Cathrine fik en blodprop – midt i en dansktime
Nu skal vi se et indslag med Jens Nørgaard. Han var bare tre måneder gammel og hjertesyg, da hans forældre fik at vide, at lægerne ikke kunne gøre mere for ham. For 38 år siden foretog man nemlig ikke hjerteoperationer på børn. Men Jens Nørgaard lever i bedste velgående i dag, og for ham har det stor betydning, at der forskes i hjertemedicin og transplantationer. For uden forskning havde han ikke kunnet leve med en anden persons hjerte - og bryste sig af at være det første barn i Danmark, der fik en hjerteoperation.
Cathrine er taknemmelig for at have modtaget et nyt hjerte. Den kun 22-årige kvinde synes dog, det er en dobbeltsidet følelse at have fået hjertet fra en anden person.
Cathrine Villaume var kun 17 år gammel, da hun blev ramt af en blodprop.
-Jeg husker tydeligt, at jeg fik det ubehageligt midt i en dansktime på Frederikshavn Gymnasium, siger Cathrine Villaume, der i dag er 22 år.
Efter mange undersøgelser på hjertemedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus viser en scanning, at hendes hjerte er for stort.
- Det var en svær tid, siger Cathrine Villaume. Jeg troede slet ikke, at man kunne blive så syg.
Hun får at vide, at hun kun kan overleve, hvis hun får en hjertetransplantation
- Jeg kommer på urgent-listen til hjertetransplantation og får at vide, at hvis der ikke kommer et hjerte til mig inden for samme uge, så skal jeg have indopereret en hjertepumpe, siger den 20 årige universitetsstuderende fra Aalborg.
- Jeg fik en hjertepumpe, fortæller hun. Den skulle hjælpe mit syge hjerte med at pumpe, indtil der kommer et donorhjerte til mig.
Ventetiden er lang, men i april 2010 bliver hun indkaldt til transplantation.
- Min operation gik som planlagt, og jeg er så taknemmelig, siger hun.
Hun tilføjer, at det er en speciel oplevelse at have en anden persons hjerte i sig. Og det er en dobbeltsidet følelse.
- Man ved, der er en tragedie på den ene side for nogen og så er der en meget, meget lykkelig historie for mig og min familie. Jeg er selvfølgelig enormt glad og taknemmelig, siger Cathrine Villaume.