Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Eleverne i Frederikshavn får et online afbræk: - Det giver et pusterum

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

De ældste elever i Frederikshavn fik torsdag en anderledes skoledag. Med overskriften "Ud af hamsterhjulet" kom der nye hoveder frem på deres skærm.

Det ligner en almindelig skoledag i coronaland for klassekammeraterne Andreas Hartvig og Tue Krøgh. De sidder på samme plads, som de plejer, med computerens blå skær i hovedet, men computeren viser ikke undervisning i tysk, dansk eller matematik.

8.-, 9.-, og 10. klasserne, de trænger til en vitaminindsprøjtning.

Michael Frederiksen, Initiativtager, Ud Af Hamsterhjulet.

Lærerne er for en dag byttet ud med værter, og webcams er byttet ud med professionelt tv-udstyr, når Frederikshavn Kommunes ældste elever får et afbræk i en ellers efterhånden ensformig hverdag. Overskriften for dagen er "Ud af hamsterhjulet".

- Det er egentlig dejligt at prøve noget nyt i den her hverdag, som vi kører i lige nu under den her corona-lockdown, siger Tue Krøgh, der går i 8. klasse på Sæbygaardskole.

Anderledes dag foran computeren
På skærmen foran de to klassekammerater kører et liveshow, som de næste fire timer byder på kendte og ukendte gæster fra Frederikshavn og omegn, mens eleverne kan lægge onlineundervisningen væk for en dag.

8.-, 9.-, og 10. klasserne, de trænger til en vitaminindsprøjtning, og de trænger til at se, hvor mange inspirerende mennesker, som egentlig findes i deres nærområde, siger initiativtageren bag "Ud Af Hamsterhjulet", Michael Frederiksen.

Liveshowet afvikles fra Maskinhallen i Frederikshavn, hvor tre unge værter og den rutinerede Michael Frederiksen guider eleverne gennem en anderledes dag foran computeren. Det hele sendes ud til alle elever i 8.-, 9.- og 10. klasse i Frederikshavn Kommune.

- Det handler nok lidt om at få noget af det, som vi mangler lidt i coronatiden – nemlig fællesskabet, siger Anders Brandt (S), der er formand for Børne- og Ungeforvaltningen i Frederikshavn Kommune.

Onlineundervisning i to måneder
Siden slutningen af december har eleverne i de ældste klasser været hjemsendt og forvist til computeren og onlineundervisning. To måneder, hvor de har gået den samme tur rundt i hamsterhjulet hele tiden.

- Vi har allerede lukket dem ud af hamsterhjulet i dag. Jeg ved godt, det foregår hjemme foran deres computer, men den her dag har bare været så meget anderledes i forhold til, hvad de har været vant til de sidste to måneder, siger Michael Frederiksen.

Jeg har slet ikke tænkt over, at jeg har siddet foran en skærm.

Anders Hartvig, 8. klasse, Sæbygaardskolen.

- Det giver sådan et slags pusterum, hvis man kan sige det sådan, at der sker noget anderledes, siger Tue Krøgh.

Sidder stadig foran computeren
Selvom indholdet på skærmen er noget andet, end den plejer, så er en ting den samme for de to klassekammerater og de andre elever i de ældste klassetrin i Frederikshavn Kommune – pladsen foran computeren.

- Er det her ikke bare det samme - bare med noget andet på skærmen?

- Nej, det er langt fra det samme. De er jo vant til at se på deres lærere hele tiden og deres klassekammerater, dem er de sluppet fuldstændig for nu, så de får en helt anderledes dag, end de er vant til, svarer Michael Frederiksen.

Fire timer er snart gået hjemme ved de to klassekammerater, og selvom de helst bare vil tilbage i skole, så har dagen været et tiltrængt afbræk fra den normale hverdag.

- Jeg har slet ikke tænkt over, at jeg har siddet foran en skærm. Normalt sidder jeg og venter på en pause, men her er der hele tiden kommet noget nyt, som vi ikke havde regnet med, siger Anders Hartvig, der ligesom Tue Krøgh går i 8. klasse på Sæbygaardskole.

