Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Deres ven døde tragisk i dykkerulykke: Nu deler de den sande historie

Foto: Privatfoto

Daniel Meyer og Frederik Risgaard har dykket i mange år og været på uttalige ture - også sammen med den afdøde dykker.

- Vi gjorde alt, hvad vi kunne og endda mere.

Det skulle være en hyggelig lørdag. 

De seks gode venner var ude for at dykke ved Skagen. De havde lejet et sommerhus weekenden over, så de kunne dyrke deres fritidsinteresse og samtidig hygge sig sammen. Noget de har gjort mange gange før.

Men på bare få sekunder ændrede alt sig. 

- Det gik så sindssygt hurtigt, konstater Daniel Meyer og Frederik Risgaard, der var venner med den afdøde og med på turen. 

Vi har vendt og drejet det hele mange gange med mange venner, og der var ikke mere vi kunne have gjort. Det føler vi i hvert i fald ikke.

Frederik Risgaard & Daniel Meyer

Var pludselig ikke til at se 

For på bare et splitsekund kunne de pludselig ikke længere se deres ven Flemming, der var hoppet i vandet. 

- Jeg står foran i båden og holder øje med Flemming, sådan at jeg kan sige, når den næste dykker må hoppe i vandet. Jeg ser Flemming svømme forbi og gå ned af ankertorvet, dernæst får vi den næste dykker i vandet, forklarer Daniel Meyer. 

Derfor bringer vi ikke det fulde navn

Af hensyn til de pårørende bringer vi ikke Flemmings fulde navn i artiklen.

De seks venner havde delt sig i to hold af tre personer, når de skulle dykke. Det første hold havde dykket uden problemer, og nu var det, det andet holds tur. 

Holdet havde aftalt at mødes seks meter nede, idet der var strøm i overfladen. De to dykkere ventede derfor på seks meters dybde i omkring tre minutter, inden de svømmer op til overfladen og spørger, om de havde set Flemming. 

- Han er ikke i overfladen, så vi tænker, at han må være dykket til vraget, uden at de andre har set ham, forklarer Daniel Meyer.  

De to i vandet dykker derfor ned for at se, om de kan finde ham. Dog uden held. Derfor afslutter de hurtigt dykket igen. 

- Efter de to andre dykkere er kommet op i båden, søger vi i overfladen efter Flemming, forklarer de to venner.

Større eftersøgning sættes i gang

Da den maksimale dykkertid overskrides, kontakter de LyngbyRadio. Myndighederne sætter en større eftersøgning i værk efter Flemming. Både helikopter og redningsbåde sættes ind.

- Vi aftaler med den vagthavende, at vi må eftersøge på og i vraget, for at se om han kunne sidde fast der, forklarer Daniel Meyer.

Men igen uden held.

- Vi tager derfor kontakt til den vagthavende igen i forhold til, om vi må afsøge havbunden ud fra vraget i strømretningen, fortsætter Daniel Meyer.

- Vi ringer også til hans kone og fortæller, at han er væk, for det var meget vigtigt for os, at hun hørte det fra os og ikke medierne først, pointerer Daniel Meyer og Frederik Risgaard. 

Vennerne lykkedes ikke med at finde Flemming, og klokken 00.30 afblæser de eftersøgningen, hvorefter de bliver afhørt af politiet.

De vender tilbage i det lejede sommerhus omkring klokken fire om morgen. 

Daniel Meyer og Frederik Risgaard antager søndag morgen, at Flemming er død. Derfor handler det nu om at finde ham, for at få ham sendt ordentligt afsted og for at få ham hjem. 

- Vi sov ikke hele natten og vi var først så sent hjemme, så vi vurderede, at vi ikke kunne dykke søndag, forklarer Daniel Meyer. 

Fandt ham selv 

Vennerne ventede derfor med at sejle ud og lede efter Flemming igen. 

- Vi får gennem vores netværk skaffet en båd mere, som den vi var afsted i, og så får vi yderligere skaffet en survey båd med avanceret scanningsudstyr, der kan scanne hele havbunden, og en dykker mere, som ikke kender Flemming, forklarer Daniel Meyer og Frederik Risgaard.

Tirsdag tager vennerne ud på egen hånd igen omkring middagstid. Her får de scannet havbunden og finder en lille plet på bunden.  

- Vi havde sagt fra starten, at vi, som kendte ham, ikke ville dykke ned. Det var blandt andet derfor, vi havde fået samlet et team, som var mere rustet til at udfører dykket, forklarer Daniel Meyer og fortsætter. 

- Vi tænkte egentligt, at det måtte være et jernrør, som vi tidligere var stødt på, da vi eftersøgte havbunden om lørdagen, men der blev alligevel sendt et hold dykkere ned.

