Få genstartet hjertet hos mekanikeren
Foto: Tv2nord.dk
Snart er det ikke længere kun bilen, der kan blive genstartet hun din lokale automekaniker.
Hvert år rammes 3.500 danskere af et hjertestop uden for et hospital. DBR Vendsyssel, der er en sammenslutning af automekanikere i Vendsyssel, vil nu forsøge at bringe det antal ned. Derfor begynder de fra onsdag den 2. marts at installere i alt 54 hjertestartere på autoværkstederne i regionen.
-Vi synes, at vi gerne vil gøre en forskel. Mange af vores medlemmers værksteder ligger i mindre byer og tyndt befolkede områder, og vi synes, det er vigtigt, at vi også er godt dækket ind der, siger John Rasmussen, der er formand for DBR Vendsyssel.
Udover at installere hjertestartere på størstedelen af foreningens værksteder, tilbyder de også alle ansatte at komme hjertestarter kursus.
alle de nye hjertestartere registreres i Tryg-fondens hjertestarter-app, og de bliver hængt op uden for, så de er tilgængelige 24 timer i døgnet.