Hverken Michael Frederiksen eller Anders Brandt afviser, at konceptet kan blive en realitet igen.


I dag er det Emil og Mads' tur: - Må ikke vise følelser

Det er tematikker som overdødelighed, underuddannelses og mistrivsel der er i spotlyset som et led i mændenes internationale dag.

Mænd kæmper med ensomhed, og så er det ikke altid lige nemt at tage hul på de svære snakke.

30 procent af alle danske mænd siger, ifølge en undersøgelse fra Forum For Mænds Sundhed, at de ofte ikke har en fortrolig, de kan snakke med om ting i livet, der kan være svære.

Så hård er dommen forud for mændenes internationale dag, der tirsdag blev fejret på Aalborg Katedral Skole. De har i en længere periode haft fokus på ligestilling for mænd, så de kedelige statistikker kan blive fortid.

- Jeg tror, der er et pres med, at man skal være stor og stærk, og at man ikke må vise sine følelser, siger Emil Odder, der studerer HF på Aalborg Katedralskole.

Hans kammerat, Mads Park, der går i samme klasse, kan også nikke genkendende til, at det kan være svært at åbne op.

- Det var først, da jeg fik en kæreste, at jeg blev tvunget til at tage de svære samtaler, fortæller Mads Park.

Billard banker også til samtaler

I Skalborg uden for Aalborg midtby finder man foreningen Mænds Mødesteder. På niende år har de skabt rammerne for mænd, der kan have svært ved at dele de tunge ting i livet.

- Nu kom jeg jo her primært for at spille billard, men når man så er i gang, kan det nogle gange være over sådan et spil, at man banker gang i samtalerne, siger Michael Pedersen.

Michael Pedersen nyder at komme forbi Mænds Mødesteder for at spille billard

Ove Guldbrand, der står i spidsen for stedet i Skaldborg, kan da også se, at det med at rammerne bliver skabt for samtale, det er noget, der dur.

- Man kan se, at mændene lige så stille begynder at blomstre og åbne op, lyder det fra Ove Guldbrand.

Ove Guldbrand har i mange år arbejdet for gode samtaler blandt mænd.

Tips på tværs af generationer

Omend det er lidt tid siden, at de grå ræve på Mænds Mødesteder selv stod i skolens kantine, så er tematikken om fortrolige venskaber, noget der binder begge generationer sammen.

- Vi er nok bare ikke vant til at tale om tingene, men et godt tip er at tale om det ved spisebordet. Det er jo en holdeplads for gode samtaler, lyder det fra Michael Pedersen.

- Det kan godt være svært at åbne op, fordi man er bange for, hvad andre tænker. Det er i hvert fald det, der har holdt mig mest tilbage. Så mit bedste råd ville være bare at gøre det, siger Mads Park.

Mads Park er HF studerende på andet år.

Ny sundhedsreform: Mulighed for flere læger i Nordjylland

15. november fremlagde regeringspartierne i samarbejde med Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og Radikale Venstre en ny sundhedsreform.

Du kan se seneste afsnit af 'Duellen' i bunden af artiklen eller på TV2 Play.

Da den nye sundhedsreform blev præsenteret, var et af hovedpunkterne mere nærhed for borgere i de mindre befolkningsrige områder i landet.

Det skal blandt andet sikres med mindst 1500 nye alment praktiserende læger, så man i Danmark har mindst 5000 af slagsen, når kalenderen viser 2035. Det er en udmelding, der vækker glæde hos formanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Vi skal sikre mere nærhed, det vil sige hjælpe folk, inden de kommer på sygehuset, fordi vi har så mange ældre og syge i fremtiden. Der synes jeg, der er nogle gode initiativer i forhold til at hjælpe folk i eget hjem, siger regionsrådsformanden, og tilføjer:

- For mig er det hovedrystende, at vi har 50 procent flere læger i den mest raske del af landet sammenlignet med den mest syge del. Det gør den (den nye reform, red.) op med ved at fordele ressourcerne anderledes og giver os mulighed for at udvikle flere læger i Nordjylland.