Det viste sig, at de to dykkere fandt Flemming ved siden af jernrøret. Derfor tilkaldte vennerne Skagen Redningsstation, som de hele tiden havde en aftale om skulle komme og bjærge, hvis de fandt Flemming. 

- Vi var ikke forberedte på, at det ville gå så stærkt, konstaterer de to venner. 

Skagen Redningsstation hentede Flemming og sejlede ham til land, mens vennerne fulgte efter. 

- Vi samlede os bagefter på havnen og fik sendt ham rigtigt afsted. 

Krisepsykolog tilkaldt 

Efter vennerne lykkedes med at finde Flemming, tog de tilbage i det sommerhus, de havde lejet. 

Her stod en krisepsykolog klar, som de havde bestilt. 

- Hun snakkede med os alle en efter en, og så tog hun hjem igen omkring 00.30, forklarer Daniel Meyer og Frederik Risgaard. 

Imens det hele stod på - lørdag til tirsdag - havde vennerne ikke haft plads til de store følelser. Der var kun en ting, der fyldte, og det var at finde Flemming.  

- Det var nogle forfærdelige og stressende dage, konstaterer Frederik Risgaard. 

- Vi nåede slet ikke at tænke over at være kede af det, for det hele handlede om, at vi skulle finde ham, supplerer Daniel Meyer. 

- Vi har ikke oplevet noget lignende, konstaterer de begge. 

Vi ringer også til hans kone og fortæller, at han er væk, for det var meget vigtigt for os, at hun hørte det fra os og ikke medierne først

Daniel Meyer & Frederik Risgaard

- Vi gjorde alt, hvad vi kunne og endda mere

Efter Flemming blev fundet, kunne vennerne pludselig begynde at tænke de tanker og mærke de følelser, som var blevet undertrykt. 

- Vi har snakket det i smadder, konstaterer de to. 

- Vi har vendt og drejet det hele mange gange med mange venner, og der var ikke mere, vi kunne have gjort. Det føler vi i hvert fald ikke. 

De to venner forklarer desuden, at der ikke var noget galt med hverken båden, udstyret eller andet. 

Der var simpelthen tale om en tragisk ulykke. 

- Vi gjorde alt, hvad vi kunne og endda mere, understreger Daniel Meyer og Frederik Risgaard. 

Lørdag blev Flemming begravet. Noget der havde stor betydning for de to venner. 

- Det at han kommer i en kiste og kan blive begravet, og der kan blive sagt ordentligt farvel. Det gør, at det var det hele værd, konstaterer de, mens de også er særlige taknemmelige for hjælpen, de modtog. 

- Hele projektet med den private eftersøgning kunne ikke have ladet sig gøre uden hjælp fra de frivillige personer, som både stillede tid, kræfter og udstyr til rådighed, afslutter Daniel Meyer og Frederik Risgaard, der også sender en tak til Skagen Redningsstation og JRCC (Joint Rescue and Coordination Center) for deres arbejde.   


Hvorfor væltede 200 tons tung kran? Svaret lader vente på sig

Arbejdstilsynet har endnu ikke kunnet fastslå, om der skete brud på reglerne, da en stor kran væltede i Østerild.

Hvad var det, der gik galt, da en 200 tons tung kran pludselig væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune?

Det er tilsyneladende ikke så let at få opklaret.

Kollapset skete 28. november, men Arbejdstilsynet har endnu ikke udgivet en endelig rapport, der fastslår årsagen.

TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i tilsynets besøgsrapport, som blev udsendt 4. december.  Det fremgår af rapporten, at tilsynet normalt kan nå at behandle en sag på under 14 dage, men i nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Præcist hvorfor sagen endnu ikke er afgjort, ønsker tilsynet ikke at kommentere, men det fremgår af besøgsrapporten, at man "afventer svar på krandata" for at kunne træffe en afgørelse.

- Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser, skriver tilsynet til kranfirmaet.

Den 23-årige mand, der styrede den 190 meter høje kran, da det gik galt, fik dieselolie ud over sig og blev behandlet på skadestuen.

Kort tid efter lød fra politiet, at manden havde det okay efter omstændighederne.

Arbejdstilsynet besøgte uheldsstedet dagen efter med det formål at undersøge, om kranfirmaet overholder arbejdsmiljøloven.


Morgenens vejr byder på risiko for dis og tåge, og nogle steder vil temperaturen være nede omkring frysepunktet.

Det gælder særligt nede i vejbanerne, hvor der også er risiko for rimtåge. Det anbefales derfor at køre hjemmefra i god tid til at forholde sig til det.

Det bliver derudover en dag med rolige vindforhold. Der er kun tale om svage og lette vinde fra østlig retning.

