.

- De har begge nogle alvorlige skader, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, men de er uden for livsfare, og begge er ved bevidsthed, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

En kvinde sigtet

Lørdag betragtede politiet uheldet som et vigepligtsuheld, og det viser sig fortsat at være gældende.

- Den 58-årige kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, fortæller vagtchefen og tilføjer.

- Hun kom kørende af Essendrupvej, hvor hun ikke overholder sin vigepligt, inden hun fortsætter på Gunnerupvej.


Vild biljagt, hunde og droner: Sådan fangede politiet tre tyve

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Der blev fundet tyvkoster i bilen.

Lørdag aften klokken 21.45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse omkring et indbrud i et sommerhus i Tversted, der var i gang i samme øjeblik.

Derfor blev både hundepatrulje og beredskabspatrulje sendt afsted med det samme mod adressen.

Dog nåede politiet ikke helt frem til sommerhuset, før en bil med tre personer kom flyvende forbi dem.

- Derfor forsøger patruljen at få bragt bilen til standsning, men den fortsætter i fuld fart, og vi sætter efter dem, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Jagtet i bil og til fods

De tre mænd kaster undervejs ting efter patruljebilen, og det er først, da mændene ender ved havneområdet i Hirtshals, at det lykkedes politiet at få standset bilen.

- De endte med at køre fast i et grønt område, så vi fik anholdt de to af dem der, forklarer vagtchefen.

Den tredje gerningsmand valgte dog at fortsætte jagten til fods.

- Vi sender en hundepatrulje efter ham, og så kom vores indsatsleder med en drone med termiske kamera, så det lykkedes dem hurtigt at finde man liggende i noget krat, oplyser vagtchefen.

Politiet får anholdt den sidste gerningsmand, mens man også beslaglægger bilen, da der i forbindelse med biljagten har været kørt vanvidskørsel. I bilen fandt politiet fem y-stole.

De tre mænd er henholdsvis 25, 35 og 37 år og har bopæl i Hjørring. De har alle været forbi politigården i Aalborg, men blev senere løsladt, da man ikke fandt juridisk grundlag for at fremstille dem i et grundlovforhør.


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.