Da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) 15. november præsenterede den nye sundhedsreform, var hun flankeret af sundhedsordførerne fra alle Folketingspartierne. Alle, bortset fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen.

Louise Brown, Sundhedsordfører, Liberal Alliance

Ifølge Liberal Alliances sundhedsordfører, Louise Brown, kunne partiet ikke se sig selv i den nye aftale.

- Vi var villige til at lægge hånden på kogepladen, og komme med et par ændringer i strukturen, men det lod ikke til, at der var åbenhed for det. Vi ville gerne have styrket patientrettighederne på flere områder, men det virkede som om man skulle købe sig ind på den struktur, regeringen havde lagt op til i deres udspil. I sidste ende er der nogle uhensigtsmæssige incitamenter for patienten, lyder det fra Louise Brown.

- Hvornår har staten drevet noget stort godt?

Et af de store spørgsmål, der blev rejst i løbet af sommerferien var, om Region Nordjylland fortsat ville eksistere i sin nuværende form, eller om den eventuelt skulle sættes sammen med Region Midtjylland.

Som de fleste nok ved, så fortsætter Region Nordjylland i samme form, som den har gjort indtil videre, og det er kun på Sjælland, hvor Region Hovedstaden bliver sat sammen med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.

Selv gik Liberal Alliance efter, at regionerne helt skulle fjernes, og der i stedet for skulle være et samlet organ, Sundhedsministeriet, som har det overordnede ansvar for sundheden.

- Man indkøber sine ydelser hos hospitalerne, som så skal være selvejende institutioner, eller i hvert fald drevet med professionel bestyrelse. Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen, lyder det fra Louise Brown, der uddyber:

- Vi kan jo se, at det private i mange henseender bliver drevet mere effektivt end det offentlige. En anden ting er, at det, der kan ske, når det er politikere, der sidder med beslutningerne, så bliver det hurtigt noget sognerådspolitik, og det kommer hurtigt til at handle om, at man skal genvælges lige om lidt.

Modsat mener Mads Duedahl, at det er meget tilfredsstillende, at regionerne fortsat er en del af det danske sundhedssystem.

- Alternativet var jo, at sundhedsvæsenet skulle drives af af Staten i København. Hvornår har Staten drevet noget godt i stordrift? Skat eller Forsvaret er jo ikke gået særligt godt. Så nordjyderne skal være glade for, at det er nordjyske politikere, der bestemmer og beslutter hvad der er bedst for nordjyderne. Tit fjerner centralisering nærheden, forklarer han.


Shelterdrabets første retsdag - det ved vi nu

Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

Tirsdag begyndte retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for det såkaldte 'shelterdrab.'

Da retssagen mod en 45-årig mand begyndte ved Retten i Aalborg tirsdag morgen, var der mange ubesvarede spørgsmål, der pressede sig på.

Nu er første retsdag forbi, og dermed har vi fået lidt mere klarhed over, hvad der skete i de dage i august, hvor en 58-årig mand mistede livet.

Ændrer forklaring

Den 45-årige mand nægter sig skyldig i drab og usømmelig omgang med lig, og det har han gjort lige siden grundlovsforhøret 6. august 2023.

Men helt frem til retsmødet i dag har han også nægtet, at han nogensinde skulle have mødt den 58-årige. Det ændrede sig dog, da han afgav forklaring ved Retten tirsdag.

Jeg kunne godt lide ham, han var venlig.

Den drabstiltalte

Her fortalte han, at han mødte den 58-årige på shelterpladsen i Vadum sidste sommer, og at de tilbragte et par dage sammen, hvor de drak rigtig meget alkohol og havde nogle hyggelige dage med gode snakke.

Den tiltalte forklarede, at han selv var ny i byen. Han var flyttet til Vadum fra Sjælland nogle måneder forinden med sin kone, men hun var sidenhen gået fra ham, og han havde derfor ikke det store netværk.

