Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Drama i omstridt havn: 24 timer før ankomst er kæmpe fartøj ikke godkendt

'FPSO FLUMINENSE' i Campo de Bijupir・Salema ved Brasiliens kyst. Foto: Marcus Almeida Modec

Bare 24 timer før den planlagte ankomst af den hidtil største ordre ved skrotværftet MARS Europe endnu ikke om, man får tilladelse til at få det kæmpe brasiliansk fartøj i havn.

Glæden var stor, da skrotværftet MARS Europe i Frederikshavn for halvandet år siden kunne offentliggøre, at man havde landet den hidtil største ordre; nemlig ophugningen af det enorme fartøj, Fluminense FPSO.

Det største skib der hidtil skal skrottes i Frederikshavn.

I dag - bare et døgn før den planlagte ankomst - er forhandlingerne om, hvorvidt det brasilianske fartøj overhovedet får lov at komme ind i Frederikshavn Havn, endnu ikke afsluttet.

- Jeg ved ikke, hvornår eller om Fluminense kommer, for der er ikke skrevet under på en aftale, siger kommunaldirektør Thomas Eriksen, Frederikshavn Kommune, der i foråret overtog driften og ansvaret for havnen, efter økonomisk kollaps som selvstyrende havn.

Forhandler fortsat om vilkår

Ifølge mediet Maritime Danmark skulle Shells FPSO Fluminense ankomme i morgen fredag til nedbrydningsværket Modern American Recycling Services (MARS) i Frederikshavn, men nu er det usikkert, hvorvidt de planer holder.

Forhandlingerne mellem Frederikshavn Havn og MARS er tilsyneladende ikke forløbet uden forhindringer.

- Vi forhandler frem og tilbage omkring kontrakten. Det handler om generelle vilkår og hvilke knaster, der måtte være, vil jeg ikke udtale mig om, siger Thomas Eriksen.

Heller ikke direktør Kim Thygesen fra MARS ønsker at udtale sig om sagen.

På spørgsmålet om, hvornår Fluminense ankommer, lyder svaret, at det ved han ikke, ligesom han ikke ønsker at uddybe årsagen til, at den planlagte ankomst nu alligevel ikke ser ud til at holde.

MARS har ikke ønsket at sætte ikke tal på ordrens størrelse med ophugning og genanvendelse af Fluminense, men har ikke lagt skjul på, at ordren er den hidtil største i virksomhedens historie.

Der skal være ordnede forhold

MARS Europe har de seneste fire år lejet sig ind på hele 300.000 kvadratmeter på Frederikshavn Havn og er den største lejer på havnen, men hverken det eller det faktum, at der er tale om en ordre ud over det sædvanlige til det lokale værft, ændrer ikke på Frederikshavn Kommunens tilgang til kontrakten.

- Der skal være ordnede forhold, og vi tilgodeser ikke en virksomhed på havnen på grund af en økonomi, det er et spørgsmål om samspil med omgivelserne og alle, siger kommunaldirektør Thomas Eriksen.

Kommunaldirektøren fastslår, at der er sket ændring i praksis fra havnens side i forhold til at godkende kontrakter og aftaler.

- Vi har strammet op i forhold til, hvordan det tidligere var på havnen, men det er vigtigt, at vi har aftaler på plads i forhold til, hvad der sker, hvis noget går galt, ligesom vi også skal sikre, at der overhovedet er plads til det kæmpe fartøj på næsten 400 meter, siger han.

Kæmpeuheld fra efteråret spøger

De skærpede kontraktmæssige krav sker blandt andet på baggrund af, at et af skrotværftets skibe, Zafiro Producer i oktober sidste år rev sig løs fra fortøjningerne, da gigantskibet lå til ophugning.

Skibet bragede ind i Orskov Yards dok og en borerig, ligesom uheldet fik færgetrafikken mellem Frederikshavn og Gøteborg til at stå stille flere timer på grund af fare for at skibe ville trække sig ud i færgehavne.

Ingen personer kom til skade, men der er sket skader for millioner af kroner - skader som endnu ikke er afklaret hos de respektive forsikringsselskaber.

- Det var en Ahaoplevelse for os, det der skete i efteråret, så det er klart, at det spiller ind i forhold til, hvad vi har opmærksomhed på nu, siger kommunaldirektør Thomas Eriksen:

Kim Thygsen direktør hos MARS forklarede tilbage i foråret 2023, at med kæmpeordren på FPSO Fluminense var det et step op ad stigen og en blåstempling af MARS Europe som indgang til markedet world wide, men nu få timer før dens ankomst, er det endnu uvist, om den igennem 18 måneder aftale overhovedet bliver til noget.

Fluminense

FPSO Fluminense blev sat i drift i 2003 i Bijupirá og Salema-oliefelterne i Campos Basin. Bijupirá og Salema felterne er placeret ved siden af hinanden, omkring 250 km øst for Rio de Janeiro, i vanddybder fra cirka 470 til 800 m.

Shells FPSO Fluminense er sidst registreret på den internationale skibssporingsside, VesselFinder, for 100 dage siden ud for den brasilianske kyst. Ifølge TV2 Nords oplysninger befinder fartøjet sig torsdag eftermiddag i farvandet mellem Norge og Danmark.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.