Der er mulighed for solstrejf i løbet af dagen, men det meste af dagen vil der være skyet, men tørt.

Temperaturen kan komme op på 2-3 plusgrader, men det bliver køligere, når solen går ned, og her vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

Foto: Løgstør Lokalarkiv

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik de datidens såkaldte åndsvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø formidles til et bredere publikum.

- Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurerer bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

- Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen
Foto: Klaus Nedergaard
Foto: Rigsarkivet
Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndsvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde men kunne færdes noget mere frit.

- De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen mener ikke at den grumme historie om den anbragte mænd og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

- Jeg synes jo det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.


Isnende oplevelse: - Fuldstændig frygteligt og ret fantastisk

Flere og flere danskere kaster sig glædeligt ud i et koldt gys. TV2 Nords gå-i-byen reporter har afprøvet oplevelsen, og det gik ikke stille for sig.

Tidligere på året åbnede Aalborg Heat op på Pieren 9, og her i vinterhalvåret er det et oplagt sted at prøve kræfter med et koldt gys.

For med sin skønne placering med udsigt til fjorden på begge sider og de juleoplyste bygninger, er det nemt at svømme væk i stemningen, som man kan nyde i ro og mag fra de varme vildmarksbade eller i ly fra vintervinden i de mange saunaer.

Vildmarksbadene er omkring 40 grader, og det er en fantastisk følelse at lade sin krop glide ned i det varme vand, mens den kolde luft rammer en mildt i ansigtet. Og selvom luften på denne decemberdag ikke er mere end et par grader, så gør det absolut ingenting. Tværtimod.

For mange af dem, der allerede har lagt vejen forbi Aalborg Heat, er de varme bade og de opvarmede saunaer kun en del af oplevelsen. Vinterbadning er også et vigtigt komponent - i hvert fald i de kolde måneder.

- Det, som folk fortæller, er, at kombinationen af kulde og varme er afstressende for dem. De sover bedre bagefter, fortæller Nicki Larsen, der ejer Aalborg Heat.

Pingvinens jul

I december afholder Aalborg Heat i samarbejde med restaurant Pingvin "Pingvinens jul". Her kan man for 300 kroner få en formiddag med frivillig vinterbadning og adgang til vildmarksbade og saunaer efterfulgt af brunch i badekkåber på restaurant Pingvin.

Arrangementerne finder sted 14. december og 21. december.

Han vil ikke spekulere i, om vinterbadningen har reelle sundhedsmæssige fordele, og forskningen på området er heller ikke entydig. For mens noget forskning peger på, at det brune fedt opfører sig anderledes hos vinterbadere, og studier har peget på, at vinterbadere har en god sundhed, er det svært at sige, om det er vinterbadningen i sig selv, der gør forskellen.

Men for Nicki Larsen og hans gæster lader det heller ikke til at være afgørende.

- Jeg tror på, at det betyder noget. I hvert fald for den mentale sundhed, og det er jo også det, folk mærker, siger han.

Og sundhed eller ej - danskerne har i den grad taget vinterbadning til sig. Opgørelser viser, at omkring 25.000 danskere er en del af en vinterbaderklub, og derudover hopper mange i det kolde vand udenfor de etablerede klubber, som mange steder er svære at få medlemsskab til.

Er du en af dem, der forgæves har forsøgt at få en fod indenfor i en klub, eller bare vil prøve kræfter med vinterbadning på et mindre forpligtende plan, så er der flere muligheder hos et sted som Aalborg Heat.

Det er tydeligt at mærke, hvordan varmen fra både vildmarksbade og saunaer trænger dybt ind i kroppen. Så dybt, at den kolde vinterluft ikke rammer med samme styrke, som den gjorde inden. Det er faktisk tåleligt at stå stille. Og så er det tid til et fjorddyp.

Det er en oplevelse, som intet andet. På den ene side er det fuldstændig frygteligt, men det er samtidig vildt at mærke, hvordan hele kroppen vågner af de bare få sekunder i fjorden. Og tilbage i saunaens trygge favn er det ret fantastisk. Faktisk så fantastisk, at jeg tager en tur til.

Har du lyst til at give dig i kast med vinterbadning, men mangler en anledning, en makker eller et arrangement til at få dig ud af fjerdene, så er "Pingvinens jul" en oplagt mulighed.


ANALYSE: Svære tider for lokallister - kan det vende i Hjørring?

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Flere steder drøftes nye ikke-partipolitiske lister forud for næste års kommunalvalg, men denne type lister får svært ved at opnå samme status som før strukturreformen, vurderer TV2 Nords politiske analytiker.

Indtil 2007, hvor de nuværende 11 store kommuner i Nordjylland så dagens lys, spillede lokallister - altså ikke-partipolitiske lister - en stor rolle i mange nordjyske kommuner. 