- Jeg kunne godt lide ham, han var venlig, fortalte den tiltalte blandt andet i retten.

Hvad der siden skete med den 58-årige ved han ikke. Han var i hvert fald i live, da den tiltalte så ham sidst, lød forklaringen i retten.

Tre ukendte mænd

Det er ikke den tiltaltes opfattelse, at han var den sidste til at se den 58-årige i live.

I dag forklarede han nemlig, at han ikke var alene med den 58-årige på shelterpladsen. De havde selskab af tre mænd. Det er første gang, han fortæller om de tre mænd, som han ikke kender identiteten på.

Sagens anklager Mette Bendix ville gerne vide, hvorfor den tiltalte ikke har fortalt om de her tre mænd tidligere i forløbet.

- Du er blevet afhørt af politiet flere gange, men du har aldrig nævnt de her mænd. Hvordan kan det være, spurgte hun undrende.

- Jeg ved det ikke, jeg var i chok, tror jeg, sagde den tiltalte og henviser til, at han var meget overrasket, da han blev anholdt af politiet.

- Og så har jeg aldrig haft tillid til politiet, lød det fra den tiltalte.

Den tiltalte forklarede, at de tre mænd en aften kom og hentede den 58-årige i en bil, og at det var sidste gang, han så ham.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kniv med DNA og blod

Sagens anklager fortæller, at Nordjyllands Politi har udført et massivt efterforskningsarbejde i forbindelse med drabet.

- Der er næsten ikke det sted i Vadum, politiet ikke har undersøgt, sagde hun under sin forelæggelse af sagen.

I en affaldscontainer i nærheden af den tiltaltes bopæl havde politiet fundet en pose. I posen lå et par sko, som med stor sandsynlighed tilhører den afdøde.

- Dit fingeraftryk er på posen, sagde hun til den tiltalte. Hvordan kan det være, ville hun vide, men det kunne han ikke forklare.

Nordjyllands Politi havde også fundet en butterflykniv, der var gemt væk i et hulrum i en lænestol i den tiltaltes lejlighed. På kniven var der spor af blod, som tilhørte den afdøde. Hvordan forklarer du det, spurgte hun den tiltalte.

- Jeg ved ikke, hvordan den kniv er havnet der, fastholdt han flere gange. Den havde nemlig været væk, fortalte han.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mange, mange vidner

Der er afsat otte retsdage til retssagen. De næste tre dage kommer til at gå med massevis af vidneafhøringer.

Da det sidste sommer kom frem, at en mand var blevet dræbt på shelterpladsen, var Nordjyllands Politi hurtigt ude og efterlyse vidner.

I den forbindelse endte de med at afhøre over 100 personer, og det er altså en del af dem, der skal forbi og afgive forklaring i retten i forbindelse med de næste tre retsdage.

Næste retsdag er torsdag, hvor TV2 Nord igen vil følge sagen tæt ved Retten i Aalborg.


Så du den? Her viser håndboldstjerne skjult talent på træningsbanen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Karrieremulighederne er måske endnu flere for den OL-guldvindende håndboldspiller.

Hvis Henrik Møllgaard vælger at stoppe sin håndboldkarriere, kan han snildt snøre fodboldstøvlerne.

Det beviste den erfarne håndboldspiller mandag.

Til den sidste træning inden Champions League-opgøret mellem Aalborg Håndbold og norske Kolstad leverede han nemlig et klassemål - med foden.

For før hver håndboldtræning spiller håndboldspillerne 'de unge mod de gamle' i fodbold. Ja, fodbold.

Den kamp vandt 'de gamle', blandt andet takket været et kongemål af veteranen Henrik Møllgaard. Den langhårede spiller modtog en aflevering fra Sebastian Barthold, der forøvrigt selv scorede to mål, hvorefter rutinerede Møllgaard trillede bolden lidt frem og hamrede til bolden med højreskøjten, så den susede forbi ørene på den stakkels målmand Fabian Nordstedt.

 Var det held?

