Elgiganten åbner endnu et varehus i Nordjylland
Foto: Pressefoto
Elgiganten gør klar til at åbne et varehus i Frederikshavn.
Der er i dag tre Elgiganten-butikker i Nordjylland, men inden året er omme, er der fem.
Elektronikkæden har nemlig allerede meldt ud, at de åbner et varehus i Thisted i løbet af i år, og tirsdag oplyser Elgiganten i en pressemeddelelse, at der også er planer om at åbne et varehus i Frederikshavn i slutningen af 2023.
- Vi glæder os meget over at kunne afsløre vores planer for Frederikshavn. En by og et område vi længe har haft et ønske om at etablere os i. Det er også glædeligt, at vi etablerer os sammen med Sport24, som bliver vores nærmeste nabo, siger Elgigantens administrerende direktør Peder Stedal.
30 stillinger skal besættes
Varehuset i Frederikshavn bliver cirka 2000 kvadratmeter stort, og der vil være omkring 30 stillinger, der skal besættes, når den nye butik er klar til åbning.
- Vi er meget tilfredse med den fine beliggenhed med indkørsel direkte fra Hjørringvej. Kunder fra Frederikshavn og omegn kan glæde sig til at møde et stærkt og bredt udvalg af kendte mærkevarer til markedets laveste priser, siger Peder Stedal.
Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har på nuværende tidspunkt 41 varehuse i Danmark. I Nordjylland er der i øjeblikket Elgiganten-butikker i det centrale Aalborg, i City Syd og i Hjørring.