I nogle endda så stor, at de kunne besætte borgmesterposten.

Listerne var de fleste steder opstået ud fra et ønske om at sikre et bestemt lokalområde en repræsentant i det kommunale styre. Hvis borgerne i et område i tilstrækkeligt omfang samlede sig om en sådan liste, var det tit muligt at opnå så mange stemmer, at målet blev nået.

I de nye og langt større kommuner, som så dagens lys i 2007, var det langt sværere for disse lister at opnå repræsentation. Der skulle ofte flere stemmer til, end et enkelt lokalsamfund kunne mønstre. Nogle af disse lister slog pjalterne sammen og skabte en lokalliste, der dækkede hele kommunen. Mange andre opgav ævred. 

I dag har ikke-partipolitiske lister opnået valg i godt halvdelen af de nordjyske kommuner, men bortset fra på Læsø - hvor kommunen ser ud som før 2007, og hvor traditionen for stærke lokallister er videreført - har denne type lister uden et partimæssigt tilhørsforhold i dag typisk et enkelt eller nogle få mandater i de af de nordjyske kommuner, hvor de klarede skærene ved sidste valg.

Svært kun at være imod

Nogle har som hovedmål at tale de mindre lokalområders sag, mens andre er skabt på et mere holdningsmæssigt grundlag. Det sidste er tilfældet i Rebild, hvor Den Sociale Fællesliste og ikke mindst dens nu tidligere frontfigur Allan Busk har trukket rigtig mange stemmer. 

I de snart 20 år, der er gået siden strukturreformen, er der dukket lister op, som primært var båret af modstand imod noget. Nogle gange har de opnået valg, andre gange ikke. Og de, der blev valgt på dette grundlag, har ofte måttet sande, at det kan være vanskeligt at manøvrere i et mangesidet politisk arbejde med et afsæt, der alene handler om, at man er imod noget.

Nogle af kandidaterne på denne type lister er borgere, der ikke før har engageret sig politisk. Listerne har ikke sjældent haft den for demokratiet positive sidegevinst, at de har engageret borgere, der ikke var medlemmer af et politisk parti, i samfundsdebatten. 

I andre tilfælde - og måske i flere tilfælde end tidligere - figurerer der kandidater med en fortid som kandidater og/eller folkevalgte for et af de politiske partier. Det sidste er eksempelvis i dag tilfældet i Vesthimmerland og på Mors.

Hver fjerde i Hjørring stemte på Lokallisten

Da den nuværende Hjørring Kommune blev skabt ud af fire kommuner, havde to af disse - Hirtshals og Løkken-Vrå - en særdeles stærk tradition for lokallister, der begge steder i årtier leverede borgmesteren. Nogle af disse listers frontfigurer prøvede at videreføre traditionen i den nye Hjørring kommune, men har for hvert valg måttet notere tilbagegang i tilslutningen. 

Ved det første valg i den nye kommune, i 2005, blev Lokallisten med 26,6 procent af stemmerne den stærkeste liste i Hjørrings første byråd (og spidskandidaten, Hirtshals’ mangeårige førstemand Knud Størup, følte sig på valgnatten snydt, da en række politiske partier trods Lokallistens flotte valg gik sammen om at gøre socialdemokraten Finn Olesen til borgmester). 

Da vælgerne i 2021 sidst stemte i Hjørring, fik listen 2,9 procent af stemmerne.

Tilbagegangen kan skyldes mange ting: At listens politik ikke har appelleret til tilstrækkeligt mange, eller at der blandt kandidaterne har manglet stærke, kendte navne. Eller noget helt tredje.

Det afhænger af politikken og kandidaterne 

Nu har en ny ikke-partipolitisk liste, Vendelbolisten, set dagens lys i Hjørring. Kandidatlisten tæller foreløbig flere borgere, der flittigt har deltaget i den lokale debat, herunder et enkelt nuværende byrådsmedlem med en fortid i Dansk Folkeparti. Listen synes blandt andet at ville opsamle den modstand, der flere steder i kommunen er mod vindmøller og solfangere, men har også andre programpunkter.

Flere andre steder i landsdelen pusles der også med tanker om denne type lister. 

Virkeligheden er imidlertid, at der i nutidens kommuner skal betydeligt mere til for at opnå valg end i de langt mindre kommuner, vi havde før 2007. Det forekommer derfor tvivlsomt, at denne type lister kan genvinde fordums storhed.

Netop i Hjørring - med Lokallistens glorværdige fortid in mente - kunne der formentlig være et vist potentiale for en ikke-partipolitisk liste ved næste års kommunalvalg. 

Forudsat naturligvis, at den, set gennem tilstrækkeligt mange vælgeres øjne, har det rigtige program og de rigtige kandidater.