Video: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Efter træningen spurgte TV2 Nords udsendte, om nogen havde lyst til at se Henrik Møllgaards kongekasse.

- Nej, svarede Nicklas Landin og de øvrige spillere prompte.

Men målet blev dog gengivet og på spørgsmålet, om det var held, var svaret fra Møllgaard klart:

- Nej, nej... nej, og tilføjede:

- Jeg har jo al tid i verden. Jeg venter jo bare på, hvad 'Fabbe' (Fabian Nordsten, red.) har tænkt sig at gøre.

Afslutningsvis kom han også med en ekstra kæk kommentar.

- Det elsker Fabbe (Fabian Nordsten, red.) faktisk også. Skud omkring ansigtet, det er noget af det, han bryder sig allermest om, lød det ironisk fra bagspilleren.


I 50 år har Per fået hentet sit affald ved huset - men nu er det slut

Foto: TV2 Nord

Husejer Per Pedersen mener, at affaldsselskabet Nordværk med alle midler forsøger at få ham til at gøre det arbejde, som renovationsfolkene hidtil har gjort.

Per Pedersen er godt og grundigt sur på det affaldsselskab, der har hentet hans affald på adressen i Gandrup ved Aalborg.

Selvom skraldebilen i 50 år har hentet Per Pedersens skrald lige udenfor grunden, er det nu slut.

Affaldsselskabet Nordværk vil nemlig ikke længere køre ned på Per Pedersens grund og hente affald, fordi hans grund ligger på den 50 meter lange stikvej, der efter sigende stiger med mere end 10 procent.

Det står i hvert fald i det brev, som Per Pedersen har modtaget fra affaldsselskabet Nordværk. I et halvt hundrede år har det ikke været noget problem, men det er det nu.

- Jeg forstår ikke, at det pludselig skulle være et problem. Vejen har ikke ændret sig fra den ene dag til den anden, siger Per Pedersen, der nu skal gå et godt stykke fra dit hus med alt affald.

Men faktisk er der noget helt galt med argumentet fra Nordværk. Per Pedersen har efterfølgende fået en entreprenør til at udmåle stigningsprocenten, og den viser noget helt andet.

- Her kan jeg se, at den ikke stiger over 10 procent. Vi har fået målt til knap 5 procent i gennemsnit, siger Per Pedersen med henvisning til beregningen fra entreprenøren,

Og efter TV2 Nord har hevet fat i Nordværk, tikker der pludselig en meddelelse ind i Per Pedersens E-boks.

Her indrømmer Nordværk pludselig, at vejen ned til Per Pedersen slet ikke stiger med 10 procent, Alligevel fastholder de, at den skraldebil, der indtil nu har kørt ned og hentet skraldet, ikke kan i fremtiden.

Hvis nu du kan hjælpe skraldemanden med at gå et stykke med dit skrald, er det så ikke i orden?

- Jo, hvis reglerne er sådan. Men det er jo ikke i orden, at de pludselig påstår, at vejen er for smal, når de har kørt derop de sidste 50 år, siger han.

Større skraldebiler

Ifølge Nordværk handler det hele om, at skraldebilerne er blevet større, og derfor har sværere ved at komme ned i mindre veje, som falder eller stiger meget.

De større skraldebiler har dog kørt ned til Per Pedersen i flere år uden problemer.

Indsamlingschef ved Norværk, Kim Andersen, fortæller samtidig, at de har lavet en ny fortolkning af affaldsregulativet.

Vil det sige, at der er flere borgere, der skal forvente en ringere service, fordi I nu begynder at tolke det her affaldsregulativ mere restriktivt?

- Jeg kan godt forstå, hvad du spørger om. Men nej, vi er der jo selvfølgelig for at give vores borgere den allerbedste service. Vi har vores affaldsregulativ og husholdningsregulativ, som rammen for, hvad vi kan og skal. Og ud fra det, så vil vi byde borgere den bedste service.

Men servicen er jo blevet ringere?

- Det kan jeg godt forstå, at man synes. Jeg kan sagtens forstå, at man synes det.