Fængselsindsat: Adgangen til lægehjælp er for dårlig
Foto: Ernst van Norde / Ritzau Scanpix
En indsat i Kragskovhede Fængsel kritiserer fængslet for at nægte ham lægehjælp. Kriminalforsorgen har tidligere fået kritik for, at lægehjælpen ikke er optimal.
- Jeg lå fire dage i min seng og kunne hverken gå i bad eller noget. Jeg var fuldstændig ødelagt, fortæller Torben Skyt, som er indsat i Kragskovhede Fængsel.
Han fortæller om en episode for en måned siden, hvor han vågnede med voldsomme smerter og en ryg, der var låst fast. I fire dage spurgte han efter en vagtlæge, men først på fjerdedagen blev han tilset af en læge.
- Jeg blev nægtet at snakke med en vagtlæge, selvom jeg havde så kraftige smerter, at jeg skulle hjælpes ud på toilettet. Jeg skulle lægge engangskateter på mig selv for at kunne tisse, fordi jeg havde så mange smerter, siger han.
Han bakkes op af sin advokat, Jan Schneider, som ofte hører lignende historier fra sine klienter:
- Det er mange problemer, vi støder på, og det er nærmest ugentligt, at jeg har samtaler om det med mine klienter. Man ser tit, at en person, der har fået et bestemt præparat for en lidelse uden forklaring får det frataget. Smertestillende medicin bliver også ofte frataget uden videre og uden nærmere begrundelse, siger Jan Schneider.
Væsentlige udfordringer med sundhedsbetjeningen
Kriminalforsorgen fik i 2016 foretaget en konsulentundersøgelse af sundhedsbetjeningen i fængslerne og arresthusene. Undersøgelsen blev til, fordi flere brugerundersøgelser havde vist stor utilfredshed med lægehjælpen fra de indsatte.
I undersøgelsen stod der blandt andet, at sundhedsbetjeningen har væsentlige udfordringer, der skal tages hånd om, for at sundhedsbetjeningen vil leve op til målbilledet.
Problemer i de danske fængsler og arresthuse
- Sundhedsbetjeningen er spredt og sårbar
- Der mangler sundhedsfaglig ledelse
- Praksis er uens i sammenlignelige situationer
- Kompetenceudviklingen er mangelfuld
- Samarbejdet med psykiatrien fungerer ikke alle steder
- Dokumentations- og kommunikationsværktøjer er utidssvarende
- Der foreligger ingen samlet viden om kvalitet og effektivitet
- Der er en manglende generel afvejning af hensyn til Kriminalforsorgens rammer og den særlige populations behov for sundhedsydelser
Kilde: "Tilrettelæggelse af den fremtidige sundhedsbetjening af Kriminalforsorgens klienter", Implement, 2016
Derudover listes en række udfordringer, som ikke svarer til målet. Det er udfordringer, som Ombudsmanden og Det danske institut for tortur, Dignity, har observeret på besøg i de danske fængsler:
- Det er et fragmenteret sundhedsvæsen, og det har nogle konsekvenser, for det betyder, at der ikke er nogen overordnet sundhedsfaglig styring, og der er ingen fælles retningslinjer. Samlet kan det betyde for de indsatte, at det tilbud, de får, ikke svarer til det tilbud, de ville få uden for fængslet, siger Marie Brasholt, der er overlæge i Dignity.
Kriminalforsorgen: Det kan blive bedre
Kriminalforsorgen sætter gang i et pilotprojekt i år, der skal samle den sundhedsfaglige ledelse flere fængsler imellem. Det sker på baggrund af de kritikpunkter, der er rejst i rapporten fra 2016. I første omgang prøves det af i Region Syddanmark:
- Sundhedsbetjeningen kan altid blive bedre. Det kender vi også fra det almindelige sundhedssystem, at man kan altid ønske sig mere. Vi er enige i, at det kan godt være, at man kan gøre noget anderledes, og det er også derfor, vi har reageret i forhold til Syddanmark, fordi det kan være, at vi kan gøre det bedre, siger Tina Engelbrecht Ising, der er chef for Koncern Resocialisering i Kriminalforsorgen.
Men er det nok kun at udrulle dette projekt i en region?
- Vi ved endnu ikke, om det er et godt system, så derfor giver det jo mening at prøve det af et enkelt sted og se, om det giver mening, inden vi smider en masse penge efter det. Men Region Hovedstaden er allerede interesseret i at lave noget lignende, så hvis det fungerer, så kan det rulles ud til flere steder, siger hun.
Hos Dignity er man glade for, at Kriminalforsorgen sætter tiltaget igang, men der er brug for flere tiltag, hvis der skal rettes op på sundhedsbetjeningen i fængslerne:
- Hvis det stod til os, så skulle man selvfølgelig lave nogle mere gennemgribende ændringer og gøre det hurtigere, men vi må også erkende, at det ikke altid er muligt at gennemføre ting, og der er ikke altid afsat ressourcer til at gøre det, så det må jo blive det muliges kunst, siger overlæge Marie Brasholt fra Dignity.
Procedure for lægehjælp
Kragskovhede Fængsel kommenterer ikke på personsager, og det har derfor ikke været muligt at høre deres version af Torben Skyts historie. Men fængslet afviser, at der er problemer med lægehjælpen. Hvis en indsat har behov for lægehjælp, så er der en klar procedure:
- Som udgangspunkt tager vi fat i en læge, og de vurderer, om der skal gøres noget. Det er en lægefaglig vurdering. I det daglige arbejde går vi igennem vores sygeplejersker, og de vurderer, om der skal yderligere hjælp til, siger Kristian Arntzen, der er enhedschef på Kragskovhede Fængsel.
Som indsat har man de samme rettigheder til lægehjælp som uden for fængslet, og Kristian Arntzen mener, at forholdene i virkeligheden er endnu bedre i fængslet end uden for murene:
- Umiddelbart er det min opfattelse, at tilgængeligheden til læge er bedre her, end hvis du er udenfor. Her kan vi komme i kontakt med lægepersonale døgnet rundt, så jeg har en opfattelse af, at vi egentlig leverer et bedre produkt her via den hjælp, vi har i fængslet, siger han.
Alligevel mener Torben Skyt at opholdet i fængslet har gjort ham mere syg, end da han blev indsat:
- Jeg er indforstået med, at vi sidder i fængsel, og vi har lavet kriminalitet, og vi skal være afskåret fra omverdenen. Sådan er det, og det må man acceptere, når man har lavet noget, man ikke måtte. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi mister retten til en læge eller en ordentlig behandling, for det er ikke en del af dommen, siger han.